Jeg prøver indædt at undgå at kalde den en fodpedal, fordi det er dobbeltkonfekt. "Pedal" kommer af "pedes" som er latin for fødder.
Hvorom alting er, så er jeg ved at tilpasse en pedal fra min gamle Tig svejser til min nye. Det er lidt småt med diagrammer, men jeg kan se, at der mellem to af benene skal være en modstand på 220 K Ohm, såldes at svejseren kan vide, at der er en regulering tilsluttet. En sådan kan jeg også, med lidt besvær, finde, men så er spørgsmålet: Hvor mange volt skal den være på?
Jeg er overbevist om, at der bare er tale om noget styrestrøm (spænding), formodentlig 24-48 V, men jeg er lidt tilbageholdende med at jage et multimeter i stikket.
Jeg mener jeg fandt en 50 V modstand et sted, ville der ske noget ved at bruge den selvom styrespændingen så kun var 24 V?
Det jeg lærte om elektronik i ungdomsskolen for 55 år siden rækker ikke rigtigt, så jeg håber nogen med en lidt større viden om elektronik vil hjælpe mig videre.