Ovn til afhærdning

[ErlingSj]

Jeg er ved at købe et nyt komfur, og får derfor en del elektriske varmelegmer til overs fra det gamle.
Vil det være muligt at bygge en varmebestandig, isoleret kasse med nogle af disse varmelegmer i bunden, og få den op i området 750°-960°?
Sagen er, at jeg forholdsvis let kan finde billigt hærdet stål (aksler), men ikke altid kan få dem afhærdet i min lille smelteovn på grund af tykkelsen. Hvis de kan afhærdes i en større kasse, vil det blive let at dreje de dimser jeg vil lave, og derefter hærde dem.
(Kan temperaturen komme op på 960° vil jeg såmænd også kunne hærde emner i kassen.)

I artiklen her http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Installation/elkogeplade skriver de, at varmelegmet kan tåle 1100° hhv. 1350°, men det er jo ikke dermed givet, at det også kan blive så varmt.

[Palle]

Ideen er vel god nok, men den slags varmelegemer kan ikke holde til andet end at branke lidt gris eller and en gang imellem, kommer de over 3-400 grader, så står de af.
Det er iøvrigt noget sludder der står i encyklopædien, som du henviser til. De nævnte metaller kan måske klare de omtalte temperaturer, men kun kortvarigt.
Når temperaturen kommer over 4-500 grader, så begynder alt at tære meget hurtigt, også kantal og kromnikkel. De tynde tråde i varmelegemer fra et komfur, kan måske
varme en ovn op til den ønskede temperatur nogle få gange, og er det besværet værd?

PS! Skrevet af en, der har arbejdet meget med elektriske varmelegemer gennem tiden. Dog kun til 5-600 grader, og problemerne stiger eksponentielt med temperaturen,
så jeg ville ikke gide at prøve.

[ErlingSj]

Ideen er vel god nok
<snip>
så jeg ville ikke gide at prøve.

Kan man støbe dem ind i noget gips eller ovnler, og på den måde gøre dem mere levedygtige?

[jens]

Hvad med at købe en keramik ovn?
Der er en fin en til salg her, med ovnrum på 370 x 470 x 500 mm
og prisen på 1800 kr lyder billigt.
http://www.dba.dk/andet-lyngby-ovn-til/id-76398351/
mvh jens

[ErlingSj]

Hvad med at købe en keramik ovn?

Tjo, men nu synes jeg jo bare at det er sjovere at spare de 14 - 1600 kr, og kun bruge lidt gips eller ler, gammelt vinkeljern, Rockwool-rester og ovnplader eller hvad jeg nu kan finde i rodebunken (den er endnu ældre end komfuret ).
Der er tale om et keramisk komfur fra 1989, hvor elektronikken er gået i stykker. En ny koster (hvis ellers Voss laver dem længere) i omegnen 3-4.000 kr. Der sidder nogle ret solide varmelegmer i, som man tydeligt kan se bliver helt rødglødende, når de tændes.
Jeg tror, at jeg - på trods af Palles advarsel - vil spilde lidt tid på projektet, når det nye komfur kommer på tirsdag. Kan varmelegmerne ikke holde, så kan de i det mindste da underholde på vejen ud.

[ksor]

>ErlingSj

Den holdning ka' jeg li' - ingen si'r jo, at 'hobby' skal kunne betale sig, vel - det skal bare være sjovt !

[STANKO]

Hvis hobby betaler sig ,,så hedder det forretning 

Når jeg sælger nogle småting ,,så hedder det skadebegrænsning 

hvis en ting kan holde til at blive rødglødende , så kan det holde til at blive rødglødende

man skal bare lige huske at temp i ovnen måske stiger til MERE end temp for rødglødende

så går det i selvsving termisk runaway , og brænder af

så en eller anden styring må du ha , et termometer er et minimum

[ErlingSj]

Jeg fik fat i to Vermiculite-plader fra http://www.fornyetenergi.dk/kontakt.aspx (100*33*2.5 cm: 118 kr + moms - afhentet i Stenlille)
Savede dem op, vendte ovnkassen med hullet opad og forede den indvendigt.
Lagde et 14 cm koge-legme ind med ledninger fra komfuret ud gennem bunden, og derfra til stikkontakten. De ledninger, der bruges i en ovn har ifølge min elektriker en særlig, varmefast isolering. Efter et par timers høj varme, har de ikke spor efter smeltning.
Risten over varmelegmet er en af de holdere fra ovnens side, som ovnpladerne sad i.
I løbet af en god halv time, er ovnens indhold rødglødende, hvilket netop var formålet.
Samlet pris: et gammelt komfur: 0 kr. 2 Vermiculite-plader: 295 kr.
Største længde på emnet 45 cm (lagt diagonalt).

Eftersom samlingerne ikke kan laves helt tætte uden (dyr og besværlig) tætningsmasse slipper der lidt varme ud i hjørnerne og i toppen. Når dens indhold er rødglødende er ovnen 40 - 50° varm udvendigt, og helt kold i bunden. Varmetabet vil formodentlig også gøre, at den situation Stanko omtalte med en løbsk temperatur i ovnen ikke opstår. (Min manglende tålmodighed er måske en endnu bedre sikring)

Næste eksperiment bliver at stille en sovseskål af rustfrit stål  (3 kr. i genbrugsbutikken) fyldt med aluminium i ind i ovnen. Med lidt helt skulle det gerne kunne ende som et kileremshjul til trædrejebænken, når den afkølede aluminiumsklump slås ud af skålen. Jeg har tidligere smeltet aluminium i en stålskål med gas, det giver en masse spildvarme, noget jeg burde kunne undgå helt med denne løsning.

[Fridolin]

Spændende projekt der...
Mht til varmetab:
Måske du kan vende kassen på hovedet, så top af box er lukket.

[Fridolin]

Pejsekit er vist kke så dyrt, til de faste samlinger, og hvis det bliver lavet som en kasse der kan sænkes ned over låget, varmelegeme og emne, bliver varmens flugtveje begrænset meget, og en etv tætning, nedad til, vil ikke stille så store krav, som hvis omvendt.

[ErlingSj]

Jeg har valgt at lade låget glide ned mellem siderne, så jeg kan begrænse højden til det nødvendige. Jeg regner med at sætte en plade mere oven på, så jeg kan stille en større beholder ind.
Firmaet gør det i stenovne mv. og sælger derfor ler og cement i større portioner, men jeg har noget ovnler fra Bauhaus, som måske kan bruges til at tætne med.
Lidt ventilation er nu nok ingen skade til - der kommer lidt røg op fra olierester og lignende.

[j håndstad]

Sådan en ovn burde man jo have til alle sine aluspåner fra drejebænken, nu ender de jo bare på genbrugspladsen.
Du kan jo få flad snor til at lægge i alle samlingerne.

Jørgen.

[ErlingSj]

Problemet med aluspåner er, at bænken skal være så pokkers ren for stålspåner først. Det giver ikke et godt resultat, hvis de to ting bliver blandet.
Men der er faktisk masser af skrot-alu, hvis man ikke er for kræsen med legeringen. Til fx. et kileremshjul til en motor under et par HK er legeringen ikke så afgørende.

[STANKO]

flyder stål spåner ikke bare ovenpå ??og kan skummes af ?

[Palle]

De bliver nede på bunden, de er en halv gang tungere end alu.