Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: Hviid efter November 25, 2017, 20:20:26

Titel: Boxford AUD
Indlæg af: Hviid efter November 25, 2017, 20:20:26
Hejsa

Det er nok ikke det mest interessante spørgsmål, men prøver alligevel.
Jeg har beslutte mig til at købe mig en mindre drejebænk, og er faldet over denne Boxford:  http://www.ds-v.dk/3051.htm
Den nærmer sig dog prisen for en ny bænk:  https://www.dba.dk/maskiner-weiss-metaldrejebaenk/id-103802094/

jeg havde set mig lun på Boxforden, men en ny maskine er jo fristende??

lidt gode råd vil jeg sætte stor pris på.

Hilsen Henrik
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter November 25, 2017, 20:39:36
Der er da altid interessant at snakke drejebænk  ;D [th]

Jeg har selv en Boxford, dog en ældre model, en super fin maskine, med de begrænsninger den størrelse maskine nu har.
Det er nok forholdsvis dyrt at købe hos en maskinhandler, du burde kunne finde sådan en Boxford AUD på dba og GG for 10-15000 hvis du har tålmodighed, og slår til når tilbuddet er der.
Men der er da også andre fine maskiner, end Boxford, så var det mig ville jeg holde øje med brugtmarkedet på DBA og GG...

 WEISS Metaldrejebænken kender jeg ikke noget til..
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Hviid efter November 26, 2017, 10:52:02
Ja jeg syntes også prisen for Boxforden er i overkanten, men var blevet lidt forelsket i den.
Jeg må væbne mig med tålmodighed og forsætte min søgen efter noget tilsvarende.
En ny maskine frister jo, men kvaliteten er nok noget svingen på disse modeller.

Tak for inputtet.
Henrik
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 26, 2017, 12:31:26
Hej

Hvad har du af plads og penge?

En boxford er en rigtigt fin lille bænk. Men har du plads til en liet større, og lidt mere avanceret er det jo at foretrække

Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter November 26, 2017, 13:13:21
Fandt lige det her, men er kvaliteten god nok ved jeg ikke men prisen er da overkomlig



https://www.dba.dk/drejebaenk-optimum-type-tu/id-101617966/?utm_source=criteo&utm_medium=display&utm_campaign=lower_funnel&utm_content=62146-275220518&utm_term=1511697592
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Hviid efter November 26, 2017, 13:39:31
Hej RH

Jeg har plads til en lidt større bænk. 25.000,- er hvad jeg søger efter, men det er jo også et spørgsmål om hvor meget tilbehør der følger med.
Jeg har også planer m at montere en DRO.

Hilsen Henrik
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Hviid efter November 26, 2017, 13:45:11
Hej Hans
Optimum er det ikke en kineser?
Jeg har får nogle år siden haft en mindre Weis, noget være skrammel.
Men de er vel blevet bedre med tiden, det fik jeg oplyst da jeg forhørte mig om den der er i mit første indlæg.

Men måske.

Hilsen Henrik
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 26, 2017, 17:25:18
Okay, personligt ville jeg gå efter en helt anden maskine

Jeg har selv solgt min ellers fine Boxford til fordel for en Colchester Student mk2.
Det er en helt anden maskine.  Men det kommer også an på hvad man skal lave.
Boxforden er super til småting, men den kommer alligevel hurtigt til kort, hvis emnet har lidt størrelse.
Jeg gav mindre for Colchester'en end jeg solgte Boxforden for. Så det var helt fint. Men set i bakspejlet skulle jeg have haft holdt den. Da den jo som sagt er dejlig til de små dimser.

Vedr. Kineser, så er det ikke noget jeg ville bruge mine sparepenge på
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Neubert efter November 26, 2017, 22:59:14
når det kommer til stykket, hvor mange af de maskiner der laves i dag, er ikke helt eller delvist produceret i kina  [quest]
jeg har en bekendt der gerne siger at man skal op i prisklassen hvor man vælger mellem et hus og en drejebænk før det ikke er kinesisk, og han står enda selv med en 250.000 kr drejebænk, hvilket ikke har holdt ham fri af kina  :)
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 26, 2017, 23:27:19
Ja det er sikkert meget få. Men dem i hobby segmentet er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Kineseren kan jo godt lave kvalitet. Så er prisen bare det højere.

