Jeg er nyt medlem på listen her, og er også på udkig efter en metaldrejebænk.
Maskinen skal primært bruges til at lave hjælpeværktøjer til min trædrejebænk, og budgettet rækker ikke meget over 10-12.000 kr + tilbehør.
Der er nogle ting jeg er meget i tvivl om, og det er:
1.
Hvor vigtig er spindlens gennemboring. Jeg vil kunne dreje stænger med en godstykkelse på 25 mm og i en længde på omkring 150 mm. Er det så småt, så jeg uden problemer kan arbejde på det, uden at emnet kan gå ind i spindlen?
2.
Hvor stor betydning har stålets tykkelse. De mindste maskiner kan kun klare 8 mm, vil det kunne bruges til fx. at bore et 30-40 mm dybt hul op til Ø 22.4 mm (passer til en 1"x8 tap), eller vil det dingle rundt.
3.
Hvor stor gevinst er der ved at få en maskine med en Norton Gearkasse frem for en, hvor man skal skifte hjulene selv?
4.
Hvor meget er det værd, at der er variabel hastighedsstyring - helt billigt er det ikke?
Jeg har kig på tre helt forskellige maskiner:
WM180V:
http://ajengros.dk/shop/metaldrejebaenk-1407p.htmlPlus: let nok til at jeg kan bære den ned i kælderen. Lille nok til at der er fin plads. Billig, så der er råd til andre sjove ting. Variabel hastighed
Minus: Kun til 8mm stål. Kun 20mm hul i spindel. Lille motor.
VM250/400:
http://www.spitco.dk/drej/html/drej08.htmPlus: Lidt tungere og kraftigere end WM180, kan tage 12mm stål
Minus: Kun 21mm hul gennem spindel. Mindre råd til tilbehør
Opti 240/500 G:
http://www.spitco.dk/drej/html/drej02.htmPlus: 26mm gennemboring og 8 TPI gevind
Minus: Prisen
Jeg tager ind til spitco i morgen og kigger på maskiner, men lidt hjælp til at finde ud af, hvad der dur til mit hobbybrug, vil være meget velkomment.
Jeg er godt klar over, at der findes flere forskellige leverandører med samme kinamaskiner, i første omgang skal jeg bare have hjælp til lidt drømmetydning. Hvad bør jeg gå efter?