Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Selvgjort er velgjort. => Emne startet af: oleSV efter Juni 21, 2020, 01:06:10
-
Så er den gal igen,
Jeg har et nyt projekt jeg kaster mig ud i, til det skal jeg bruge en plade i sølv på ca 30Cm x 30cm i 0,6-0,7 mm
Det kan købes, men prisen er 3x så høj i plade som den rå sølvpris.
I første omgang mangler jeg nok også lidt viden om det overhovedet er praktisk muligt at gøre på “hjemmeudstyr”
Sekundært tænkte jeg at det var værd at høre om der var nogen der har udstyr og lyst til at hjælpe med det.
Der kan godt være en eller anden form for kompensation involveret, men det må vi finde ud af hen af vejen hvis det bliver aktuelt
/Ole
-
heh - de guldsmedevalser jeg har set er nok ikke i stand til at valse den bredde uden at bøje for meget af.
Bid i det sure æble og køb hos ravstedhus eller Frits P :'(- eller tjek ebay.de og ebay.co.uk
-
Hvad skal du da lave, med den plade der ???
-
Nogen i omgangskredsen har guldbryllup næste år, og de skal have en sølvskål med kobber og guld detaljer.
Skålen skal hamres af en sølvplade/Skive og så er jeg ikke helt på plads med resten af detaljerne endnu, lige nu tænker jeg at den skal stå på en base af kobber, og så skal der et guld indlæg et sted.
Meningen er selvfølgelig at det skal repræsentere de 3 store årsdage der leder op til guldbryllup
Ja jeg har godt nok regnet med at at jeg måtte have fat i ravsted eller frits p , men hvis jeg kunne finde en måde at skære materialeprisen i 1/3 eller 1/2 så lokker der jo lidt, men jeg tror ikke det kan betale sig at gå til et af de firmaer der laver valsning
/Ole
-
Bare en strøtanke, nu er jeg ikke så meget inde i sølvs materialeegenskaber, men er det ikke relativt blødt, kunne man for eksempel presse det ud til plade i en hydraulisk presse? Men selvfølgeligt er diameteren en udfordring 🤔
skal vi ikke se billeder ef dine projekter?
Selv har jeg kun rodet med broncestøbning.
Mvh
-
Jeg aner heller ikke "en dyt" om sølv. Men når man ser fine antikke sølvskåle, ser det ud som om de er hamret ud.
Alt afhængig af det materiale du har, er det selvfølgelig nok et "solidt" stykke arbejde. :-[
-
Kunne du ikke finde en gammel sølv skål på et loppemarked og lave noget ud af det eller den
-
Ivan herinde har sådan en fætter - motoriseret endda 8) men det kniber nok med størrelsen.
http://frylundsmaskinforum.dk/fagteori/index.php?topic=2084.msg15489#msg15489
-
Bj@rne: tror det vil sprække i kanterne hvis man bruger en presse, og jeg tror at en presse vil have overordentligt svært ved at komme ned i tykkelse.
Tommy: Skålen skal netop hamres ud, men at gøre det fra en rå "klump" synes jeg bliver lige morsomt nok :-), har i øvrigt godt set Ivans valse, men som du selv er inde på, så er guldsmede valser generelt ikke store nok
Hans: det kunne man sikkert sagtens, men ideen er at lave noget ud af (næsten) ingenting, og fra en bar hvis nogen har en passende valse, eller fra en plade, er nok det meste fra ingenting jeg kan opnå 😊
Tror mit kobberbryllups dørskilt som i også hjalp med (måske mest Knud)
Så var der forlovelsesringe
Papirbuket til 1 års bryllupsdag er nok mindre i tråd med forum
Læderbetrukket holmegaard vase til 3 års bryllupsdag
Pengeseddels smykker til konfirmation
Sofabord af solidt bøgetræ, reddet fra skrotpladsen i børnehaven
Håndledsvarmer til corona-indespærret kontornusser ( undertegnede)
-
Fint projekt du har gang i👍
Jeg misforstod dog, da jeg spurgte hvad pladen skulle bruges til...Jeg forstod det sådan, at det var den videre bearbejdning af pladen, du mente, men forstår nu, at det er til at valse eller flade massiven ud til en plade...
Uden at have forstand på sølv, så tænker jeg om det kunne være en mulighed at smelte sølvet og simpelthen bare hælde det ud, så det flyder som en pandekage, og derefter flade yderligere hvis nødvendigt...
Måske kan det trækkes tyndt på et plan, eller det overskydende af, skrabes af, når det er hældt ud i feks. en flad form...
-
Og meget flotte ting, du får lavet 👍 😊
-
Super flot håndværk 👍🏻
Mht revner ved presning, kunne det evt løses ved gradvis presning med flere etaper hvor der udglødes imellem? Jeg ved fra en kammerat der laver vikingestrik armbånd, at han udklæder hans sølvtråd imellem de gange han trækker tråden til forskellige diametre 🤔
Mvh
-
Jeg tror i grunden at jeg havde lovet at vise resultater af hvad min oprindelige forespørgsel skulle bruges til.
Der var en gave ved mine forældres guldbryllup sidste år
-
Wow det er godt nok flot. [th] [th] [th]
-
godt at det lykkedes [th]. Kunne kuglen bruges?
/Kenneth
-
godt at det lykkedes [th]. Kunne kuglen bruges?
/Kenneth
Den var uundværlig til de små detaljer, og den blev også brugt til at holde imod guld-nitterne, I den forbindelse kan jeg ikke anbefale at tabe guld på et beskidt værkstedsgulv, især ikke 2 gange, så man er nødt til bestille mere.... Et eller andet sted i mit meget rodede værksted ligger der for 500kr guld. Det var en dum opringning at skulle lave for at bestille mere, det var ovenikøbet de sidste 2 stykker jeg havde
-
Godt at den kunne bruges [th]
Jeg har faktisk hørt for mange år siden at nogle opkøbte gulve hos smykkeproducenter for at udvinde tabt guld/filestøv - det kunne være du skulle sælge dit :D
Hilsen Kenneth
-
Kæft! Noget smukt arbejde. [th]
Skrev jeg noget et sted, om at håndværk ikke skulle laves ved at trykke på taster. [quest] 8) ;)
Er det selvlært Ole?
-
Kæft! Noget smukt arbejde. [th]
Er det selvlært Ole?
Mange tak, det er selvlært, og første forsøg, så der er masser af fejl i processen, men når jeg laver noget er mit succeskriterie at det helst skal se ud som om det er gjort med vilje, og det synes jeg godt at man kan se
-
rigtigt flot arbejde :) [th]
-
Og apropos selvlært håndarbejde, så havde jeg ikke råd til at købe en le klint lampe til fruen, men det var der også råd for , selvom det er et sidespring, så er det stadig i tråd med tråden