Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: cgj efter Februar 27, 2017, 20:43:44

Titel: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: cgj efter Februar 27, 2017, 20:43:44
Jeg skal have bygget min brændeflækker om, og søger hjælp til valg af stål.
Jeg har overvejet at bruge skærstål, med en hårdhed på HB500 men er i tvivl om at det er muligt at bore og fræse i stålet ?
Var det bedre at købe noget stang eller kilestål som kunne forarbejdes og herefter sendes til hærdning
Mvh. cgj
Titel: Sv: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: jens efter Februar 27, 2017, 21:07:54
Ikke at jeg har forstand på brændekløvere..
Men skal kniven ikke svejses fast ?

Du kunne jo vælge almindelig konstruktionsstål, og så lægge et par strenge, med en hårdpålægningselektrode.

Jeg prøvede engang at svejse lidt op på et stykke st 37, med en hårdpålægningselektrode, og sleb det som et drejestål, det kunne fint dreje i akselstål.
Mener det var denne Esab elektrode jeg brugte.
Sakset fra ESAB
OK 84.84 er en basisk hårdpåsvejseelektrode, som giver et svejsemetal med et stort indhold med fint fordelte karbider i en martensitisk grundmasse. Svejsemetallet er specielt modstandskraftig mod slid fra cement og sten. OK 84.84 anbefales også for jordbor, skrabere, snegle, knive og andre objekter, der udsættes for kraftigt slid i forbindelse med slag. Fuld hårdhed opnås fra første streng på almindeligt stål. Ved grove godstykkelser er en forhøjet arbejdstemperatur op til 200°C fordelagtig. Elektroden holdes vinkelret mod arbejdsstykket.
 Mekaniske egenskaber, typiske
 Hårdhed, ubehandlet 60-62 HRC Bearbejdelig Kun slibning Slagbestandig Meget god Slidstærk Fremragende.
 
 
Titel: Sv: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: cgj efter Februar 27, 2017, 21:20:11
Hej Jens
Denne vandrette kniv skal boltes på den lodrette, på den vandrette kniv vil jeg lave et par ekstra kiler så brændet flækkes flere gange.
Svejsningen har jeg ingen problemer med - det er værre med valg af stål  :)
Titel: Sv: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: SZIM efter Februar 27, 2017, 22:05:26
Hej

Da jeg for snart mange år siden lavede min brændeflækker brugte jeg hardox, fik et stykke fra et skær til en læssemaskine, fint at arbejde i jeg fræsede skæret og co2 svejsede det på, det er lige så skarpt i dag som for 15 år siden :)

Vh SZIM
Titel: Sv: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: 0005 efter Februar 28, 2017, 23:59:32
Hej jeg har brugt et stykke af en jernbaneskinne ,svejset det fast med rustfast elektrode det er nu 20 år siden og den virker stadig
Titel: Sv: Kniv til brændeflækker
Indlæg af: cgj efter Marts 01, 2017, 22:14:00
Jeg har bestilt et par stykker Hardox plade ved den lokale flammeskæringsmand.
hvis jeg kan hitte ud af det vil jeg uploade et par billeder af det færdige projekt.
 Mvh. cgj