Forfatter Emne: Valse konus  (Læst 4429 gange)

peterlm844

  • Gæst
Valse konus
« Dato: November 28, 2011, 09:34:59 »
Jeg står og skal bruge nogle konusser valset i 1 mm rustfrit stål. De skal svejses sammen til en udstødning til en af mine motorcykler. Originalerne kan ikke fås længere, og dem jeg har på nu klarer vist ikke meget mere end en sæson mere...

De måler henholdsvis Ø90 - Ø60 længde 450 og Ø60 - Ø46 længde 240.

Har i nogen ide om hvordan jeg lettest laver sådan nogle, eller er der nogen der kender et maskinværksted der kan.
Jeg går lidt og lurer på om jeg kan valse pladerne runde, og så med hjælp af spændebånd spænde dem op på en drejet dorn med de korrekte indvendige dimensioner, og så hæfte dem med et par tig-svejsninger. Jeg ved bare ikke om jeg på den måde kan få dem runde. Rustfri er noget kradsbørstigt stads at bøje, så jeg frygter at jeg står med fire bananer istedet for konusser.

Nogle ideer?

Peter

j håndstad

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 461
Sv: Valse konus
« Svar #1 Dato: November 28, 2011, 17:36:00 »
Du skal have fat i et pladeværksted med en lille valse til koniske rør.
Hvis du selv vil lege med det så lav en udfolning af konussen og derefter bugger du det over en stålstang Ø 46 men det er ikke let når det er i rustfrit
Mvh Jørgen.

peterlm844

  • Gæst
Sv: Valse konus
« Svar #2 Dato: November 28, 2011, 19:23:02 »
Hej Jørgen
Udfoldningen har jeg lavet. Problemet er valsningen. Jeg har aldrig prøvet at valse plade før, men erfaringerne jeg har med rustfri plade siger mig at det ikke bliver helt let uden nogen form for valse.
Spørgsmålet er om i tror jeg kan valse det til den store diameter Ø90 og så presse det ind til Ø60 og så vel og mærket få det rundt efter jeg har hæftet det.

Alternativt må jeg finde en valse med bredde på 500 mm der kan valse konisk til Ø60. Nogle ideer hertil?

Peter

j håndstad

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 461
Sv: Valse konus
« Svar #3 Dato: November 28, 2011, 22:32:23 »
Når pladen er foldet ud og klippet til så er der ikke noget problem hvis du har en valse der kan stilles til at valse konisk . Når røret er valset skal du ikke :presse: røret det er konisk 90 i den ene ende og 60 i den anden ende.
Jeg forstår ikke hvad du mener med at få det rundt efter du har hæftet det , det er jo rundt når det er valset :)
Du må nok finde et værksted i dit lokalområde der kan valse det for dig.
Mvh Jørgen.