Men det er også derfor jeg hellere vil købe en 30~40år gammel europæisk model

Nu ved jeg heller ikke hvad huspriserne er i dit område. Men alt er jo alligevel relativt.
Hernede på lolland kan man få et godt indflytnings klart hus for 1mil, - det kan man nok godt få en Pinacho, Tos, colchester/harrison eller måske en Weiler for? ( i brugbar størrelse )
Made in eu
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Neubert efter November 26, 2017, 23:45:05
Ja det er sikkert meget få. Men dem i hobby segmentet er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Kineseren kan jo godt lave kvalitet. Så er prisen bare det højere.

Men det er også derfor jeg hellere vil købe en 30~40år gammel europæisk model

Nu ved jeg heller ikke hvad huspriserne er i dit område. Men alt er jo alligevel relativt.
Hernede på lolland kan man få et godt indflytnings klart hus for 1mil, - det kan man nok godt få en Pinacho, Tos, colchester/harrison eller måske en Weiler for? ( i brugbar størrelse )
Made in eu

Helt enig, de kan godt, men ja så er det en helt anden pris  :)

Hmm en noget anden pris end her hvor jeg bor, der får man en tom grund fra 1,7 mill og op efter

Jeg har godtnok en weiss ægte kineser hobby maskine, og nej det er ikke noget at råbe hurra for, men hvad de kan rimeligt let forbedres en hel del  :)
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Tommy efter November 27, 2017, 07:13:55

Nu dukker centimeter-tykke spåner jo af og til op herinde, som en næsten fuldgyldig erstatning for viagra, men der bliver alligevel bygget et begrænset antal Storebæltsbroer på hobbyplan. ;)
Rolig RH Det var en joke. ;D

Jeg har en østrigsk Emco Super 11 (Nogenlunde Boxford størrelse) som jeg er rigtig glad for - lige indtil jeg får lyst til at købe noget originalt tilbehør. Det fås kun som brugt, og de ganske få ting, som er til salg. koster en arm.

Alt til en Boxford kan købes både brugt og spritnyt til overkommelige priser i England. Det tror jeg ikke, er tilfældet for mange af de lidt større bænke, og så lille tror jeg nu heller ikke Boxford opfattes af deres ejere.

Kineserbænke er ofte ret veludstyret fra ny, ekstra tilbehør er trods alt overkommeligt -  og der er altså også mange, som er glade for deres Weiss eller Optimum maskiner, selv om de er kinesiske. Som du selv siger, bliver kineserne vel også dygtigere efterhånden. De øver sig da i hvert fald flittigt.

Diskussionen har været oppe herinde rigtig mange gange med både drejebænke og fræsere, og der er for og imod det hele, alt afhængig af, om man er til moderen eller datteren.

Nogen sværger til bittesmå, superpræcise, schweiziske Schaublins, som de næsten kan lave alt på - så det er ikke kun størrelsen der tæller. De har ofte næsten viet deres liv til at finde originalt tilbehør, så de har også tålmodigheden til at tage lidt mindre spåner og bruge lidt mere tid på opgaven.

Andre har det bedst med et par tons støbejern med tilsvarende motorkraft, som kan fjerne noget materiale i en fart.

Atter andre skal kort og godt have en hobbymaskine.

Prøv at se, hvad de mere opfindsomme herinde og "youtubere" som f.eks. Stefan Gotteswinter kan lave med små kinamaskiner.

Det er dit behov og smag der tæller. 8)


Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 27, 2017, 09:02:40
Bare rolig, Viagra er heldigvis ikke nødvendigt endnu. - skal konen have noget ud af det også, kommer hun lige ud og ser et par ordentlige skrub spåner, så er dén ged barberet

Nej, men det er da klart at det er en smags sag, og en sag om hvad man skal bruge den til. Som du skriver er det ofte debatteret, og det vil det nok også blive i fremtiden.

Hver mand sin mening, - jeg fortæller bare her min.

Jeg startede selv med en kineser, da jeg mente den var god nok til privaten, hvor der den gang var begrænset med plads.
Og især fordi jeg har mulighed for at lave alt på jobbet, havde jeg ikke brug for en stor maskine.
Men jeg blev bare så vitterlig skuffet over den. Alt var bare dårligt udført på den.

