Frylunds Maskinforum

Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: RH efter Januar 08, 2016, 18:53:06

Titel: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter Januar 08, 2016, 18:53:06
Tænkte jeg lige ville dele lidt billeder af et lille projekt jeg har bygget på henover sommeren, men som desværre blev lidt for sent færdigt. Dog blev den brugt flittigt imens den kunne, og mon ikke græsset gror igen i 2016 :D
- Måske det kan give andre gode ideer :)


Projektet er en fjernstyret græsklipper.

Da jeg i forvejen flyver med RC helikopter/fly, var det nærliggende at bruge udstyr fra denne kategori, og jeg havde i forvejen lidt komponenter der kunne bruges.

Motorene til at fremdrift, er to stk gearmotore fra en elkørestol. Disse har enormt moment, meget støjsvage og præcise.
Styre enheden til motorene, som får signal fra min RC sender/modtager er et såkaldt 'sabertooth', og det kan klare 2x60A.
Styringen er som man ville styre en kampvogn, altså bremse, eller nedsætte hastigheden på det hjul/side man vil dreje til. Derfor kan den også dreje rundt om sig selv.
De to motore kører på et 12v 60ah batteri fra jem&fix, og det holder nemt en månede, med 2-3 gange græsslåning ugentligt.

Motoren der trækker knivene, er en bergnet til et stort rc fly, og yder ca 5KW. Den kører på 12S lipo, dvs ca 45Volt.  Kapaciteten er 5000mah (fra mine helikoptere) og på sådan et sæt har jeg ca 15min klippetid.
Motor styringen (esc) har softstart, og govenor, så omdr. holdes meget fint når den belastes ved højt græs.  Også denne er oprindeligt beregnet til rc grej.

For at den skulle kunne holde længe, og med et minimum af vedligehold er alle delene lavet i rustfri/syrefast. Alt på nær remskiverne til knivene, som er fra en havetraktor, og så ellers knivene som er købt.
Alle lejer er std. størrelser og lukkede.
Klippebredden er 80cm, og skæret er frontmonteret, så den kan nå langt ud i hjørnerne.
Alle pladedelene er laser skåret, og det har gjort arbejdet noget nemmere. Især motor/leje fundamentet er nemt og hurtigt lavet, og jeg synes selv det er blevet ret godt.

Jeg er blevet spurgt af mange om jeg kan lave en til dem, og at den da skulle i produktion. Meeen, tror ikke der er nogen der vil betale prisen for dén. Især ikke hvis den skal sælges i rustfri. :)

Her kan ses en video af maskinen i drift :
       

           
       


vh
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter Januar 08, 2016, 18:54:50
lidt flere billeder :)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter Januar 08, 2016, 19:06:09
her et billede af den helt færdig
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: mhh efter Januar 08, 2016, 19:45:01
Jeg tager squ hatten af for dig! Fandeme et fint projekt!

Jeg har selv gået med den samme ide men er aldrig kommet igang.

Må jeg foreslå at sætte et dozerblad og saltspreder på!  ;D
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: jens efter Januar 08, 2016, 21:40:21
Det virkelig godt ud, det må da have kosten en del tid og penge.
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Frylund efter Januar 08, 2016, 22:26:42
Jeg har en Stiga Rider, gider ikke vade efter en plæneklipper.
Men en fjernstyret plæneklipper er toppen af dovenskab!
Men for satan hvor den godt lavet, i værkstedet er du godt nok flittig.
Det må være et 12 tal :)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: j håndstad efter Januar 09, 2016, 10:26:30
Ja selvgjort er velgjort. Stor respekt
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: m_kilde efter Januar 09, 2016, 18:44:25
Virkelig fint arbejde, og meget inspirerende - tak for indlægget

/Mogens
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Neubert efter Januar 09, 2016, 20:11:00
godt at se man ikke er den eneste rc nørd, der vil have det sjovt ved græsklipning  ;)
rigtigt flot arbejde du har lavet der  :)

her er så min beskedne udgave
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 06, 2020, 23:54:17
Tak for de pæne ord. - selvom det nu er 4 år siden
Men bedre sent end aldrig.

Nå, men denne RC klipper har tjent mig vel de sidste 4 sæsoner.

Desværre brændte motorstyringen til selve klippe aggregatet af denne sæson.
Den var på grænsen til at være underdimensioneret. Men det gik jo..
Da jeg ikke har flere i overskud som jeg vil bruge til dette, så har jeg besluttet mig for at bygge den om til benzin. - altså stadig med elektrisk fremdrift.

Til formålet har jeg fået fat i en 5.5hk 4T Honda motor. - som i øvrigt går utrolig godt og roligt.

Nå, men tid til et helt nyt design.
Jeg har prøvet flere forskellige designs. Og er kommet op med dette.. :

( Mere følger når jeg kommer længere i projektet )

I dag fik jeg skåret nogle bukket U-profiler op på mål, som skal udgøre rammen, som skal bære de 3 motore og batteri.
Skæret skal sidde fast, hvor det før kunne kippe for bedre at følge terræn. Men det var jeg træt af at den kunne. For nogle gange ved hårde opbremsninger, løftede den bagenden, og skæret dykkede ned og åd helt vildt af græsset

Alt skal laves i 316 rustfri, så den holder til evig tid


(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200406/90ef918f7008a509718462e5aade6185.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200406/557833ef5882e9bd448370e24916a5d5.jpg)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 08, 2020, 19:57:06
Så fik jeg lavet lidt på den i dag.

