Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: Tommy efter Januar 25, 2022, 13:40:16

Titel: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Januar 25, 2022, 13:40:16
Mit "flip" i en anden tråd, om at putte en masse penge i en større og superpræcis centrerpatron - som jeg måske skal bruge et par gange om året - faldt lige så stille i sig selv. Sådan går det af og til. ;D

Det endte med, at Søren forærede mig en Pratt patron, som han siger, han har haft liggende i 10 år. I får lige et par billeder, der bekræfter, at Søren ikke er typen der overdriver. ;D

Faktisk viste den sig, at være endnu finere, end den jeg ville have købt. Den er født med en avanceret finindstilling, så det "kun er fantasien der sætter grænsen" ;) for hvor lige man vil have den til at løbe.

Mere følger, når den kommer op af den spand dieselolie, hvor den lige nu får sit velfortjente og tiltrængte "10 års bad".
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Januar 25, 2022, 15:35:11
Hej Tommy...
Den skal nok blive fin, så skal der laves bagplade til Emco'en.
Vi venter spændte til bristepunket på alle de indlæg det kan give.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Januar 25, 2022, 15:41:15
Hvordan fungere den  avanceret finindstilling ?
Jeg har en ø 130mm Pratt Burnerd på mit delehoved, der er noget skrueværk som jeg ikke har studeret nærmere på, men er det til finjustering, ryger den nok på Boxforden, som også er en ø 130mm Pratt Burnerd.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Januar 25, 2022, 16:51:59
Hvordan fungere den  avanceret finindstilling ?
Jeg har en ø 130mm Pratt Burnerd på mit delehoved, der er noget skrueværk som jeg ikke har studeret nærmere på, men er det til finjustering, ryger den nok på Boxforden, som også er en ø 130mm Pratt Burnerd.

Jeg troede. at det var excenter-ruller, men det er faktisk tre konusser, som ligger i "kroppen" og skubber den i position på bagpladen, når de spændes eller løsnes udefra. Det bliver nemmere både at forklare og se, når den kommer op af dieselolien.

Ja JensOC, Bagpladen kan måske godt give lidt diskussion. Den er 200 mm og ca. dobbelt så tung. som den 160 mm, jeg ville have købt.
Nu er sådan en Emco jo usandsynligt veludstyret med kvalitets lejer i spindeldokken ;D ;D ;D så det går nok, de få gange jeg skal bruge den. Men den skal helst ikke være meget tungere eller have større udhæng - bliver måske lidt en udfordring, men det kan nu nok lade sig gøre..
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Januar 25, 2022, 18:24:41
Jeg har en 200mm Scanchuck til mit rundbord den er fundet på en losseplads
den har 4 stk. radialt placerede bolte som skubber den rundt på bagpladen, men
det bruger jeg til at holde den fast på rundbordet, som er forsynet med konisk
skive som passer i fordybningen på bagsiden af 3 Kloen,
så det er let at samle det hele på fræseren, stumperne er ved at være tunge
for en gammel mand, så det er rart at man kan dele opstillingen op i flere enheder.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Januar 25, 2022, 19:41:22
JensOC Ja vi må jo bruge de muligheder der er, når vi nu af eller anden grund ikke bliver yngre.
På et tidspunkt skal vi nok til at samle på frimærker. ;D
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Kenneth efter Januar 25, 2022, 20:09:19
Det er da også en lidt voldsom sag til et delebord på noget der på billedet ligner en ret lille fræser?

Hilsen Kenneth
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: RH efter Januar 25, 2022, 22:40:03
Jeg har en 200mm Scanchuck til mit rundbord den er fundet på en losseplads
den har 4 stk. radialt placerede bolte som skubber den rundt på bagpladen, men
det bruger jeg til at holde den fast på rundbordet, som er forsynet med konisk
skive som passer i fordybningen på bagsiden af 3 Kloen,
så det er let at samle det hele på fræseren, stumperne er ved at være tunge
for en gammel mand, så det er rart at man kan dele opstillingen op i flere enheder.

Mvh JensOC
Er det ikke en SCA?
Skandinaviska Chuckfabriken AB ?