Jeg havde nok for høje forventninger til den, - havde man nu som ren amatør, aldrig brugt en drejebænk før, så ville man nok tro at den var helt ok.
Jeg skiftede den ud med en Boxford og en South Bend, og selvom de var mange gange ældre og brugte, så var de så mange gange bedre!

Jeg synes bare det er så synd at folk giver 15~20.000 for noget som egentligt ikke er de penge værd.  Derfor håber jeg at man kan råde dem til at købe noget bedre, brugt.

Ikke at man skal have en to tons tung eller en schweizisk maskine stående. Der findes også andre gode alternativer

P.s hvor køber du sprit nye dele til Boxford?

Mvh
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Tommy efter November 27, 2017, 09:49:43
Nej ok. det var nok forkert udtrykt. Egentlige dele, skal du nok have brugt. :-[

Det jeg ville frem til, var sådan set bare, at det er meget svært at få/give et objektivt råd. Alle har deres favoritter dikteret af egne behov, og det hele er krydret med en god del "religion".

Jeg var selv "gennem møllen", da jeg skulle købe fræser. Jeg er bestemt ikke utaknemlig for alle de råd jeg fik, men jeg var lige meget på "Herrens mark" før som efter.
I dag er jeg glad for, at jeg købte det, som jeg først var "forelsket i" som Hviid skriver.
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 27, 2017, 11:14:46
Det har du helt ret i.
Jeg er dog heller fan af noget specielt mærke. Bare det virker tilfredsstillelse så er det godt.

Men jeg kan kun sige hvad der har virket for mig, og anbefale ud fra det.

Jeg ved fra andre hobbyer at det har det med at gribe om sig, og så ender man altid med at ærge sig over at man ikke købte noget godt fra starten.
Ofte er det noget man skal have i mange år. Og hvis ikke, er gensalgs værdien også højere på ting som andre vil have


Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter November 27, 2017, 13:00:28
Først og fremmest er det jo vigtigt, at gøre op med sig selv, hvor stor en maskine man har behov for.
Man kan lave små ting, på en stor bænk, men bygger man modeltog, er det nok ikke en god løsning.

Nu er Boxforden jo ret simpel opbygget, så de fleste reservedele, ville man jo selv kunne fremstille, ellers er der et godt udvalg på Ebay.
Kunne da forestille mig at reservedele til eks. en Wheeler ville være utrolig dyre, og svære at fremstille selv.

Nu har jeg jo fået taget alle de store spåner jeg har lyst til, og nøjes nu med café spåner, på min Boxford, og ofte meget mindre en den kan, for at minimere svineriet/rengøring... (og hobby skal jo tage lang tid, og koste mange penge)

Ikke at jeg har erfaring med Kina maskiner, men når man læser lidt rund omkring, og kikker på Youtube, er det mit indtryk at de fortrinsvis er de små maskiner der er bøvl med.

Der er for øvrigt kommet en del bænke på DBA, både fra forhandlere og private, bla to Boxford
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens.ews efter November 27, 2017, 15:55:12
som i skriver, er det vigtigt at gøre op med sig selv hvad ens behov er. Jeg har en kineser optimum quantum D 250  med 380 volt motor. Den opfylder fuldt ud mit behov og præcisionen er der ikke noget i vejen med. I de fleste tilfælde er det jo ham der skruer på håndtaget der afgør det. Men det er en hobbymaskine og ikke en produktions-bænk , men prisforskellen er jo også til at få øje på.
mvh Jens.ews
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 27, 2017, 16:44:20
Nej det er klart
uanset hvor god maskinen er, kan en fusker jo ikke præstere bedre end på en billig.
Men det næste er jo også, at hos nogle er glæden også at have noget der er godt, hvor andre bare vil have noget der virker.

Nu ved jeg ikke hvad sådan en D250 har kostet?
Men når man kigger rundt på nettet, så koster en kineser der bare kan lidt jo alligevel en del tusinde.


Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Tommy efter November 27, 2017, 17:47:59

Nu ved jeg ikke hvad sådan en D250 har kostet?
Men når man kigger rundt på nettet, så koster en kineser der bare kan lidt jo alligevel en del tusinde.

