Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: Massa efter Marts 26, 2013, 21:55:06

Titel: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 26, 2013, 21:55:06
Hej alle jeg er ny her på siden . Jeg er udlært maskinarbejder men har ikke brugt faget en del år .. kun små opgaver på job.
Jeg har så bestemt mig for at jeg vil ha købt mig en lille drejebænk og har kikket en del.. Den må jo ikke være for stor da den skal ned i en kælder og det er svært at få noget stort derned, så jeg kikker på bænke i boxford str. så har jeg måske fundet den maskine jeg vil ha men vil høre om i kender noget til den?

https://www.hostedshops.de/epages/paulimot.sf/sec0cae370cf7/?ObjectPath=/Shops/paulimot/Products/12700400

Synes den ser fin ud og er på 400v.
ved godt at man ikke kan regne med så meget men det er os mest hobby og for at udfordre mig lidt.

Havde også kikket på den her

http://www.globaltools.dk/maskiner-556/drejebaenke-drejebaenk/metaldrejebnk-holzmann-ed750fd-3312
Men den er kun på 230v så det trækker lidt ned.. men har dog aldrig prøvet en kina bænk så jeg ved ikke hvad jeg kan nøjes med..

Kom gerne med nogle erfaringer :-) Har det lidt skidt med at købe en gammel bænk som der kan være meget slidt eller ikke er til at få dele til ..

Mvh. Thomas
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Søren efter Marts 27, 2013, 06:22:24
Velkommen til!

Godt at du vil tage faget op igen! :)

Begge maskiner du linker til er vist Kina modeller.
Jeg ville, hvis det var mig, hellere købe brugt, men det er jo en smagssag.

Jeg har en Schaublin 102, som jeg bogstaveligt har trukket op af skrotcontaineren.
Den har godt nok sine begrænsninger. Men der er jo heller ingen tilspænding på den.

Jeg er sikker på at man kan komme rigtigt rigtigt langt med en lille kineser, jeg ved bare med mig selv, at jeg rigtigt hurtigt løber tør for plads/muligheder på min Schaublin. Jeg kan have ø204 mm over vangerne, det er ikke nok til en bremseskive, selv til de gamle biler jeg kører rundt i.  ;D

Hvis jeg havde 10 af de lange til drejebænk, tror jeg at jeg købte en Boxford. Stumper kan man købe i England, og mekanikken ser meget simpel ud. Og den kan også skilles ad.

Mvh
Søren
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: krudt efter Marts 27, 2013, 10:33:18
Jeg har en kineser af mærket KM 250 ( Weiss 250 ) og den ligner den du har set på hos Globaltools.
Jeg er tilfreds, men jeg er ny og selvværd ( sidste 2 1/2 år ) Jeg har lavet nogle ændringer til den.
Men det har også givet noget indsigt i hvordan den virker. Om det er 220 eller 380 volt er normalt at det er muligt med større effekt hestekræfter på 380 volt. Jeg har købt min ved vcfyn.dk du kan se de ligner hinanden. Men om man er til kineser eller til brugt er der mange meninger. Hvis jeg havde haft pladsen havde jeg valgt en stor brugt til samme pris. Men nu har jeg også nogle erfaringer.
Jørgen
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 27, 2013, 15:01:43
Jeg ville selvfølgelig også hellere have en stor bænk men pladsen kræver at den er lille, så jeg må nøjes. og har jeg noget jeg skal bruge en stor bænk til har jeg den på jobbet så det er ingen problem. det er mere for at kunne gå i værkstedet og hygge med nogle små projekter:-)
Jeg har også kraftigt overvejet en boxford eller en emco men er bare lidt bange for at de er meget slidt på vanger osv.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 27, 2013, 16:07:32
Jeg har en Boxford, mener den er fra midt i 70'erne, den er ikke slidt, og drejer helt lige.
2 eneste fejl var at den ikke kunne skære gevind i mm, jeg har så lavet et sæt tandhjul, så nu kan der også skæres mm gevind.
Samt at der ikke var længde skala, det er også fixet nu.

