Debat Forum > Køb og salg

Brugt fræser købes .... måske

<< < (2/8) > >>

rcflier:
Hej og tillykke med trangen til en fræser...

Som Deckel ejer kan jeg ikke siges at være helt objektiv. ;D

Men får du fat i den FP1, slipper du den nok ikke igen - med mindre du finder en FP2.. ;)

Se den, mærk efter - er den i rimelig stand? Lyder den godt? Er den blevet behandlet ok? Tag en kyndig med. Spørg mig efter brugsanvisning, hvis du køber og han ikke har.

En patron til ER (25 - 32 eller 40) tænger samt et sæt af samme, så klarer du dig. OZ tænger er bedre, men ikke så udbredte.

En Aciera skal helst have alt i udstyr med, fordi du finder ikke noget til salg (måske, hvis du vifter med meget store seddelbundter).

Hvorimod der er solgt så mange Deckel fræsere og så meget udstyr, at det du søger altid kan findes.

Og der er forhandlere af Deckel reservedele i Tyskland - hvis ikke de har det, laver de det til lager. Spindelmøtrikker osv. (Franz Singer)

Der er endda nogen i Tyskland, som i dag bygger dem nye - til formuer. (FPS, mener jeg, det er)

Det havde været lidt bedre med en maskine med kegle 40 spindelnæse, men Morse4 går skam også an.

Jeg har selv en FP2, som nogle mener er noget af det bedste manuelle (værktøjsfræser), man kan få. Aciera F4 og F5 er også skønne, men sjældnere.

Schaublin 13 er noget speciel. Standardhovedet har ikke borende pinol og det borende hurtighovede bruger kun 20mm spændetænger...

Og jeg har selv en FP1 på vej - med kegle 40, så jeg kan bruge samme værktøjer (og mange tilbehør mellem FP1 og FP2) som de, jeg har i forvejen til min FP2.

Lathes.co.uk er et glimrende sted at søge oplysninger. Han har blot hang til gamle, underlige drejebænke også. Men et sted, man ikke må undvære.

Ellers er der flere engelsksprogede maskinistfora, der er værd at besøge - og stille spørgsmål. Og lidt tyske, hvis man er til det.

Hvis du synes FP1'en er lidt dyr, så tænk over, den taber ikke i pris modsat en nyere kinamaskine.

Mvh.
Erik

David:
Hej.
Jeg havde en Schaublin 13, fin maskine, men ikke meget emne plads, samt at et borende hovede, virkelig var savnet..Den solgte jeg, til fordel for en Supermax, som er en bridgeport type bore/fræse maskine.Nu har jeg både borende hovede og plads til større enmer, og har ikke fortrudt et sekund.
En Bridgeport/ bridgeport type, kunne måske være sagen for dig, og tænker den vil kunne købes indenfor budget.
Mvh David.

RH:
Jeg må give David ret.

Den mest alsidige fræser, og den fræser hvor der er mest plads og vandring på planet trods sin størrelse er Bridgeport'en.
Plus hovedet kan klippes og tiltes. Bommen køre frem/tilbage, og dreje 360° rundt.  Dvs at spindlen kan nå alle steder på planet.
Og da det jo kan klippes kan du fræser ting i grader, på næsten hele planets længde. Det er der ikke så mange fræsere der kan..

Den har en god borende spindel med tilspænding. Perfekt til huller.
(Søjleboremaskine unødvendig)

Men kig efter modellen med variator hovedet.
Den eneste ulempe er dens højde.  Den er ca 208cm.

Prisen svinger meget. Men har set dem fra 6000kr til 20.000kr.

Der er af og til kopier til salg, som også er helt ok..
Men dele er ikke så nemme at finde som til Bridgeport'en


Deckel nævnes også. Det er en fin lille fræser, som ikke tager plads.
Men prisen er for mange et problem.
Dele kan købes, men i mine øjne til priser hvor man falder ned af stolen.
Men selvfølgelig bliver man en del af en eksklusiv klub



Til sidst lige et par billeder af nogle Bridgeport's i aktion. Så kan du få en idé af aldidigheden uden brug af ekstra tilbehør (kun lige på et af dem, med et vinkel hoved)


Hans Ingvorsen:
Der er en tilsalg på kj auktion det ser ud til at være en del tilbehør med, men husk at lægge 50 % til prisen som moms og salær

https://kjauktion.dk/da/lot/list/auction/733/view-as/list/page/1/items/100

TheisKjeldsen1989:
Al den snak om ny fræser har gjort mig helt tosset efter at få en Bridgeport nu..

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version