Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Mit værksted => Emne startet af: ErlingSj efter Januar 15, 2012, 14:41:40
-
Jeg købte i går en lille søjleboremaskine (bænkmodel) for 400 kr.
Den er lavet på Rødvig Makinfabrik.
Er der nogen, som kender noget til den fabrik?
Har nogen en ide om, hvor gammel maskinen er?
Det er en lækker lille sag på 74 kg, MK1 (som gevindapparatet), 1400 o./min. og 0.37 kW.
Mindste hastighed er 660 o./min. hvilket er for højt til at skære 10 mm gevind, så jeg har sat en anden motor på: 1.1 kW /1400 o.min.
Med en VLC kan jeg få boremaskinen ned på godt 100 o./min (8-10 Hz). og dog have tilstrækkelig trækkraft. Opad kommer den til at række til omkring 1000 o./min. Det interval skulle rigeligt dække behovet for skæring af 4 - 10 mm gevind i stål og alu.
Lige nu er den skilt ad, og malingen er næsten slebet væk. I morgen kommer der så sprøjtespartel + grøn maling på, så skal den nok blive rigtigt fin. Der er også nogle skruer og bolte, som jeg har tænkt mig at skifte, ligesom remmen har set bedre dage. Med de udgifter ender den nok omkring 700 kr.
-
Fin boremaskine, er det kun en MK1?
Mon ikke den er 30-40 år gammel, kan du ikke se det udfra typepladen?
Jeg har set fabrikatet før, og det ligner da en solid maskine.
mvh jens
-
Ja, det er (heldigvis) kun MK1 og nej, der er hverken årstal på maskine eller motor.
Jeg har et MK1/MK2 mellemstykke - det får den fine selvspændende 13 mm borepatron på halen, så kan den bruges i trædrejebænken. Træbor har sjældent større hals. (Jeg burde måske trække dens værdi fra i mit lille regnestykke).
-
Her ses mine to gamle Supero'er.
Den grønne blev efter sigende produceret op til 1910.
Læg mærke til, den har dybdestop.
Uoriginal remafskærmning. Mk1.
Fladremmen virker bedre, end jeg først havde antaget.
Den store fordel ved fladrem er, at man kan glide remmen mellem de tre trin uden at skulle løsne motoren.
Og remskivernes diametre er afpasset, så remspændingen er ens i de tre trin.
Denne gamle model har ikke fjederoptræk på spindlen. Man justerer bare til passende friktion, så den ikke falder ned.
Pinden med håndgrebene har den finesse, at der sidder en fjederbelastet kugle i akslen, der bevirker, at pinden heller ikke bare falder ned.
Rødvig Maskinfabrik lå på Fyn.
Altså ikke i Rødvig, som er kendt for sit meget fine Skibsmotormuseum, som iøvrigt er et besøg værd!
Erling:
Har du målene på motorremskiven til den grå model?
Den mangler jeg nemlig.
(Edit: Det er et billede, jeg lige havde liggende, som ikke var beregnet til offentliggørelse. Så havde jeg nok lige ryddet lidt op.)
(http://peecee.dk/uploads/012012/Supero_1+2r.jpg)
Nyere model V15 med trinløs variabel hastighed.
(http://peecee.dk/uploads/012012/Supero_V15.jpg)
Også solgt som Hamo T15.
(http://peecee.dk/uploads/012012/Hamo-T15.jpg)
-
Herligt.
Jeg kan se på gevindet, at det hverken er UNC eller mm, så jeg ville også forvente, at den var noget ældre end de 30-40 år Jens foreslog. Det er jo helt rart at vide, at jeg skal lede efter fynske tommer, og ikke sjællandske ;)
Det er kun den skrue, der går ind i sporet på søjlen, som tidens tand har gnavet en del i. Jeg borer op til et 8 mm gevind, og sætter en skrue i med en nedslebet spids i i stedet for den originale. Resten af skruerne er til at genbruge.
Der er også dybdestop på min. Det tillader max 90 mm dybe huller, selv om maskinen har en noget længere gang. Til gevind er det jo fint nok.
Jeg har valgt samme mørkegrønne farve som du har - den bliver flot at se på.
-
Det lykkedes.
Jeg mangler at fræse de to nederste spor i motorpladen lidt længere, remmen går en smule skråt nedad.
