Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: ErlingSj efter November 14, 2018, 20:37:59

Titel: Hærdning af Arnestål
Indlæg af: ErlingSj efter November 14, 2018, 20:37:59
Mit emne er et stykke arnestål, der måler 10*40*300 mm (en mejsel til trædrejning). Det skal primært hærdes i den ende, der skal have skæret, mens enden, der skal i et håndtag,ikke behøver at blive hærdet.

Jeg har læst http://www.fagteori.dk/materialelaere/varmebehandling-af-staal/haerdning-af-arne-staal.aspx om hærdning, men der er nogle ting, jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstår.

Min varme kommer fra en elektrisk smeltedigel. Kan jeg ikke blot stikke emnet ned i den kolde digel, og lade det varme langsomt op til 820°?

Efter 20 min ved 820° skal emnet afkøles i 200° varmt salt.
Fint salt, groft salt eller vejsalt?
Skal saltet blot kunne dække emnet?
Skal beholderen med saltet stilles i en ovn på 200° med emnet?

Uddeholm har en beskrivelse med olieafkøling: https://www.uddeholm.com/app/uploads/sites/44/2018/08/Tech-Uddeholm-Arne-EN.pdf

Den hærdeolie, jeg har kunnet finde koster omkring 500 kr for 5 l, så det vil være en del billigere, hvis jeg kan bruge salt i stedet.

Håber at der er hjælp at hente her på forum.
Titel: Sv: Hærdning af Arnestål
Indlæg af: Frylund efter November 30, 2018, 00:50:39
Du kan bare bruge en hydraulik olie, det er ok at afkøle i.
Titel: Sv: Hærdning af Arnestål
Indlæg af: Claus Lüders efter November 30, 2018, 15:30:38
Hej
Bremsevæske skulle også være udemærket, jeg har selv brugt det til et hærdning af "Silver Steel"
Det fungerede fint, efter mit beskedne kendskab til hærdning.
Titel: Sv: Hærdning af Arnestål
Indlæg af: krudt efter November 30, 2018, 18:39:40
Har en kasse med gammel olie (fra en gammel Ferguson ) det virker fint og bliver fint sort
Jørgen
Titel: Sv: Hærdning af Arnestål
Indlæg af: ErlingSj efter December 01, 2018, 21:05:49
Jeg har fået hærdet med salt ud fra Uddeholms beskrivelse.
Nu skal der lige et hæfte på, så får jeg se, om det er blevet hærdet eller ej.
Men tak til alle for tip.