Jeg tror rigtig mange af Boxford'erne, er gamle skole bænke, fra dengang det var populært med metalsløjd, så det er nok begrænset hvor meget de har været brugt. (min var fra en skole)

mvh jens



Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 27, 2013, 16:52:13
ok den er godt nok også fin sådan en
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 28, 2013, 07:11:37
Der skulle ikke tilfældigvis være en af jer der har sådan en kineser bænk, der bor i Nordjylland?  Kunne godt tænke mig at se sådan en. .
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 28, 2013, 13:06:41
Jeg har selv en stor bænk på 1,2 ton. Se den under mit værksted på siden her. Jeg tror ikke at du skal være bange for slidte vanger, der er ikke nogen som har ståst ved den i 8 timer dag og bare kørt, eller været i produktion. Nej de små er fra skoler og hoby brug og folk er som regel også  påpasselig med smørekanden.
Hvad du køber er op til dig selv, men Tysk og Engels er et udemærk bud. En ting jeg syntes er at få lavet nogen ordentelig understel og få den rettet op så den ikke vrider. De blik underskabe er efter min mening ikke gode nok.
Jeg vil ikke købe en kineser, men jeg har kun kendskab til hvad de lavede for år tilbage og det syntes jeg ikke var godt nok, men det kan blive beder og det kan jeg ikke udtale mig om
Hans og god påske til siden her
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 28, 2013, 16:11:25
Ok det har du nok ret i ..
Der er også en Weiler lz 280 til salg ved bo´s maskiner nogen der kender til sådan en? han havde en fin boxford på hans side men den var selvfølgelig solgt :-(
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 28, 2013, 16:35:09
Der er en del der er "Kinaforskrækket", det er som regel dem der ikke selv har en kinamodel.
Jeg har været produktionsdrejer i 25 år og stået ved det ypperste fra Tyskland Frankrig og Japan.
Da jeg skulle indrette mit værksted blev det en ny kinabænk, jeg ville have en ny, og det har jeg ikke fortrudt.
Lidt billeder her:
http://forumfagteori.ef.dk/forum/index.php?topic=252.0

Fortsat god jagt efter din maskine, hvad end du beslutter så hold os orienteret :D
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 28, 2013, 16:42:28
Weiler er en rigtig fin kvalitetsmaskine, dog er reservedelene nok ret kostbare.
Hvis du køber en drejebænk ved en maskinhandler, er prisen som regel en hel del højere, og de maskiner de har, er jo ofte fra produktions virksomheder, og kan jo så være ret så brugte.

Jeg ville nu heller ikke være bange, for at binde an med en Kineser bænk, bare det ikke er en af de små modeller.

mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 28, 2013, 16:52:23
Jeg har det jo også sådan at det jo er dejligt den er helt ny så man kan behandle den som sådan en skal fra starten. sikke man kan blive forvirret hehe .
Frylund det var faktisk dit opslag med valg af drejebænk der gjorde mig lidt interesseret i en kina bænk. er bare en smule bange for at købe en man ikke kan se før man får den hjem.. jeg ved heller ikke om den paulimot kan sendes til dk og de svarer ikke .. men tror nok jeg er kommet frem til at jeg skal ha en på kraft.. 
Men hvis nu man køber en på 400v der er på 750w og en på 230v på 750w.. burde det så ikke give det samme?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 28, 2013, 22:20:13
Her er en mulighed og jeg tror at du skal skynde dig for ellers er den væk
http://www.dba.dk/drejebaenk-weiss-drejebaenk-wm/id-90807244/
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 28, 2013, 23:33:16
Ja Hans jeg har set den :-) men synes den er for dyr til den er brugt og så er den jo kun 230v .

Er der en der kan svare på om der er forskel på en 400v med 750w og en 230v med 750w?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 29, 2013, 00:57:54
Der er jo digital udlæsning på den i dba, det koster jo også-

Uden at kende nærmere til den, mener jeg det er med en motor med anker og kul og trinløs hastighed (som en boremaskine), af den type som ErlingSJ, som er bruger her, har døjet en del med, og endt med at montere en alm. 3 faset asykronmotor og en frekvensomformer.

Men om det er et generelt problem, er jeg ikke klar over.

Der er ikke forskel på den angivne ydelse, uanset om det er 230 eller 400 volt

Men er 230 volts motoren, en  3 faset motor, der køre med driftskondensator, vil jeg foretrække en 400 volt-
mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 29, 2013, 01:13:56
Altså uanset hvad så skal man gå efter den maskine der kører på 400v. eller hvordan? jeg er ikke lige så klog på de el motorer :-)
Men hvis jeg skal skrive det lidt sådan så jeg kan forstå det  ::) svarer det så ikke lidt til at to biler med samme hk så har den med mere volumen mere moment? eller er jeg helt hen i tågen :-)?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 29, 2013, 01:34:24
Er det seriemotor, med kul og anker, som en boremaskine, er det ligegyldigt om det er 230 eller 400 volt.

