Forfatter Emne: Ståltyper og betegnelser  (Læst 9612 gange)

Nyrup

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 15
Ståltyper og betegnelser
« Dato: Juni 14, 2012, 08:40:14 »
Hej

Jeg har igen et spørgsmål som givet vis udspringer af at jeg ikke
er uddannet inden for maskinteknikområdet.
Jeg håber I bærer over med mig.
Jeg har søgt på forum om der skulle være spørgsmål og svar
om emnet. Jeg fandt følgende, som går i retning af mine problemer:
http://forumfagteori.ef.dk/forum/index.php?topic=64.0
http://forumfagteori.ef.dk/forum/index.php?topic=579.0

Jeg har lidt stål fra år tilbage, indkøbt hos den lokale maskinfabrik.
Noget er rå plade, sikkert sort stål, har jeg fundet frem til det hedder.
Så har jeg fundet noget og købt hos den flinke mand på skrotpladsen.
Muligvis en stang rustent blankstål.
Senere har jeg købt lidt i England hos
https://www.maccmodels.co.uk/
Det bliver dyrt. Portoen fordobler rundt regnet prisen.
Jeg regnede med, at det var blankstål det solgte.
Jeg har kigget i stålkataloget hos Sanistål og der er det meste af stålet
med betegnelsen: S235 samt nogle yderligere bogstaver og/ eller tal.
Jeg mener det er noget med en legering.
Jeg har købt et par længder (3m) blankstål hos P.Conradsen i Frederikshavn.
Flinke folk forøvrigt.
Nu er det så gået op for mig, at noget af det jeg har købt i England åbenbart
er en eller anden legering der gør at det er lettere at bearbejde.
De runde emner er vist automatstål, men, hvad jeg ikke regnede med,
så er de rektangulære stykker også i en eller andet "automatståls"-lignende
kvalitet, Bright Mild Steel (EN1)
Jeg har prøvet at finde frem til en oversigt over stål som forklarer det grundigt, for
en, der som jeg ikke er inde i emnet, men uden held.
Jeg har kigget på Fagteori.dk under Materialelære og Ståltyper
Desværre kan jeg ikke finde de engelske betegnelser der.
I de engelske små bøger jeg har med småkonstruktioner er der også en henvisning
til en ståltype der hedder 230M07. Jeg kan se, at det vist er noget blyholdigt stads, så
måske er det en automatstål - altså selv om det er en flad-profil.
Men det ser ikke ud til at Sanistål og P.Conradsen har sådanne specielle typer.
Ej heller har de alle de forskellige ståltyper som nævnes under Fagteori-Materialelære-Ståltyper.
Kort sagt: Jeg er meget usikker på hvad der er hvad.
Det virker jo nærmest som om man skal være kemiker og metalurg for at begå
sig...  ???
Hvor skal jeg kigge for at få styr på disse ting?

mvh,
Nyrup

j håndstad

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 461
Sv: Ståltyper og betegnelser
« Svar #1 Dato: Juni 14, 2012, 12:26:30 »
Ja det er lidt af en jungle med de forskellige ståltyper men hvis du vil have let bearbejdelige materialer så er der 2 typer jeg selv anvender, blylegeret automatstål der ikke er velegnet hvis det skal svejses, eller svovllegeret hvis det skal svejses.
Mvh Jørgen.

Nyrup

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 15
Sv: Ståltyper og betegnelser
« Svar #2 Dato: Juni 15, 2012, 10:14:34 »
Hej Jørgen
Tak for oplysningen.
Jeg var ikke klar over, at den svovllegerede automatstål kunne svejses.
Det er rart at vide. Det kunne jeg godt få brug for.
mvh,
Nyrup

Hans Ingvorsen

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1357
Sv: Ståltyper og betegnelser
« Svar #3 Dato: Juni 16, 2012, 12:37:12 »
Jeg har altid godt kunne lide at arbejde i rustfrit stål. Det er et fantastisk materiale og giver nogle fine overflader. Det kan bruges til næsten alt.Det kræver at man har en solid drejebænk og godt med motorkraft, men skal ikke fedte med de små spåner, nej tag 2mm i et hug så kør det. Husk køling.
Hans

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2615
Sv: Ståltyper og betegnelser
« Svar #4 Dato: Juni 16, 2012, 18:38:23 »
Jeg kan også godt lide at dreje i rustfast, men her findes jo også et utal af kvaliteter, enda også en automatståls lignende type.
Da jeg arbejde på maskinværksted brugte vi følgende betegnelser på "sort jern"
k 28 automatstål, utorlig bearbejdningsvenligt, man kan godt svejse i det, men det er ikke så holdbart.
ST 37 dårlig drejekvalitet, men velegnet til svejsning, vel nærmest konstruktionsstål, såsom fladjern mv.
ST 42 og stadig svejsbart, men også fin nok at dreje i.
ST 50 ikke umidelbart velegnet til svejsning, men nem at dreje i.
ST 60 ikke velegnet til svejsning, men nem at dreje i, og er hærdbart
Så lige en masse andet cromnikkel, og andet godt jeg ikke lige kan huske typerne på.

Jo højere tal, jo mere kulstof er der i jernet
mvh jens
Husk altid at skille tingene ad.