Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter Marts 08, 2011, 17:22:33
-
DMI havde lovet tøvejr i dag, så jeg havde glædet mig til at kunne få lidt liv i min bundfrosne fræser.
Hældte kølevand med en sjat sprit i tanken, men der er tilsyneladende en isklump derinde, som ikke sådan giver sig.
I mangel af vandkøling brugte jeg så kompressoren til at køle med, og det syntes jeg egentligt gik fint nok. Spånerne blev ikke blå, der stod ikke røg op fra emnet, faktisk blev det kun håndlunt.
Nu er mit spørgsmål, om det kun er når luften er omkring nul grader, at den er effektiv nok til at køle, eller om man generelt kan bruge luft i stedet for kølevand, når man fræser eller drejer i stål?
-
jeg har en kammarat der arbejder som smed. de har luft/olie køling på alle deres save og boremaskiner. det ser ud til at virke ganske godt.
dog forventer jeg selv at bruge kølevand til det jeg skal have lavet.
-
Der er nu ikke meget smøring i luft.
Man har brugt forstøvet sæbevand i mange år; men luft er ikke nok.
Jeg tror iøvrigt at man sagtens kan hælde frostvæske i tanken?
-
Om man kan nøjes med luftkøling ved spåntagende bearbejdning - tja med den rigtige skærehastighed kan det sagtens lade sig gøre.
I gamle dage (60erne) høvlede vi store 1500x1500 mm presseplaner med toolbit uden køling men da havde vi også oceaner af tid.
Køling med vand på HM er en vanskelig sag, hvis den ikke er 100% effektiv som på cnc maskiner er det bedre at undlade at bruge kølevand. Jeg brugte aldrig kølevand i min tid som drejer ved konventionelle maskiner.
-
Trykluft og olie er nok en dårlig ide sådan rent helbredsmæssigt.
-
med hvad fræste du ?
køling er for det meste for at undgå at skæret blir så varmt at det mister styrken
med kulstof stål (tænk en kniv økse) er det en meget lav temp
med hss er den højere , og med hårdmetal meget høj
spånner der blir blå kan være et godt tegn (med hård metal )
når man skærer opstår der varme , den varme kan gå tre steder hen
i emnet
i spånen
i værktøjet
i emnet kan man få problermer med tolerancer
i værktøjet afbrændte skær
i spånerne ;D, det er der vi vi vil ha varmen , den skal væk fra de to andre muligheder
en for tynd spån kan ikke bære varmen væk , og blir typisk en farlig tynd strimmel der vil de underligste steder hen
den letteste måde at brænde et bor af , er ved at lave for tynde spåner med for høj (skære)hastighed
endnu vigtigere i rustfast , en gylden regel"" half the speed twice the feed""
groft sagt ,,halv skære hastighed , men doppelt tilspænding = tykke spåner
men lidt smøring er nu tit en god ting , det afgir gasser , typisk klor , det kommer ind i mellem skæret og
emnet ,og midsker gnidnings varmen
jeg har en makker der arbejder et sted , der fræser de med en 16 mm hårdmetals fræser i store jern plader , fuld dybde , og meter lange snit
kun luft som (lidt køling) men mest for at få spånner væk , så de ikke blir indeklemt
en ting vand også er god til når man bruger HSS , at skylle spånner væk
-
Der er nok ingen tvivl om, at vand i rigelige mængder er det idelle.
Uanset om det er hårdmetal, eller toolbits man bruger.
Jeg klare mig, nu med vand fra en håndflaske,(eller ingenting) til mine hobby dreje/fræseopgaver.
Det er jo ikke det optimale, men det fungere da ok.
På mit tidligere arbejde brugte vi luft, til nogle dybe udboringer i emnerør, dog udelukkende for at få spånerne væk.
Det larmer jo en del, og sviner og støver.
I forbindelse med forsøg med slibeskiver, fortalte sælgeren fra Slibnaxos, om en kunde, der brugte underafkølet luft som køling, dog ikke så effektiv som kølevand, men deres maskine var ikke bygget til brug af vand.
Jeg kan da huske, at mange af de gamle kurve stangautomater, som kørte med toolbits, brugte skæreolie som køling.
Det fungerede perfekt, men forfærdeligt, sådan rent miljømæssigt. Udsugning ja hvis porten stod åben ;D
mvh jens
-
med hvad fræste du ?
Jeg er ved at lave nogle små, hærdede klodser, som jeg kan bruge til at fastspænde rundbordet (og evt. andre emner) på fræseren.
Købte nogle afskårne vognfjeder-ender fra containeren hos Dansk Vognfjederfabrik i Holbæk. 6.5 kg for en flad 50'er. Afhærdede et stykke, savede det op på min båndsav, som lige p.t. mener at det er meget sjovere at save skråt end lodret,
Har fræset siderne lige, og klodserne lige brede.