Det andet har jeg aldrig hørt om
Og den virker ret stor til den lille maskine
Men bare det virker.
Den skal jo bare holde på er emne

Sendt fra min Redmi Note 9 Pro med Tapatalk

Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Søren efter Januar 26, 2022, 08:47:09
Denne tråd skulle jo have heddet Tommys treklo. :)
Hvad det jo retmæssigt er nu.
Men ja, den ser meget slem ud, men den fik en gang LPS 3, for mange mange år siden. Så tænker den kommer fin og ren op ad badet. ;)
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Januar 26, 2022, 09:53:00
RH.........DU har sikkert ret teksten på forsiden forsvandt da jeg drejede 1/10 af
den var meget lidt pæn der, så navnet er kun hvad der er tilbage i min hukommelse,
Den er stor, men det er en fordel da jeg ikke har de udvendige kløer.
Rundbordet er Indisk SOBA 160mm og fræseren Weiss WMD 20.
Tre kloen er ikke for stor der er 10mm luft til planet.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: ivan efter Januar 26, 2022, 18:02:18
Ja der er nogen der er heldige, hva'
Bliver spændene at se flere billder og høre hvordan det går.

HI
Ivan
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 04, 2022, 16:06:02
Så blev den jaget ud af badekarret, og jeg er meget positivt overrasket. ]jul[

Der er ikke spor af slid overhovedet og kløerne kører glat og knivskarpt i føringerne. Rust er der heller ikke den mindste smule af, så Sørens konserverings anstrengelser med LPS3 - og et godt lag af noget der nærmest lignede hønsemøg ;D har virket perfekt. ]tks[ Den var i øvrigt næsten fyldt op med kobberfedt indvendigt.

Jeg har børstet delene med en opvaskebørste på vej op fra dieselolien og tørret dem af med en klud. Som det kan ses, har jeg også  skrubbet 5 minutter på de 2/3 af forsiden med en nylon grydesvamp for at vise forskellen.
Mere end det tror jeg egentlig ikke, at jeg gør lige nu. Misfarvning kræver skrappere midler, og så vil jeg hellere, som JensOC viste, fjerne nogle få µ, udvendigt, når den kommer til at snurre. Det kan jeg sagtens gøre uden at skade det fine Pratt mærke. ;D

Finjusteringen virker ved, at man skruer de tre konusser ind i kroppen.(højre pil) Derved presser de på de tre "tapper" (venstre pil) så man kan skubbe kroppen (ca. 1 mm.) rundt på bagpladen ved at løsne eller spænde konusserne. Meget stabilt lader det til.
Læg mærke til de tre knækkede hjørner på tapperne. De får ingen praktisk betydning, men jeg vender tilbage til dem senere.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Søren efter Februar 04, 2022, 16:10:24
Jeg leder og leder efter den røde pil. :D
Dejligt at den bliver flot, og at den får et godt hjem. LPS3 er et fantastisk produkt.
Mener der stod at det kunne beskytte ubeskyttet jern et år i saltvand. 
Hønsemøget skal du ikke give ekstra for. ;)

Sendt fra min SM-G780F med Tapatalk

Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 04, 2022, 16:36:53
Jeg leder og leder efter den røde pil. :D
Dejligt at den bliver flot, og at den får et godt hjem. LPS3 er et fantastisk produkt.
Mener der stod at det kunne beskytte ubeskyttet jern et år i saltvand. 
Hønsemøget skal du ikke give ekstra for. ;)

 ;D Det var meningen pilen skulle være rød, men så kunne jeg ikke få Photoshop til at skifte farve. 8)
Det ER rettet, og for at gøre forvirringen total er der tilføjet en pil mere ;) PLUS en taksmiley for at slippe for en efterregning for hønsemøg. ;)
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 04, 2022, 18:41:02
Tommy Hvad er det for nogle skruer du mangler, jeg har en del i tommyer.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Februar 04, 2022, 18:46:56
For pokker da, der er da det konus justering der er på kloen, der sidder på mit delehoved.
Det havde jeg ikke lige luret, har nu heller ikke haft den af bagpladen.

Jeg skal da lige have undersøgt muligheden for at bytte den rundt med den på Boxforden, som også er en Pratt i samme størrelse.