MEN mon så netop ikke en stor del af kinesernes dårlige ry skyldes de enorme mængder af helt små og alt for billige maskiner, som markedet er blevet oversvømmet med. En drejebænk til samme pris som en food processor kan man altså ikke forvente meget af, men for dælen hvor er der solgt mange af dem, og rigtig mange håbefulde ejere har søgt hjælp på forums som vores, og dermed givet alle kinesere dårlig reklame.
Både Hans Ingvorsen og jeg har en mellemstor Optimum båndsav, og jeg tror da Hans vil give mig ret i, at den saver fuldt ud lige så godt, som en europæer til det 5 eller tidobbelte.
Hvor stor drejebænk man skal op i, for at det samme gør sig gældende, aner jeg ikke, men kinesernes produktionsomkostninger er ufatteligt lave (endnu) og de sidder vel stort set på verdens maskinproduktion, så selvfølgelig kan de også lave mindre kvalitetsmaskiner til andre priser end Vesten.
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Tommy efter November 27, 2017, 18:08:50

Og et PS.

Det er ikke fordi, jeg vil reklamere for kinamaskiner frem for andre, jeg synes bare, at der skal være "balance i regnskabet" og at "nye" muligheder ikke bare skal afskrives på rygter.

Jeg er glad for min Emco, men var alligevel for kort tid siden (lige ved) at blive fristet af en ældre englænder, fordi den havde lidt flere gevindmuligheder end min egen. - Lige indtil jeg fandt ud af, at den stort set skulle splittes totalt ad for at skifte remme.
Der er fordele og ulemper ved næsten alt. Min kone undtaget. ;)
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Neubert efter November 27, 2017, 18:15:47

Der er fordele og ulemper ved næsten alt. Min kone undtaget. ;)


Ja selv konerne mener jeg der er ulemper ved, men så længe der er flere fordele end ulemper, så skal det nu nok gå  ;)
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 27, 2017, 18:24:17
Det er rigtigt.
Men det jeg skriver er ikke baseret på rygter.
Jeg har selv prøvet flere maskiner i ~10~15.000kr klassen.
Og jeg synes ikke de var pengene værd.
Som jeg har skrevet flere gange, har jeg selv købt (i mine øjne) bedre maskiner til de penge.
Og det ikke målt i spåndybde..




Jeg har selv en båndsav som er asiat.  Motoren brændte hurtigt af. Styreruller er noget skrald.  Men med stort arbejde, så skærer den godt. ( og det er med klinger lavet i tyskland )

Jeg købte for 10 år siden en pilous til arbejdet, den er ca 1/2 gang større end min.  Den skærer meget, dagligt. Og den er decideret misbrugt da der kommer mange uerfarene og saver på den.
Den skærer stadig snor lige, og mekanisk er den stadig i god stand. Kun spindlen til skruestikken er ved at være slidt.
Den kostede ~ 4 gange så meget som min.  Men den er dælme også det værd.
Min ville ikke holde én månede hvis den blev brugt, bare lidt

Men som du skriver, så er det jo hobby. Så jeg kan godt leve med at den skærer nogenlunde, og langsomt.
Og så at jeg købte den for 400 gjorde det jo kun endnu sjovere.
Skulle jeg have en ny/anden, så ville jeg vælge en brugt proff maskine.  De koster ikke meget på dba
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter November 28, 2017, 16:05:33
Fandt lige denne her. Det kan da hvis ikke gå helt galt

https://www.dba.dk/drejebaenk-boxford-boxford/id-102701320/?utm_source=criteo&utm_medium=display&utm_campaign=lower_funnel&utm_content=62146-275220518&utm_term=1511881036
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: rcflier efter November 29, 2017, 12:57:00
Jo, det er en god, gammel Boxford.

Men se lige efter slid - og om det er en tommebænk. Selv foretrækker jeg metrisk.

Hvis vi ser mod England, er der rigtig mange af de bænke, som blev brugt i skolerne.

Det er Colchester Bantam 800, 1600 og den nyere, firkantede 2000 (lidt Chipmaster),
Boxford og Denford. Endvidere Harrison 250, som også er solgt som Colchester.