Men er det en 3 faset asykronmotor, vil 400 volt modellen have bedre sejtræknings evner, i forhold til 230 volt, med driftskondensator, som kan have en tendens til, pludselig at gå "død"

Jeg mener at 230 volt, er seriemotor, med kul og anker, samt trinløs hastighed.
Men jeg ved ikke hvilke motor, de er udstyret med når det er 400 volt (men mon ikke det er en 3 faset?)

Men det må andre bruger kunne svare på. :)

Men har du 3 x 400 volt installeret i dit værksted

mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 29, 2013, 01:44:01
Ok ja så ved jeg godt nok ikke helt hvad man skal kikke efter  :-\
Jeg skal ha trukket kraft men det skulle ikke være noget problem.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: ErlingSj efter Marts 29, 2013, 02:29:37
Du har et større moment i en trefaset motor end i en enfaset kondensator motor.
I den trefasede er der et sæt viklinger til hver fase. Faserne er forskudt 120°, hvilket gør at de på skift trækker.
I en kondensatormotor er der to sæt viklinger, det ene sæt er altid indkoblet, det kaldes driftviklingerne. Kondensatoren forskyder fasen, og denne forskudte fase går til den anden vikling, kaldet startviklingen. På nogle motorer kobles startviklingen direkte ud, når motorens omdrejninger kommer lidt op. En svingning skal altså stå for hele ankerets rotation i modsætning til den trefasede motors tre faser, som hver for sig kun står for 1/3 af rotationen.
Du har kun tre faser på 240 V ført ind i dit hus, med mindre du er en stor erhvervskunde med højspænding. Tallet 380 V eller i dag 400 V kommer ved at forbinde to faser til een vikling. Hvor der mellem nul og fase kun er 240V er der mellem to faser 400V effektivt. Den trefasede motor har altså en større spænding over viklingerne end den enfasede.

Men er du sikker på, at der er tale om en vekselsstrømsmotor på de 230V maskiner? De kineserbænke, der sælges i dag med variabel hastighed er med en jævnstrømsmotor. Det er de uden variabel hastighed muligvis også.  Jævnstrømsmotoren har på sin side et større moment over hele området end en trefaset motor, hvor momentet stiger med omdrejningstallet.

Mit motorproblem skyldes lige så meget et dårligt design af bænken. Motoren er ikke godt nok ventileret, og når den så løber varm er der kun en vej, en ny motor. Iøvrigt er den originale motor på min weiss 280 VM på 1,1 kW. Køber du sådan en bænk, så overvej at montere en ventilator i kassen omkring motoren.

Jeg har en 3-faset 750W motor på min trædrejebænk, og den kan jeg uden de store problemer stoppe ved at gå lidt hårdt til en klods med et håndholdt stål. Du skal nok lidt længere op i effekt, for at få noget der rigtigt dur. Faktisk arbejder jeg på at få nedgearet min 1.1 kW motor for at få et højere omdrejningstal på motoren til et lavt på spindlen, netop for at få større trækkraft ud af motoren. Desværre er jeg pt. så hårdt arbejdsramt, så alt det sjove ligger dødt hen, men jeg skal nok komme videre en dag.

Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 29, 2013, 06:47:55
Jeg har en 3-faset 400v 750W motor på min lille kineser og ingen varmeproblemer. 750W er absolut et minimum, men har man god tid går det.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 29, 2013, 09:09:39
Jeg skrev engang på siden her at man ikke kunne få noget ordentligt for kr.10,000. Det fik jeg på puklen for, nu viser det sig at jeg havde lidt ret, for nu opstår problemerne . Motor størrelser, trækkraft. Skal det være 220 eller 380 V Frekvensomformer seriemotor synkronmotor og det køre varm og der skal ekstra køling. Mår leg læser siden her så har der været mange skriverier i den retning om motor, så er det jeg siger, hvad får man for 10,000 ja motorproblemer.
Så er det jeg kunne foreslå få noget med 2 måske 3 hk og 380 v og som kun køre en hastighed 1400 eller 2800 omdr og så en gearkasse på drejebænken, så ved man at man har noget som dur, noget som er gennem prøvet
Men så begynder de nye problemer som jeg fik på puklen for. Prisen stiger til 20 - 25 tusind kroner for det er her som alle andre steder man får hvad man betaler for. Og køber vil i det her tilfælde ikke kunne få den ned i sin kælder, så han er nok nød til at få noget som er lidt minder og  få løst sine motorproblemer og mit forslag find noget med 380 V det har altid kørt godt
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 29, 2013, 10:28:42
Nu er det jo en hobbybænk, og er man tålmodig anlagt, kommer man jo langt med en lille motor.