Ja Lps 3 er godt produkt  [th]
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 04, 2022, 18:49:47
JensOC Det er 3/8 gevind i bolthullerne, men jeg tror, at der er fusket med bagpladen, så jeg er ikke sikker på, hvilke hoveder det ender med at skulle være.
Vi kan vende det på  søndag - det kunne jo være, at du ikke bare havde bolte, men også en god ide. [th]
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 04, 2022, 18:51:58
For pokker da, der er da det konus justering der er på kloen, der sidder på mit delehoved.
Det havde jeg ikke lige luret, har nu heller ikke haft den af bagpladen.

Jeg skal da lige have undersøgt muligheden for at bytte den rundt med den på Boxforden, som også er en Pratt i samme størrelse.

Ja Lps 3 er godt produkt  [th]

PIL KONUSSERNE HELT UD; INDEN DU SKILLER RESTEN AD.
Jeg skal vise dig i morgen hvorfor.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 04, 2022, 19:08:36
Jens: Du har sikkert også tre "blinde" gevindhuller i bagpladen, som er beregnet til at presse krop og plade fra hinanden med tre bolte.
Jeg er ret sikker på, at det er det, der er grunden til, at de tre hjørner er sprunget af i min bagplade.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Februar 04, 2022, 19:25:52
Super info, jeg skruer de 3 konusser ud inden jeg skiller den ad  [th] [th] [th]
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Februar 05, 2022, 12:42:12
Så fik jeg adskilt Pratt patronen, der har samme konusjustering som Tommys.
Den var nem at adskille, da først de 3 konus skruer kom ud, og de 3 skruer i mellempladen, gik det fint fra hinanden.
Patronen så ud som ny indvendigt, men har jo også kun siddet på delehovedet, så ingen hård belastning.
Lidt mærkelig de 3 skruer i mellempladen er undersænkede og med konisk hoved, det virker jo ikke oplagt når de skal kunne give sig.
Men tilsyneladende fungere det, jeg spændte de 3 skruer i mellempladen, monterede kloen på flancen på delehovede,
jeg samlede den uden de 3 konusskruer, der slog den 0,5mm, jeg kunne uden problem justere den ind så kastet var under 2/100mm (havde kun delehovedet stående på filebænken, når det bliver spændt op i fræseren kan jeg justere det så det løber bedre)

Men kloen måler kun 125mm, og den ekstra mellemplade giver et udhæng ekstra på ca 15 mm, gennemboringen er også mindre, end den jeg har på Boxforden den måler ca 131 mm udvendigt, men de passer klør sammen.
Så jeg er lige i tænkeboksen, for at overveje om den skal på Boxforden..

Konusboltene og de 3 skruer der spænder mellempladen var tommer, men de 3 skruer der man bolter kloen fast på flance var M8 så de gevind i mellempladen var så i mm :-X


Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 05, 2022, 13:09:32
TAK ]tks[

Jeg tror, at du har løst, det jeg troede var et problem. [th]

Jeg så også noget forkert i de undersænkede bolte, og troede at nogen havde "fusket" uden at tænke.

Det må jo være meningen, at skruerne skal "flexe" de få 1/100 man forskyder bagpladen. Så forstår jeg bare ikke, at der ikke er en eller anden sikring af konusboltene. Er der pinolskruer eller lignende i din, som kan spændes imod konusboltene fra den anden ende [quest]
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Februar 05, 2022, 14:01:30
Tror det er meningen, at alle 3 konusbolte skal spændes ens, og på den måde være låst, da de så vil sidde i spænd.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 05, 2022, 14:50:03
Tror det er meningen, at alle 3 konusbolte skal spændes ens, og på den måde være låst, da de så vil sidde i spænd.

Joh! Det må det jo nok være så. Lidt underligt "i min bog" - men den er der nu også mange blanke sider i. ;)
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 07, 2022, 15:16:27
Hvad så, få du sorte fingre ? Passer stumperne ?

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 08, 2022, 16:48:52
Hvad så, få du sorte fingre ? Passer stumperne ?

