Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ksor efter November 23, 2011, 14:15:52
-
Jeg har et problem med at få justeringskilen helt på plads så justeringsskruen kan få fat i den.
Hvad er den 'rigtige' metode til montering af en sådan kile ?
Jeg har gjort som beskrevet i teksten nederst på siden her:
http://kelds.weebly.com/udskifte-knaelig-paring-vpf-1.html (http://kelds.weebly.com/udskifte-knaelig-paring-vpf-1.html)
Hva' gør man så ?
-
Vangerne og kilen tilpasset sammen som et sæt.
Du skal nok til at skrabe kilen.
-
Ja, jeg frygtede det !
Hvad er det det der blå opmærkningsfarve hedder officielt ?
-
Det er ikke opmærkningsfarve du skal bruge, selvom farvestoffet er det samme i de forskellige produkter, nemlig "Pariserblåt" på dansk.
Du skal have noget, der er blandet med noget fedt, der ikke tørrer ud. På engelsk hedder farven sjovt nok "Prussian Blue" dvs. prøjserblåt.
Det skyldes nok, at det var en tysk kemiker, der opfandt det.
Rdg har noget, der bliver kaldt "Engineer Blue" og det er det du skal have.
Loctite laver noget tilsvarende. Der er ikke noget af det der er specielt billigt.
-
Ja, jeg frygtede det !
Hvad er det det der blå opmærkningsfarve hedder officielt ?
Pariserblåt, jeg har skrabt med både almindelig oliemaling i tuber som kunstmalere bruger og noget hurtigtørrende opmærkefarve på spraydåse, et farligt svineri forøvrigt. I meget mørke ståltyper brugte vi ofte en lys brun maling istedet for den blå.
-
Det er meningen, at det ikke må tørre ud. Engineers blue tørrer ikke ud, og det er nemt at få af med fortynder og køkkenrulle, men lad være med at få det på tøjet eller
andre steder. Stadset går for at være ugiftigt.
-
Hvad er fremgangsmåden ved brug af dette "Engineers blue" ?
Punkt for punkt !
-
Den vil du nok ikke blive glad for at høre om, da du skal have bordet af en del gange.
Men princippet er, at du har en vange, som du ved er helt lige. Den maler du blå.
Dernæst sætter du bordet på plads igen, og banker kilen let ind. Derefter tager du kilen ud igen, og den blå
farve har smittet af på de høje steder. Der skrabes de steder, hvor der er blåt; men ikke hvor der er blankt.
Man kan tydeligt se om der er meget, der skal skrabes, så bliver farven mørkeblå.
Jeg skal se, om jeg kan finde noget på YOU TUBE, så lægger jeg et link her.
-
Link
Der er nok mange flere, men det var hvad jeg fandt. Det sorte plan er et granitplan, som du nok ikke har liggende. Det er ret dyrt.
-
Det kræver jo så, at svalehalerne i bordet ikke er slidte.
Kontroler også for slag og tryk mærker, der skal ikke meget til, før en kile der ellers har kunne passe ind, ikke kan gå på plads.
Skrabning er en utrolig tidskrævende opgave, som kræver stor tålmodighed.
mvh jens
-
DET ser besværligt pg langsommeligt ud - specielt når det er et fræsebord på 120-130Kg !
Men tak for svarene !
Tænke tænke tænke ...
-
Ja, så gik jeg igang med det arbejde !
... og hvilket arbejde - nu er det så 'grovkornet', at jeg kan klare mig med meget fint smergellærred og en pind til at pudse med !
Men alligevel af, på, af på af, på i en uendelighed, og så er man SORT overalt !
Men det fører da et sted hen - det jævner sig mere og mere.
-
Det er væsentligt hurtigere med en skraber.
Har du ikke sådan en, så kan du hurtigt lave den af en gammel fil.
-
>> Palle
Ja, jeg prøvede også at lave en af en gammel fil - men måske ikke på den rigtige måde.
Jeg formede den som et "stemmejern", men med en mere stejlt skær - men jeg synes ikke den kan få "fat" i materialet ELLER når den så får fat, så laver den nogle grimme ridser.
Kan du give lidt instruktion på, hvordan man laver og bruger den ?
-
Skærene skal slibes væk i spidsen, og der skal slibes en ret stor radius i enden. Vinklen skal være lidt under 90 grader, altså meget stejl. Det kommer også an på,
hvordan man holder skraberen (vinklen). Hvad der også er godt er at have en ordentlig hvæssesten, ikke noget Nyborg eller Silvan, de dur ikke!
File kan iøvrigt bøjes og smedes, hvis man vil lave en speciel skraber. Man skal bare varme op til kirsebærrød og holde den der indtil man er færdig, og dernæst ned
i en spand koldt vand.
I gamle dage blev slidte file aldrig smidt ud, de fik hukket nyt skær, på samme vis.
-
Det er sikkert det med "den store radius i enden", som jeg ikke havde fået lavet.
Jeg prøver igen i morgen.
Tak for info !
-
Lidt skrabeinfo
-
Tak for det - det ligner noget fra den gamle Utke, som jeg netop sidder og læser i !
Tak for det.
-
Fidusen med radiussen, er at man vride skraberen med den hånd der trykker, i retning af et blåt punkt. Men den er nu også rundet for at lave små olielommer.
Hvis man ellers smører maskinen, så holder den slags overflader langt bedre, end hvis de var planslebne. Og det er bedre at overfladen er lige, end pæn.
Nu omstunder er det vist lettere at få fat i en hvæssesten med diamantbelægning, end en arkansas. De fås med forskellige kornstrørrelser.
Og man bliver TRÆT af arbejdet!
-
Link:
-
Ja, utaknemmelige arbejdsstillinger er der nok af :)
-
Man er vel gammel maskinarbejder :D
-
Hvorfor gøre det simpelt når det kan gøres besværligt ? ;)
-
De motoriserede skrabere bliver kun brugt til det grove arbejde, og som vist på Youtuben til pynteskrabning.
Når der skal rettes op på noget, så er det vist mest pr. håndskubber.
-
Jeg kan bekrafte at man både bliver TRÆT og træt AF DET !
-
Nu bliver jeg nok hånet, men alligevel ...
Jeg gik simplethen over til at bruge en af disse hurtigtgående DREMEL slibere med en meget fin smergellærredstromle - når den først lige er brugt lidt tager den tilpas og kan styres så den sliber på et areal svarende til en spids speedmarker.
Er der noget I andre har prøvet også ... eller ska' der nu grines ? ;D ;D ;D
-
Igen et eksempel på at alle gode ideer udspringer af "dovenskab", der er kun en ting at sige om din metode:"fungerer den for dig, - så fungerer den".