Jeg har en 1,5 kw på min Boxford, det passer fint til mig,  (men jeg kan da snildt køre den død, jeg har lige drejet, et ø 150 mm, emnerør af udvendigt, her skulle der da ikke køres for hårdt på ;D)
Men satte jeg en større motor på, tror jeg det vil gå ud over drejebænken.

Nu har jeg drejet produktion, i over 20 år på traditionelle drejebænke, og man kan også køre en 15 kw. motor død ;D ;D      

Men satte jeg en større motor på, tror jeg det vil gå ud over drejebænken.


Men jeg vil da gå efter en 3 faset 400 volt motor, den er meget robust, og er der et virksomt motorværn, brænder man den ikke af. :)

mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 29, 2013, 11:17:56
Jeg skrev engang på siden her at man ikke kunne få noget ordentligt for kr.10,000. Det fik jeg på puklen for,.

Vi ville nok alle følge dine råd hvis vi havde havde penge nok.
Nu er der jo tale om hobby så det giver ingen mening at brænde alle pengene af på en drejebænk når man for samme beløb kan få både drejebænk, fræser og evt. boremaskine.
Vi bruger kun maskinerne en gang i mellem i vores fritid.
Man køber jo heller ikke en Hummer når man kun har brug for en bybil  ;D
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 29, 2013, 15:32:45
Jeg har prøvet en boxford og synes den er fin.. ved jo godt det er en lille bænk.. 1.5 kw svarer det ikke til 1500w ?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Søren efter Marts 29, 2013, 15:49:40
Jo, lige præcis. Kilo er jo bare 1000, så 1.5 kilowatt er 1500w.

Mvh
Søren
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 29, 2013, 16:11:31
Ok skulle lige være sikker ;-) men jeg kan da godt se at hvis en boxford er på 1.5 Kw så er 750w godt nok ikke meget.... :-\ ved ikke om man kan sætte det sådan op men jeg har ikke andet at sammenligne med.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 29, 2013, 17:38:51
Ja 750 Wat er kun en boremaskine, så ved man at et bore bare skal køre fast så går den i stå
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 29, 2013, 18:18:35
Ok skulle lige være sikker ;-) men jeg kan da godt se at hvis en boxford er på 1.5 Kw så er 750w godt nok ikke meget.... :-\ ved ikke om man kan sætte det sådan op men jeg har ikke andet at sammenligne med.
Min Boxford var ikke født med en 1,5 kw, jeg kan ikke huske hvor stor den oprindelige motor var. (ca 1 kw.)
Jeg har bygget den om, så den køre med frekvensomformer, og kun en remskive hastighed.
+ den mekaniske tandhjuls nedgearing, der er i dogen.
Jeg valgte at nøjes med en 1.5 kw. jeg kunne sagens have sat en større på, men det tror jeg ikke bænken kan holde til.


Hvis du er ude efter en Boxford, så find en med originalt understel, hvor motoren sidder i understellet, det er noget smartere. De findes også med et variator gear så vidt jeg husker.

En elmotor er opgivet i afgiven effekt, hvorimod en håndboremaskine er opgivet i optaget effekt.
mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 29, 2013, 21:31:01
Ok jeg er super glad for jeres svar. Det er en stor hjælp :)
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 30, 2013, 01:34:13
Nå jeg kom lige til at sidde og læse "med Google oversætter" hehe
De maskiner fra paulimot.de der er der jo ikke tilspænding på tværslæden.. og det føler jeg lidt at jeg har brug for ::)
så skal man op i denne her:
http://www.paulimot.de/epages/paulimot.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/paulimot/Products/13600400
Så stiger prisen en del.. så kikker nu på den og den model efter.. men det går den forkerte vej med prisen  :(  overvejer om det er det værd og om der er andre lidt billigere alternativer. synes godt nok det er svært. men det er jo heller ikke noget ved at smide 10000-12000 kr efter noget som ikke dur ordenligt.
Tanken var jo at jeg kunne dreje og fræse på den. men kan heller ikke lige se hvordan man skal spænde sådan en fræse anordning på tværslæden på deres bænke..
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: ErlingSj efter Marts 30, 2013, 02:51:31
Hvis du vil spænde fræseren fast i bænken, kan du sætte emnet op på en vinkelplade på tværslæden:
http://www.rc-machines.com/index.php?navi_1=product&navi_product_1=all_products&navi_product_2=104