Jeg har ikke sat navneskiltet på igen. Den eneste måde jeg kan gøre det er ved at sætte et par gennemgående skruer i skærmen, og det tøver jeg nu lidt med - det kan let komme til at se helt forkert ud. Iøvrigt viser navneskiltet nogle omdrejninger, der slet ikke passer længere, så det er kun navnet Rødvig Maskinfabrik, der vil være sandt.
Der skal også laves to sæt T-bolte - de to spor er ikke lige brede! Måske havde ham der lavede den lidt for travlt den dag.
Den skærer/borer et 15 mm langt 10 mm gevind på ca 5 sek. uden besvær med en hastighed på omkring 260 o./min (20 Hz).
Nu skal jeg have lavet et eller andet system, som giver en meget hurtigere fastspænding. Måske noget med et excentrisk håndtag midt på en stang, der er spændt fast i de to T-spor. Håndtaget skal så blot lige vippes ned, for at låse emnet fast til bordet.
Hvis en af jer har et link til en løsning, vil jeg blive glad. Emnet skal kunne klare det træk, der kræves for at skære gevindet, men det skal også og ikke mindst kunne klare det ryk der kommer, når man kører op igen.
-
Du skal have nogle Scangrip tænger nr. 13, de er uundværlige i et hvert værksted.
http://www.scangrip.dk/SCANGRIP_Tang_nr_13_2413.asp?parentGrp=298
-
Det har du da så helt ret i. Tak for tippet.
Kan jeg klare mig med en eller skal der to på?
-
Man bør kunne klare det meste med en, men to er rigtig rart at have.
Jeg har lavet huller forskellige steder i mit arbejdsbord, så kan jeg også bruge dem til at fastholde ting på det også.
Scangrip laver i det hele taget mange rigtig gode hurtigspændetænger, de koster lidt, men holder så tilgengæld hele livet.
Når du laver opgaver hvor du skal lave flere ens emner hvor der skal bores og skæres gevind i, ja så spænd nogle skinner og lignende på dit plan, så løber de ikke rundt og holdes let nede med en spændetang.
Husk at en grundlæggende hovedregel for det meste håndværk er "en stabil opspænding".
-
Jeg har kigget lidt på den holdekraft de forskellige typer har.
Den til T-sporet klarer 2500 N, mens en håndtang er oppe på 4000 N
Hvis jeg bygger en bro ca 5 cm over bordet, så en tang kan komme ned under, kan jeg vel med to tænger (jeg har allerede den ene) spænde emner fast. Har en stump 15*100 mm fladjern til at lave broen af.
Tængerne kan så uden videre anvendes på begge boremaskiner og for den sags skyld på drejebænken når den får en fræsersøjle på i morgen.
Jeg er meget lidt glad for at spænde ting fast i T-sporet - den ødelagte tværslæde på drejebænken har sat sine spor. (En ny er på vej med kamel, brevdue eller hjuldamper fra Kina - i hvert fald en tre måneders rejse. Skulle ankomme en gang i løbet af februar. Jeg opgav selv at lave en)
-
Bruger Scangrip tænger på mit svejsebord, dem kan man bare ikke undvære.
Svejtsbordet er lavet af T jern, det er perfekt til Scangrip tænger.
-
Jeg er meget lidt glad for at spænde ting fast i T-sporet - den ødelagte tværslæde på drejebænken har sat sine spor.
Nu er det jo det T-sporene er lavet til, du skal bare lade være med at knokkelspænde alting, og så bruge T-spor's møtriker der passer nøjagtigt til de spor hvor de skal bruges.
-
Scangrippen eller en skruestik trækker jo heller ikke i noget med T-bolten, den låser bare tingene sammen, i modsætning til din tværslæde, som har luft imellem.
-
Nu er det jo det T-sporene er lavet til, du skal bare lade være med at knokkelspænde alting, og så bruge T-spor's møtriker der passer nøjagtigt til de spor hvor de skal bruges.
Jeg ved det Max, men der er altså to forskellige bredder på den nye maskine, så jeg skal have lavet nogle forskellige bolte eller møtrikker til hver side
Krydsbordet har også sin egen størrelse (alle tre er dog ens) og tværslæden sin.
Højden på T delen er forskellig. På boremaskinen er den ret høj, mens hverken krydsbord eller tværslæde har ret meget godt at gøre godt med.
Jeg har lavet nogle bolte af en undersænket skrue, der er skruet og limet fast i en klods, der passer i T sporet. Med dem kommer jeg ikke til at skrue ned mod bunden af sporet, og der skal blot spændes med en gaffelnøgle. Indtil videre har det fungeret fint - jeg mangler bare at få lavet nogle flere.
