Hårdmetalsplatter

[KM]

Hej i gruppen

Der er en ting jeg har tænkt over og ikke umiddelbart kan google mig til eller finde svar på andet sted.

Spørgsmålet er, hvordan stålværkerne kan sorterer brugte hårdmetalsplatter fra når de omsmelter skrot fra værksteder ? . Der
ryge jo nogle HM platter med og de smelter jo ikke da de tåler en meget høj varme.
Er det en virvelstrømsmagnet ligesom man bruger til alu, kobber og messing sortering ?
ryger de til bunds eller flyder de ovenpå ?
Ja spørgsmålene er mange. men vi kan vel være enige om at de ikke er i det færdige stål produkt   



BH

Klaus

[Søren]

Super godt spørgsmål.

Jeg husker historier fra min læretid om folk der har fundet platter i stangstål, måske det endda var i støbegods.
Direkte platter har jeg aldrig fundet, men hårde pletter har der da været.

[Knud]

KM, nu snakker du om hvirvelstrømsmagnet, og kobber og messing sortering. Jeg roder med messing og bronze, både i drejebænken og i smeltediglen, og tænker så tit at det jo er kobberblandinger og at utroligt meget rent kobber ender med at blive blandet op med alverdens andre metaller.
Ved du eller andre, hvordan man igen får rent kobber ud af sådanne uspecificerede blandinger eller legeringer som det vel så fint hedder? Når jeg selv støber bruger jeg tit noget der hedder "dørhåndtagsmetal"

[jens]

Da jeg startede på maskinværksted i 1977, var især de ældre maskinarbejdere meget optaget af at finde selv de mindste stumper af platter der var havnet i spånerne, da jeg holdt i 2003 var det ikke noget man gik op i, smuttede der en platte ned i spånerne fik den lov til at blive liggende.

[KM]

KM, nu snakker du om hvirvelstrømsmagnet, og kobber og messing sortering. Jeg roder med messing og bronze, både i drejebænken og i smeltediglen, og tænker så tit at det jo er kobberblandinger og at utroligt meget rent kobber ender med at blive blandet op med alverdens andre metaller.
Ved du eller andre, hvordan man igen får rent kobber ud af sådanne uspecificerede blandinger eller legeringer som det vel så fint hedder? Når jeg selv støber bruger jeg tit noget der hedder "dørhåndtagsmetal"

Hej Knud

Undskyld det sene svar   

Hvirvelstrømsmagneter bruger man typisk i genvindingsindustrien, frasortering efter forbrænding og selvfølgelig i rekylen af metal på skrotpladser.
De kan selvfølgelig ikke skille de enkelte metallegeringer i rene metaller.

Der tænker jeg man nok starter helt forfra, som man gør med kobber malm.
Som jeg husker er det noget med opvarnning og svovlsyrer for til sidst at slutte med elektrolyse for at få det helt rent.
Som sagt er det som jeg husker det 

BH
  Klaus

[m_kilde]

Herunder er svar fra Gemini
Når man genvinder metalskrot til produktion af blødt stål (f.eks. til stålplader), er **hårdmetal (carbide)** en særlig udfordring. Hårdmetal består typisk af wolframkarbid ($WC$) bundet i en matrix af kobolt. Det er ekstremt tungt, meget hårdt og har et smeltepunkt, der ligger langt over jernets.

Her er de primære metoder til at frasortere det i processen:

---

### 1. Manuel og visuel sortering (Før neddeling)
Dette er den mest effektive metode for større stykker. Da hårdmetal ofte findes i specifikke emner – som skær til drejebænke, borehoveder eller sliddele fra landbrugsmaskiner – sorteres de ofte fra ved kilden eller på et transportbånd.
* **Vægt:** Hårdmetal er næsten dobbelt så tungt som stål (massefylde på ca. $15 \, \text{g/cm}^3$ mod stålets $7,8 \, \text{g/cm}^3$).
* **Farve/Form:** Arbejdere leder efter de karakteristiske små, grå "skær", der er loddet på stålholdere.

### 2. Magnetisk separation
Hårdmetal er i sig selv kun svagt magnetisk eller helt umagnetisk (afhængigt af koboltindholdet).
* I et shredderanlæg bruger man kraftige magneter til at løfte det ferromagnetiske jernskrot væk.
* Da hårdmetallet ikke reagerer kraftigt på magneten, vil det ofte ende i "restfraktionen" sammen med andre ikke-jernholdige metaller (som kobber og aluminium), hvor det efterfølgende kan sorteres fra via sensorer.

### 3. Røntgen-fluorescens (XRF) og Sensor-sortering
Dette er den mest moderne og præcise metode til at fjerne mindre stykker hårdmetal, som er sluppet igennem de første led.
* **XRF-teknologi:** Sensorer scanner skrotet på et hurtigtkørende bånd. Når sensoren detekterer **wolfram (tungsten)**, aktiveres en luftpistol, der skyder det specifikke stykke ud af materialestrømmen.
* **Røntgen-transmission (XRT):** Da wolfram har et meget højt atomnummer, er det næsten uigennemtrængeligt for røntgenstråler. På et røntgenbillede vil hårdmetal fremstå som sorte prikker, hvilket gør det let for automatiske systemer at identificere.



---

### Hvad sker der, hvis det overses?
Hvis hårdmetallet alligevel ender i smelteovnen (EAF - Electric Arc Furnace), opstår der problemer:
* **"Inclusions":** Da hårdmetal har et smeltepunkt på over $2.800^\circ\text{C}$ (hvor stål smelter ved ca. $1.500^\circ\text{C}$), smelter det ofte ikke fuldstændigt.
* **Kvalitetsbrister:** De små, usmeltede partikler kan ende i den færdige stålplade. Når pladen efterfølgende skal valses tynd eller bukkes, fungerer partiklen som et svaghedspunkt, der kan få stålet til at revne eller ødelægge valserne.

### Genanvendelsesværdi
Det er værd at bemærke, at man gør en stor indsats for at sortere hårdmetal fra, ikke kun for stålets skyld, men fordi **wolfram er meget værdifuldt**. Hårdmetalskrot sælges separat til specialvirksomheder, der kemisk genvinder wolfram og kobolt, hvilket er langt mere rentabelt end at lade det "forsvinde" som urenhed i nyt stål.

---

Vil du have uddybet, hvordan man tester det færdige stål for disse urenheder, eller er du mere interesseret i selve smelteteknikken?

[KM]

Hej Mogens

Det var et meget præcist og godt svar, som giver svar på netop mit spørgsmål

Tak for det

BH
  Klaus