Mvh JensOC

Ja nu passer de. :)
Der smuttede 1½ døgn i vandret stilling, fordi ryggen sagde stop nede ved den den S***** kran, jeg skulle samle op på hjemvejen fra dig. >:(
Her til morgen kom det hele ind i køkkenet (ikke til konens ubetingede tilfredshed ;D) og der har jeg så siddet på en stiv køkkenstol, og med mange pauser er den sidste lige blevet færdig. 8)

Jeg tror måske, at hver enkelt sæt kløer sidst i fremstillingsprocessen er finslebet , til den patron de skal sidde i. De passede perfekt, bortset fra at "føringsgangene" på siderne var ca. 2/10 lavere end på de indvendige kløer, der sad i den. (Heldigt at det ikke var omvendt).
Jeg kunne kun gøre det manuelt (dælen de er hårde) så det foregik med fint slibelærred på en parallelklods - og så mærkeblåt hvert anden minut (føltes det som) for ikke at tage for meget nogen steder. - Så fingrene blev faktisk mere blå end sorte. ;)

Nu kører de lige så skarpt som de andre, og glider helt jævnt og blødt hele vejen.  ]flub[
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: RH efter Februar 08, 2022, 17:23:15
"normalt" laves klør/bakker i 1000vis, - og de passer så til alle patroner. (Altså samme fabrikat og samme størrelse)

Fabrikkerne har ikke tid til at stå og tilpasse hver enkelt. 
De burde passe 'perfekt' i sporet, alle sammen, uden sliberi 
Det lyder underligt at de ikke passede

Sendt fra min Redmi Note 9 Pro med Tapatalk

Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 08, 2022, 18:21:46
Fint Tommy du klarede det og de er i orden bare godt.
RH Jeg tror heller ikke der er nogen tilpasning, men der er jo ingen der ved hvad
de aktuelle kløer er fremstillet til og hvor.
Det 10" kloplan som jeg også roder med er kløerne 4 hundreddele for tykke trods
mærkning med samme Nr.29 på alle fem dele, klemmer de så meget at de ikke kan monteres.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 08, 2022, 19:52:52
Jeg ved ikke, hvad de er lavet til, det er bare underligt at alle andre mål passede 100% [quest] Du så jo også, at de passede i sporet "ovenfra", men kun lige kunne få "næsen" ind fra siden. Vi skulle have prøvet den enlige, du først havde fundet med et andet nr.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 08, 2022, 20:41:08
Det var mig der havde klovnet,de andre var 1mm for brede/ tykke.
Noget helt andet hvordan laver du den afslutning på dine indlæg,
har kikket under Hjælp, der var ikke noget,
Jeg kom frem til at det måtte hedde BBM, men ingen hjælp
Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 08, 2022, 21:04:57
JensOC. Nå ok, jeg synes, at du nævnte højere trapper. De har jo formentlig også lavet en 200mm uden indstilling, men hvorfor de lige skulle ændre sådan en detalje. [quest] [quest] [quest]

Jah!  ??? Jeg sad vist i et par dage, og trykkede på alt muligt - og pludseligt virkede det ;D ;D

Nej  ;) Du skal sætte curseren på profil, klikke på Forumprofil forneden, vælge Rediger profil. Næsten nederst står der Signatur.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Søren efter Februar 09, 2022, 05:38:02
Har lige lavet et skærm billede af mine indstillinger. :)
Det i den sorte ring, det er det der kommer til at stå i din signatur.

De andre ringe er jo billede af dig selv, lokation og gem knappen. :)

Jeg laver lige en post omkring det i Alt om Forum sektionen også.
https://frylundsmaskinforum.dk/fagteori/index.php?topic=2891.0
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 09, 2022, 16:02:57
Tommy............
Hvis du er heldig kan det være at nogle kineserkløer
kan klare dit EMCO problem.
Har kikket lidt på muligheden, men har jo ikke målene.
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 09, 2022, 16:58:06
Tommy............
Hvis du er heldig kan det være at nogle kineserkløer
kan klare dit EMCO problem.
Har kikket lidt på muligheden, men har jo ikke målene.