Alternativt kan du på nogle maskiner montere en fræsersøjle på bagsiden af bænken, og køre fræseren ned mod tværslæden.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 30, 2013, 03:06:23
Ja det var sådan en jeg vil ha på den men kræver det ikke at der er t-spor i tværslæden?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: ErlingSj efter Marts 30, 2013, 03:50:11
Hvordan sidder stålholderen fast?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter Marts 30, 2013, 12:05:53
Jeg har fundet en i Frederikshavn som har en jeg kan komme og se.. så jeg tager den lige derfra,
Jeg er også kommet til at tænke på om man skal betale moms når man får en hjem fra Tyskland?
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter Marts 30, 2013, 12:16:27
Der bedste er hvis fræseslæden, sidder direkte på tværslæden, sidder den på forsætter slæden, er det noget mere ustabilt.
Den kan monteres, i stedet for fortsætteren, hvis der ikke er t-spor i tvær slæden.
Er den monteret på samme måde, som forsætteren, kan den jo også drejes, i grader :)

mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 30, 2013, 14:53:00
Jeg er også kommet til at tænke på om man skal betale moms når man får en hjem fra Tyskland?

Jeg fik min leveret fra Luxemburg og betalte ikke dansk moms de 20k den kostede.
Mener kun at man betaler dansk moms fra udenlansk internetfirmaer når de samlet sælger for over et hvis beløb til Danmark, kan ikke lige huske beløbets størrelse.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 30, 2013, 20:32:38
Ting som er købt i EU betaler man moms i det land det kommer fra. Hvis det var tysk så skulle man betale 16 %
Hvis man køber i USA så kommer der moms og afgifter på så prisen stiger med næsten 50 %
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 30, 2013, 22:24:52
Ting som er købt i EU betaler man moms i det land det kommer fra. Hvis det var tysk så skulle man betale 16 %

Det er desværre ikke rigtigt Hans :(

Ifølge:
http://www.forbrugereuropa.dk/EHandel/Told-og-moms/Koeb-paa-nettet-inden-for-EU

Hvis sælger er momsregistreret i Danmark, vil han imidlertid opkræve dansk moms på 25 pct. og eventuel dansk punktafgift. En erhvervsdrivende, som er bosat i et andet EU-land, skal for eksempel momsregistreres i Danmark, hvis han i det foregående kalenderår har solgt varer for mere end 280.000 kroner til Danmark.
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter Marts 30, 2013, 22:35:33
Ja men så er vi inde i noget helt andet. Og det er heller ikke sikert at jeg er helt rigtig på den. Men jeg har lige købt et par sko på mettet i tysk. Der betalte jeg prisen og tysk moms og forsendels
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Frylund efter Marts 30, 2013, 22:41:48
Jeg har kun betalt dansk moms når jeg har købt bøger og CDer fra The Book Depository  i England.

Nå nu skal vi ikke forstyrre tråden mere ::)
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter April 02, 2013, 23:45:31
Takker alle for jeres svar.. jeg har bestilt denne:
http://www.paulimot.de/epages/paulimot.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/paulimot/Products/13800400
Godt nok lidt over det jeg havde regnet med , men sådan er det jo :-) Fik også lidt rabat:-) så nu skal jeg bare vente og se når den engang kommer.. og så kommer udfordringen.. ned i kælderen .. den er lidt større end de andre jeg har kikket på men det går nok ;-)
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: jens efter April 03, 2013, 22:34:45
Det er en rigtig fin drejebænk, og et godt valg at gå op i den størrelse.

Nu mangler du bare alt extra udstyret ;D
mvh jens
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter April 03, 2013, 22:49:32
Ja tror os det kan betale sig at gå lidt op nemlig  :) ja det må så komme lidt hen af vejen hehe  ;D
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter April 08, 2013, 22:02:43
Så kom den hjem ;D Så mangler jeg bare at få den sat ordentlig op og ha lavet el til den  :)
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter April 08, 2013, 23:05:13
Den er da flot. Tillykke med det, var den tung at få ned i kælderen ::)
Hans
Titel: Sv: Ny her :-)
Indlæg af: Massa efter April 08, 2013, 23:39:51
Ja det var den men den kunne lige gå ind og så havde jeg nogle store gutter til at tage ved, det hjalp en del ;D
Takker er sikker på det er et hit:-)