Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter April 20, 2010, 20:04:07
-
I min søgen efter bor i specielle størrelser (til metriske gevind) er jeg faldet over siden:
http://www.ph-v.dk/shop/bor-28s.html
Er der en, der kan skrive en smule om hvad der - bortset fra prisen - er forskel på disse typer, og hvad de især er beregnet til:
Valset,
Slebne,
CO Krydsslebne,
Tin belagte og
Spiralbor med hårdmetalplatte.
-
Hej
Valsede bor, er de billigeste, her er spån-spiralen valset ud, i modsætning til slebne bor hvor den er sleben.
Et valset bor, kan være lidt skæv i selve kernen, og kan derfor være unøjagtig i brug, dog er de ofte lidt sejere og mere elastiske, så til brug i en håndboremaskine, er de faktisk rigtig gode, da de ikke brækker så nemt.
De slebne bor, hvor spån-spiralen er bearbejdet, bore mere nøjagtig, og somregel er de også af bedre kvalitet i selve materialet.
Krydsslevne vil jeg mene, er at de er sleben så kernediameteren er "væk" altsår et bor som er mere velskærende, og ikke opbygger et så stort axialt tryk.
Tinbelægningen giver et mere holdbart bor, og letter spånafgangen, men belægningen på selve skæret, forsvinder jo ved første opslibning.
Bor med pålodede platter, kender jeg nu mest fra murbor ;D
Men det findes da også til metalbearbejdning, de giver et mere slidstærkt bor, og mulighed for større skærehastighed...
mvh jens
-
Se her var jo en post, som giver god viden.
Ville det ikke være praktisk, hvis den slags blev gemt i en egen "Godt at vide"-sektion?
-
Jeg bruger PH værktøj en del, de er meget rimelige med prisen, og kvaliteten er for det meste god. deres valset bor er ganske udemærket. Jeg ved ikke om de handler med private.
Mvh. Klaus
-
Tak for svaret. Jeg er nu uvidende på et lidt højere niveau.
(Mon ikke PH blot vil se et SE-nummer, det kan jeg godt klare.)
-
Se her var jo en post, som giver god viden.
Ville det ikke være praktisk, hvis den slags blev gemt i en egen "Godt at vide"-sektion?
Nu er "God viden" jo individuel, hvad der er god viden for mig behøver jo ikke at være det samme for mange andre.
På www.fagteori.dk findes der megen god viden.
Jenses svar burde kunne gives af alle maskinarbejdere/industritiknikkere.
Kommer der mange ønsker om en sådan sektion vil det da blive overvejet.
Frylund
-
Nu kan "god viden" jo også være små "fiduser" feks. skal man bore et større hul i tynd plade så læg et lille stykke klud mellem pladen og bor, så bliver hullet ikke trekantet.
Jørgen.
-
Hvordan forhindrer man, at kluden bare vikler sig om boret?
-
Lig kluden der hvor du vil bore hullet, kør boret ned i kluden, kluden vikler sig omkring boret men kluden er også under boret.
Den skærende kant på boret vil skære i emnet som normalt, resten af kluden ligger sig bag den skærende kant og gør frigangen på bordet mindre, det er hele fidusen.
-
Hvad med at oprette et område i forummet til gode råd?
Altså på niveau med "Faglig Debat" og "Gode links".