-
Scangrippen eller en skruestik trækker jo heller ikke i noget med T-bolten, den låser bare tingene sammen, i modsætning til din tværslæde, som har luft imellem.
Ikke forstået.
Der er et tryk opad i spidsen af grippen. Det bliver da til et træk opad i T-bolten.
Bolten sidder mellem spidsen af grippen og bagkanten af foden. Det må da medføre, at trækket i bolten bliver lig med det tryk, der er på emnet - hvor skulle kræfterne ellers komme fra?
Skruestikken har trykket mellem kæberne. Her er det alene træk i emnet, der går i boltene.
-
Det er trods alt 2 flader der bliver presset sammen, og det fordeler belastningen over et meget større område.
Din drejebænks tværslæde er i mine øjne en fejlkonstruktion.
Nu har jeg ikke lyst til at diskutere, men du misbruger de forkrøbbede spændejern på billedet ovenfor, efter hvad jeg har lært om opspændingsteknik.
-
Det er trods alt 2 flader der bliver presset sammen, og det fordeler belastningen over et meget større område.
2500 N svarer i runde tal til et tryk på 250 kg. Når der trykkes med 250 kg et sted trækkes der med samme 250 kg et andet sted, og det andet sted er undersiden af T-sporet. Fodens størrelse har ikke det mindste at sige i det forhold.
Din drejebænks tværslæde er i mine øjne en fejlkonstruktion.
Det kan vi lyn hurtigt blive enige om.
Nu har jeg ikke lyst til at diskutere, men du misbruger de forkrøbbede spændejern på billedet ovenfor, efter hvad jeg har lært om opspændingsteknik.
Jeg er jo i den situation, at jeg aldrig har lært at bruge dem. Derfor hører jeg da meget gerne fra dig eller andre, hvordan jeg burde have brugt dem.
Mit billede er en smule opstillet. Da de var spændt havde jeg et stykke fladjern mellem enden og bordet, så den vandrette del var mere lige, og jeg undgik at trykke mærker i bordet. Undskyld, hvis det var den mangel, der fik dig til at sige, at de blev brugt forkert.
-
Der er et par små simple grundregler for opspænding på et bord.
Som sagt før, ja så skal T-sporsmøtrikker og bolte passe.
Spænd aldrig en bolt igennem møtrikken så den rammer bunden og løfter møtrikken.
Spændejernet skal ligge vandret og understøttes ordentlig i enden fjernest fra emnet.
Det må godt ligge lidt længere nede på enmet end på understøtningen, men kun lidt (1/10 mm eller 2).
Spændebolten skal anbringes klods op af emnet så spændekræfterne ligger på emnet.
Og i en boreopstilling og ved gevindskæring er der jo ingen lyft involveret, så der skal du kun sikre dig imod rotering af emnet og at det ikke løftes ud af det hold der er. Ingen spændekræfter er egentlig nødvendig.
Det der oftes forsager skader på værktøj, maskiner og fingre, ja det er emner der flytter sig under bearbejdningen, så hold dem fast, men kun med de korrekte kræfter så du ikke splitter både maskineri og emner ad.
-
-->ibot
Dit første billede .... er det. hvad jeg tror det er .... en gennemsavet gryde, du bruger som beskyttelsesskærm ved de forreste remskiver ?
Det har jeg sgu' alligevel aldrig set, men godt set, at en gammel gryde også kan bruges til det !
-
Øh Max, du har sådan set ret, men der er ingen, der kan garantere, at et spændejern er vandret. Derfor skal man altid sørge for, at den laveste ende er over
emnet, og hvis man er bange for at lave mærker, så lægger man bare noget blød plade imellem.
Boltene skal være tættere på emnet end understøttelsen i den anden ende.
Og de forkrøbbede spændejern er vendt på hovedet.
Hvad drejebænken angår, hvis forsætteren bliver spændt en lille smule for meget i den ene side, og derefter spændt i bund i den anden side, så bliver der ikke trukket
nogle få hundrede kg i T- sporet, men måske mange tons. Det er ikke normalt at rykke den slags fra hinanden.
-
Og de forkrøbbede spændejern er vendt på hovedet.
Mener du med krogen vendt opad som på billedet?