*Husk at se efter, om det er en metrisk bænk, når du finder en.*

Men meget af det er forknoklet - det er som om, engelske børn er hårdere ved grejet.
Nok derfor er Colchester bænkene rimelig kraftigt konstrueret. Jeg havde et kort øjeblik
en EMCO Maximat Super11 fra en engelsk skole. Bygget mere som fint legetøj og kunne
dårligt klare dén behandling.

På eBay og andre steder er der rigtig meget tilbehør til skolebænkene.

Jeg har haft en del bænke - stort set uden at bruge dem. Myford Super7 (for lille og for "tommet"),
Weiler 220 (skøn, lille bænk), Weiler Primus (efterfølger til 220 - fin og stjernedyr), Harrison 300
(større - grim, min var slidt), og nu Colchester Chipmaster. Alle mine bænke har været metriske.

Husk at spørge f.eks. her på forum, inden du punger ud.

Held og lykke,
Erik
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter November 29, 2017, 14:07:03
Min Boxford er spindlerne i mm, men skal man skære mm gevind, skal der et konverteringssæt af tandhjul til. (som jeg selv lavede) Så er fordelen jo så, at den kan skære alverdens forskellige stigninger i tommer.

Den på dba var fra en skole, og ofte er de næsten ubrugte, da metalsløjdt mange steder ikke rigtig vandt indpas.

Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Tommy efter November 29, 2017, 14:24:58
Lige nøjagtig den bænk, er jeg sikker på, der har været til salg 1 eller to gange tidligere det sidste ½ års tid. Jeg kan bl.a. huske beskrivelsen af afskærmningen og at det ikke ser ud til, at der er skiftehjul med.
Det kunne måske skyldes, at den er med spindler i tommer, men det er da til at finde ud af i telefonen, uden at køre efter det.
Jeg tror, den stod til 18000 første gang.
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 29, 2017, 14:44:34
Ja dén boxford har været til salg et stykke tid.  Den startede på 15.500.

Som Jens skriver har der været solgt en del til folkeskoler til metalsløjd.
Boxford var den første der var sikkerheds godkendt til det. Switch ved motor/skærm/gearskift gjorde den forholdsvis sikker

Min kom fra ringsted, og var knapt brugt. Jeg købte den af en fra skolen, og gav 4500kr

Min South Bend 9" som er forløber for Boxforden, har stået på en folkeskole i Guldborg.
Jeg kender ham der den gang købte dem.
De købte 3 SB, og 3 Arboga bænk boremaskiner med gearkasse.
Maskinerne blev aldrig brugt. Og da pc'en blev populær, ville ingen lære om håndværks fag.
Maskinerne blev derefter foræret væk (!!!)
Han fik derfor et par boremaskiner og drejebænken

Bænken er dog med tomme skala. Men drejer altid med måleur, så det går.

- fantastiske maskiner i dén størrelse.

Men til 15.000kr ville jeg finde en anden.
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter November 29, 2017, 18:45:29
Hvis man får en bænk med tomme "skalaer" så har man da en god undskyldning for at købe DRO til den  ;D

På min Boxford var der heller ikke nogen længdeskala, så der lavede jeg selv en...
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Neubert efter November 29, 2017, 19:13:35
Hej
Om det er den rette model ved jeg ikke, men der er i dag kommet en til salg på facebook i gruppen "Hobby metal drejebænk og fræser" startpris 6000kr
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter November 29, 2017, 19:22:01
Kikkede lige den på FB, den er oppe i 6600 kr, og bud runden slutter i dag kl 20,00
Det er modellen uden variatorgear, så motoren sidder omme bagpå, og ikke nede i foden som på dem med variator.

Billede af den på FB
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: Søren efter November 29, 2017, 19:58:56
Når jeg ser på Facebook på min telefon er der noget der hedder Marketplace. Søger jeg på drejebænk er der et rimeligt udvalg. 😊
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: RH efter November 29, 2017, 20:34:18
Min boxford var en Aud 3. Den havde motoren i bunden af underskabet. Uden variator, dog med 5 remskiver.
Titel: Sv: Boxford AUD
Indlæg af: jens efter December 02, 2017, 17:52:04
Der er en Boxford på GG til 4500kr
https://www.guloggratis.dk/maskiner/vaerktoj-og-arbejdsredskaber/drejebaenk/annonce/38938580-drejebaenk