Dem finder jeg lige, men det var meget få, du havde så små. Især indvendige, hvis jeg husker rigtigt.
Der sker i hvert fald ikke noget ved at prøve. ;)
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 10, 2022, 09:25:11
Tommy.. Du behøver ikke at lave en tegning. Bare 1=Bredde 2= Styrespor 3=Tænder
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 10, 2022, 09:54:55
Tommy.. Du behøver ikke at lave en tegning. Bare 1=Bredde 2= Styrespor 3=Tænder

Hej Jens, Jeg er lidt afskåret fra at rode på værkstedet, men jeg havde jo den i lommen, som jeg havde med i søndags. ;D

Bredde = 20,0
Længde total = 52,5
Styrespor: Høj = 8,0 - Dyb = 4,1
Tænder/mellemrum, målt på midten: 2,9/3,1

God jagt [th] Håber det lykkes. 8)
Der er to, som har masser af klør på DBA i øjeblikket. Jeg har tjekket dem alle uden held. :(
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 10, 2022, 11:26:15
Tommy..............Standard kina 125mm kløer passer delvis men er for smalle 16mm mod
dine 20mm koster $20 på Aliexpress.
Den eneste løsning jeg ser er at slaglodde en klat på og fræse nye tænderne.
Min historiske Drejebænk Havde nogle tænderne erstattet med skruer der så var filet
til pasning.
Kan se at tænderne er fræset af to gange først til 3mm over hele buen og derefter med
mindre radius så tænderne bliver tynder i enderne.
Det kan laves.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: jens efter Februar 10, 2022, 12:00:32
Tommy sendte mig dette link engang, jeg var ved at overveje selv at lave bløde bakker.

       
                   
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: JensOC efter Februar 10, 2022, 12:06:06
Jens... Ok den har jeg lige genset. Tommys problem er at der bare er faldet et par tænder ud.
Og EMCO kløer passer ikke med noget andet.

Mvh JensOC
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter Februar 10, 2022, 13:21:37
Tak for dine anstrengelser JensOC [th] men jeg tror jeg lever med, at den kan gabe over lidt mindre med de indvendige kløer.
Som jeg sagde, var det et impulskøb (blot fordi ser stod Emco på den) på Ebay til 50€. Sælgere er ikke altid lige ærlige, og det viste sig jo så, hvorfor den var billig. ;D
Jeg har udvendige kløer til den, som er i orden, men har rent faktisk ikke brug for den. Måske skiller jeg den ad og bruger bagpladen til et eller andet sjovt. ;)
Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Tommy efter November 27, 2022, 20:33:27
I skal altså passe godt på jeres helbred. Når det slår knuder, kan der ryge rigtig mange blade ud af kalenderen. >:(

Nå, men der gik trods alt ikke et helt år, inden "Sørens treklo" blev færdig.
Den fine DIN 5501-3 flange, som Jens OC skaffede mig, blev drejet på stramt mål og presset ned i bundpladen. Jeg kunne nok have locktitet den, men for at kunne skilles ad - om 100 år  :) - blev den boltet fast, og og forsynet med 12/9 støttebolte. Billede 1

Der er ca 1mm frigang på recessen på bagpladen, og gevindet til de 6 bolte starter ca. en cm. nede i lidt for store huller. Billede 2
Det er sikkert meningen, at man skal bruge de tre konusser til justering, men jeg spændte bagpladeboltene "moderat" og satte den på bænken. Så var det ret let at justere den med en messinghammer, og med lidt (ok. en del) tålmodighed  endte uret med at svinge mellem 0 og 1/00, 10 cm. ude på min fine kontrolstav - fra Paulimot. ;) Billede 3.
Så spændte jeg boltene hårdt og konusboltene lige så hårdt og efter at have givet den ene konus et lille ekstra nøk, løb den stadig på 1/00. Det er "overkvalificeret" til mit brug. 8)
Som vist først i tråden, er der sprængt stumper af konussernes anlægsflader, så for at være sikker på, at alt bliver siddende på plads, mangler jeg kun at finde/lave nogle 5/16 pinolbolte til at spænde kontra på konusserne.

Den er lidt voldsom til bænken og større end jeg normalt har brug for, så den bliver kun taget frem ved behov - men jeg er den lykkelige ejer af en superpræcis 200mm Pratt treklo. [th] ]jul[ [th] 8)


Så 1000 tak Søren ]tks[ Nu får du den ikke igen. ;D








Titel: Sv: Sørens treklo.
Indlæg af: Søren efter November 27, 2022, 21:10:44
Dejligt at den endte i et godt hjem istedet for at bo i armod her. :)