Hvad drejebænken angår, hvis forsætteren bliver spændt en lille smule for meget i den ene side, og derefter spændt i bund i den anden side, så bliver der ikke trukket
nogle få hundrede kg i T- sporet, men måske mange tons. Det er ikke normalt at rykke den slags fra hinanden.
Når der kommer en ny slæde borer jeg fire huller i forsætterslædens fod som Frylund viste, og sætter T-bolte i nedefra og op. Og jeg har brugt den hele ende af slæden i snart et år, så jeg har fået lært lektien med forsigtig spænding.
-
-->ibot
Dit første billede .... er det. hvad jeg tror det er .... en gennemsavet gryde, du bruger som beskyttelsesskærm ved de forreste remskiver ?
Det har jeg sgu' alligevel aldrig set, men godt set, at en gammel gryde også kan bruges til det !
Rigtigt set!
Og den er skam med kobberbund!
Den slår sig lidt, når den bliver frigjort fra sin anden halvdel.
En aluminiumgryde havde nok holdt sig mere formstabil.
Men den her var lige, hvad jeg havde ved hånden.
(Nej, konen har ikke savnet den. Endnu.)
-
På billede 2 er de vendt rigtigt, er det de billige fra RDG? De trænger til at blive bearbejdet på undersiden, ikke mindst der hvor de trykker på emnet, og så burde du
anskaffe dig nogle anstændige bolte, møtrikker og skiver! Nå ja, og nogle T-møtrikker.
-
På billede 2 er de vendt rigtigt, er det de billige fra RDG? De trænger til at blive bearbejdet på undersiden, ikke mindst der hvor de trykker på emnet, og så burde du
anskaffe dig nogle anstændige bolte, møtrikker og skiver! Nå ja, og nogle T-møtrikker.
De er fra RDG. Jeg prøver at se, hvad jeg kan gøre ved undersiden.
Boltene er nogle bræddebolte jeg havde liggende. De er skruet i en plade med et 8 mm gevind. Det var det eneste jeg kunne finde her og nu, der havde langt nok gevind. Pladerne passer i mit rundbord, hvor jeg bruger umbracoskruer med en skive under, mine T-møtrikker kan ikke gå ind i dette spor.
Da jeg lavede gevind i en række plader, havde jeg en skruestik spændt fast, og emnet spændt i den - billedet er kun sat op for at høre, om det du skrev (omvendt) var rigtigt forstået.
Har lige fået en fræserstander leveret. Når den er på plads, bliver det første jeg går i gang med nogle T-bolte i diverse bredder, så de passer til de forskellige spor. Har fundet ud af at skrue og lime en 8 eller 10 mm undersænket maskinskrue op i en klods, der er fræset som en T-møtrik. På den måde undgår jeg at spænde ned i bunden af T-sporet, og det gods jeg laver dem af vil være mindre hårdt end støbejernspladen, så det bliver dem, der evt går i stykker og ikke T-sporet. Håber, at min ide holder vand.
-
Hej Erling, det er ok, det venstre især, vil have en tendens til at skubbe emnet væk. Derfor bør de jern bearbejdes på undersiden.
Der er mange steder, man kan købe nogle billige sæt jern og bolte og T-møtrikker (RDG bl.a), og de er nogenlunde, selvom jeg mener, at der bør rettes lidt på
T-erne i vinklen.
Der er næppe nogen her, der har råd til at købe et "rigtigt" spændejern med tilhørende bolt. Det er noget dyrere end et komplet kinesersæt.
-
Så fik jeg endelig afprøvet min ide med et lille bord, til at spænde emnet fast med.
Den fungerer fint.
Bordet er lavet af en stump 15*100 mm fladjern, og det er lavet i en højde så det flugter med tangen på min lille båndsav. De lodrette stykker er sat på skrå, så de giver stabilitet i begge retninger.
Aluminiumspladen på billedet med saven er ved at få savet hjørnerne af, så der ikke skal drejes så meget gods af.
Emner, der er for korte til at nå ind i tangen, kan spændes fast på samme måde, men jeg har også et mindre savbord, som kun når halvt op i tangen. Det giver tangens lodrette flade at spænde op mod.
Jeg har altid kun tænkt på en varmetang som en tang, der ledte varmen dårligt, ikke som en tang, der kunne spændes ekstremt hårdt sammen. Det indblik kom kun på grund af de kommentarer I kom med i denne tråd - tak for den nye viden. Min gamle varmetang har nu fået sig en makker, og er blevet brugt mere den sidste tid, end i de foregående 30 år. :D