Har fræset en 5° hældning på tværs af enderne, så klodsen stadig vil trykke med den yderste kant, også hvis den skulle bøje sig lidt når den bliver spændt.
Har hærdet dem igen, og er på billedet i gang med at give dem en times tid i ovnen ved 250°
Fræseren jeg brugte er en 16 mm endefræser med tre skær, og spånen var max et par mm (jeg er en kylling, når jeg arbejder med maskiner, jeg intet ander om).
-
På
http://www.fagteori.dk/dreje/skaeredata-dr.html
under Spåndannelse skriver jeg lidt om spåndannelse og varmefordeling.
HM kræver en hvis temperatur for at spånen "flyder" og altså skærer optimalt.
Bruger man køling skal skærehastigheden sættes væsentlig op for at få spånen til at "flyde" det kan være svært på konventionelle maskiner da de sjældent kan køre stærkt nok.
-
Jeg har flere problemer med de formler du henviser til.
. Min fræser har max 1072 rpm på spindlen. Hvad skal jeg stille op, hvis formlen ender på et meget højere tal.
. Formlerne bygger på skærehastigheden VC, som jeg ikke kender. Ofte står jeg med en stump stål af ukendt art, og så er jeg nødt til at prøve mig frem.
. I dette tilfælde drejer det sig om afhærdet fjederstål. Hvad er VC i det materiale? Andre gange er det langt mere ukendt, hvilken type stål jeg har fat i, (bortset fra, at det ikke kan hærdes og ikke er støbejern).
Sanistål skriver ikke noget om VC i sin materialebeskrivelse, det havde ellers været let.
-
Skærehastighed kan godt være noget vanskelig stof at blive fortrolig med.
I vores hobbyværksteder behøver vi jo ikke at køre med de optimale skæredata, vi har jo "tid nok" og vi vil gerne have det dyre værktøj til at holde længe.
En god start til at forstå skærehastighed vil være at sætte sig grundigt ind i det jeg har skrevet i dette link:
http://www.fagteori.dk/skaerehastighed.aspx
-
Gælder samme skærehastighed for bor og fræsere (begge HSS)
Hvis ja, så er din .pdf fil svaret på mine bønner.
http://www.fagteori.dk/media/4713/v-n-hss.pdf
I din tekst har du HM hastigheden omkring 10 gange højere end HSS. Det kan vel så bruges på tallene i denne tabel også.
-
I din tekst har du HM hastigheden omkring 10 gange højere end HSS. Det kan vel så bruges på tallene i denne tabel også.
En god tommelfinger regel med hensyn til skærehastigheder, ja det er 30 meter til HSS og 120 meter for hårdmetal, i almindelig stål.
Men der er så mange parametre at tage hensyn til at alle tabeller og beregninger kun er cirka angivelser. Den endelige beslutning må tages ud fra erfaring. Erfaringen skal så tage højde for ting som maskinens og opstillingens stabilitet, materialets beskaffenhed, køling, smøring, spånkvadrat, stålets udformning, bearbejdningens form og så vidre.
Og når det drejer sig om fræsning, ja så husk at man ofte har mange flere skær at arbejde med end ved drejning, og det giver store tilspændinger.
Så det eneste der er at gøre er at lave noget og samle erfaringer.
-
Gælder samme skærehastighed for bor og fræsere (begge HSS)
Hvis ja, så er din .pdf fil svaret på mine bønner.
Ja det må det gøre
I din tekst har du HM hastigheden omkring 10 gange højere end HSS. Det kan vel så bruges på tallene i denne tabel også.r.
10 gange er nok i overkanten - start med en 4 - 5 gange, prøv dig frem så kommer erfaringen.
-
På mange platte pakker står skærehastigheden for de forskellige materialer platten er beregnet til
ellers kan man slå det op hos producenten
men igen erfaring og maskine/opspænding stabelitet afgør tit mere
jeg skulle her den anden dag fræse et alm, skruestik plant på undersiden . (til dreje skiven)
den støbning det havde var ligeså jævnt som en pløjemark ::)
det kom op på bordet af en minni fræser , og kun holdt på plads af to M10 gevindstænger . og i den rigtige stilling ved hjælp af hvad jeg lige havde
så små spånner for at det ikke flyttede sig
så ski,,, være med og det tog tid og platterne blev slidt af for let et arbejde . havde købt dem på ebay ;D
0,25mm spåndybde
med en stabil opspænding havde 2mm intet problem været
men husk :o problemer er hvad opstår når man ikke forbereder sig på dem
better safe than sorry ;D
-
Gælder samme skærehastighed for bor og fræsere (begge HSS)
Hvis ja, så er din .pdf fil svaret på mine bønner.
http://www.fagteori.dk/media/4713/v-n-hss.pdf
I din tekst har du HM hastigheden omkring 10 gange højere end HSS. Det kan vel så bruges på tallene i denne tabel også.
der er tabeller for både bor og fræsere
http://www.fagteori.dk/skaerehastighed.aspx#links (http://www.fagteori.dk/skaerehastighed.aspx#links)
-
Det første link giver en tabel: Skærehastighedstabel for HSS bor. (.pdf fil)
Det andet skifter blot til en side med forskellige fræsertyper: Skærehastighed og tilspændingstabeller for HS fræser.
