Jeg har et gammelt delehoved, der trænger til lidt kærlighed, men jeg har brug for at hive spindlen ud for at kunne komme til at gøre delene ordentligt rene.
Da snekkehjulet sidder på spindlen (og rager ud over siderne) forhindrer det center-delen i at komme ud, så jeg har brug for at tage spindlen ud først.
Desværre synes jeg ikke det er så lige til, så derfor håber jeg at der måske var en kyndig person her.
Der sidder en split-låsemøttrik på bagsiden af spindlen (som vist på vedlagte billede), som jeg har løsnet og pillet af. Jeg antager, at den er til at optage slup, hvorfor jeg vil antage, at spindlen skal forlæns ud.
Samtidig sidder der en bolt, som jeg er i tvivl om, hvad gør, idet jeg ikke kan se det nogen steder, men jeg ved ikke om den spænder spindlen fast? (Se vedlagte billede med fremhævet bolt)
Så vidt jeg kan se af vedlagte tegning er snekkehjulet fastgjort på spindlen med en not.
Jeg har forsøgt mig med _blide_ slag med en kunsttofhammer på bagsiden af spindlen, hvor møtrikken var løs, men stadig sad på for at beskytte gevindet, men det har ikke givet noget.
Har i nogen forslag?
Derudover er jeg også nysgerrig på, om nogen ved hvordan bagpladen/kloen er gjort fast på spindlen? Jeg vil tro at den er gjort fast med et gevind, men jeg synes den sidder meget hårdt fast, så jeg er bange for at ødelægge noget, hvis jeg tager "fat".
Er der blot tale om et gevind?
(Delehovedet er i øvrigt mærket med nummer "1877" på typefeltet og alle komponenterne er individuelt mærket med "12", så kan det være nummer 1877 i alt og nummer 12 i en serie?)
På forhånd tak!