Jeg har fundet en 4-siders .pdf med tabeller om notfræsning. Den har en værdi Sz, som jeg ikke kan genkende på siden om http://www.fagteori.dk/fraese/skaeredata.html
Hvis jeg bruger siden om skæredata får jeg at en 16 mm fræser med en Vc på 30 skal køre med 597 o.min.
Fører jeg dem ned i den næste beregner, giver det med 3 tænder på fræseren og en Sz (brugt som fz) på 0.04 (fra tabellens matrialetype 1) en tilspænding på 72 mm/min.
Er det den rigtige fremgangsmåde?
-
Sz er en gamle betegnelse for fz
Dine beregninger er rigtige :)
-
Tak for hjælpen.
Med luftkøling og korrekt hastighed er det kun mig selv, der sætter grænsen. Jeg mangler bare 5-10 graders varme udenfor, men det kan du næppe hjælpe med.
-
Jeg mangler bare 5-10 graders varme udenfor, men det kan du næppe hjælpe med.
Hvis du vender tilbage om en måneds tid skulle vi nok kunne klare det.
-
Men hvis folk gider at lære lidt tysk, så kan de få alle oplysninger på nettet.
-
Men hvis folk gider at lære lidt tysk, så kan de få alle oplysninger på nettet.
Og hvis man ikke gider lære tysk findes de også på dansk og engelsk :)
-
Men hvis folk gider at lære lidt tysk, så kan de få alle oplysninger på nettet.
Det er jo ikke kun et spørgsmål om at kunne tysk, det er også et spørgsmål om at kende mere eller mindre intetsigende fagudtryk på såvel dansk som tysk.
Google translator oplyser at:
Tilspænding -> Anziehen
mens
Zugfestigkeit oversættes til det danske ord Trækstyrke
Det har taget mig en del tid at lære, at tilspænding - som jeg opfattede som et udtryk for et moment - udtrykker en hastighed. Jeg kan godt se sammenhængen og nytten i begrebet, men det er altså ikke lige den betydning der springer en i øjnene.
Jeg har hentet de to dokumenter du linker til, jeg forstår godt tabellerne, men jeg ville ikke have en kinamands chance for at finde frem til dem selv, for jeg ville ikke vide, hvilke ord jeg skulle søge efter.
(At sz er blevet til fz gør jo ikke tingene lettere - godt at Frylund gad hjælpe.)
-
Det jeg mente med at det var godt at kunne tysk, det var fordi stort set alle danske udtryk kommer dernede fra.
De er blevet mere eller mindre forv(d)anskede i tidens løb.
Jeg er ikke germanofil, og jeg tror heller ikke der er germanofober tilstede, man må bare erkende, at den tysktalende
del af verden "rules" (hvis vi skal blive i det udenbyske), når det drejer sig om metalbearbejdning!
Iøvrigt har jeg fundet mange flere tabeller, men de var for store til at blive accepteret på denne side.
Tilspænding på tysk: Vorschub
-
Vi skal da bare ha lavet en sticky
med fag udtryk som ønskes oversat
de accepterede udtryk skal så stå øverst permanent (alfabetisk)
mens spørgsmålene bare hænger på , efterhånden som de kommer
Og google oversættelse er lidt farlige at stole på ;D
på tysk hededer træk zug
man kan ha (gennem)træk i et værelse
oversæt så det (der er træk i værelset)
tjah så kan det være at google påstår at der er et tog i værelset ??? ;D
da ordet Zug også betyder (fut)tog
det rækker jo også noget, deraf navnet
men sådan er det med alle sprog
hvordan får får får ;)
-
I min læretid havde vi både teknisk tysk og engelsk. De lærebøger vi brugte var faktisk rigtig gode og de må da eksistere endnu rundt omkring, så de kunne jo være rare at have i elektronisk form.
-
Nemlig!
Læmmer lam lam?
Får læmmer lam!
Googles oversætter bruges vist kun af forsvarsministeriet.
Hvis der er nogen der har problemer med et tysk udtryk, så vil jeg da gerne prøve at hjælpe.
Men jeg er ikke ekspert.
-
Hej
Ang køling / smøring har jeg brugt et middel som man bruger
til dråbe smøring på afkortersave. det virker godt med et par dråber mens man fræser
og det sviner ikke. Jeg har fået en sjat på et maskinværksted og det
holder selv 7 år efter, så det er meget lidt derskal bruges pr. gang.
Hilsen Klaus