Alt sammen kun skruet løseligt sammen.

I morgen venter elektronikken, og så skal jeg have drejet en ny remskive til benzinmotoren..

(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/50965414eee0341e6b945757295d8c05.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/1ac6fc95f616bbf2e85960134d2fd7b6.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/10edb364eecf0f6c760ac75ad859046b.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/881bd178922cf5c1ce3d822bd1ab7880.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/9c923193f77631af054b256fc3a6a4d2.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/7e532459f1ec43bef3330386628d978d.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/075d270a61ffa1d5ca7918eaa210cff1.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/f884068581abe7dc413d4fcc9bf93a53.jpg)(https://uploads.tapatalk-cdn.com/20200408/e2e738e2501ea8757d41a2b5e71e0beb.jpg)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Hans Ingvorsen efter April 09, 2020, 00:25:36
R H Flot arbejde, Du skriver et sted at du laver den af rustfrit 316 og det holder evigt Min første tanke er at det skal kører på batteri, så må vægten betyde noget . Burde  den ikke have været lavet af ALU så vil den få en laver vægt og ikke kræve så meget motorkraft.
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 09, 2020, 09:31:55
Tak Hans

Vægten er meget lig den tidligere vægt.
Det er korrekt at det er elektrisk fremdrift.
Motorene er fra en el-kørestol så de har et utrolig højt moment da de skal kunne trække en stor person.
Jeg kører den med et 60ah bilbatteri, og det kan holde strøm hele sommeren. Så motorene er slet ikke belastet.

Alu havde selvfølgelig været godt at lave det i. Men det kan jeg ikke svejse i herhjemme, og det er heller ikke så let tilgængeligt for mig desværre.
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Tommy efter April 10, 2020, 12:47:52

Superflot "hobby" arbejde nogle klasser over gennemsnittet. [th] [th]

Jeg har hørt at NASA mangler folk i udviklingsafdelingen. 8)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 10, 2020, 15:42:57
Tak Tommy

Men NASA rækker evnerne langt fra til
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Bj@rne efter April 10, 2020, 21:34:11
Citat fra Apollo 13 (vidst nok) og sikkert ikke korrekt gengivet, men pointen er der 😎

Vi sidder på en maskine bygget af ca en million dele, alt sammen lavet af den laveste udbyder.

Så jeg er sikker på at dine evner rækker til NASA. Og i øvrigt er der mange folk med sjove hobbyer, nogle gange rammer man plet og er så heldig at man kan leve af sin hobby 😊👍🏻

Mvh
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Tommy efter April 11, 2020, 19:13:32
Citat fra Apollo 13 (vidst nok) og sikkert ikke korrekt gengivet, men pointen er der 😎

Vi sidder på en maskine bygget af ca en million dele, alt sammen lavet af den laveste udbyder.

Så jeg er sikker på at dine evner rækker til NASA. Og i øvrigt er der mange folk med sjove hobbyer, nogle gange rammer man plet og er så heldig at man kan leve af sin hobby 😊👍🏻

Mvh

Der var nok en grund til et andet berømt citat. "Houston - we have a problem".  ;D ;D ;D

Bare en intro på Youtube RH - så kan du godt kridte cowboy støvlerne.  ;)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 11, 2020, 19:45:02
Haha
Tak tak

Jeg er ved at uploade en video fra dagens klipning.

Græs er der ikke mere af herhjemme. Så jeg måtte på udebane for at give jer lidt video
Dog stadig med begrænset højde på græsset

Kommer senere....
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 11, 2020, 23:34:15
Så kom der lidt video

Mangler stadig en kasse til elektronikken. Og så skal jeg have monteret en opstrammer rulle på skæret i morgen.

Det der rasler ind imellem er forhjulene.

Ellers kører den godt, og slår rigtig godt.
Noget bedre end den tidligere version. Tror der skyldes gearingen. Knivene kører lidt hurtigere rundt nu, så de skærer nok bedre


       

           
       
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Tommy efter April 12, 2020, 00:21:39

Det må faktisk være skægt. ;D
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: jens efter April 12, 2020, 11:33:36
Det ser helt fantastisk ud, og ikke meget larm selv om der er benzinmotor. [th] [th] [th]


Måske jeg skulle bygge min zero turn om til fjernstyring? Men det vil nok give for mange uheld hvis det var mig der stod for fjernbetjeningen  ;D
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: Tommy efter April 12, 2020, 12:31:31
Det ser helt fantastisk ud, og ikke meget larm selv om der er benzinmotor. [th] [th]  [th]

Måske jeg skulle bygge min zero turn om til fjernstyring? Men det vil nok give for mange uheld hvis det var mig der stod for fjernbetjeningen  ;D

En af mine knægte kørte engang med fjernstyrede nitrobiler.
Jeg er HELT sikker på, at han altid saboterede den fjernstyring, jeg skulle prøve med. ;D ;D ;D Det endte aldrig særlig godt. 8)
Titel: Sv: Fjernstyret græsklipper projekt :)
Indlæg af: RH efter April 12, 2020, 12:39:43
Tak Jens
Ja den støjer forbavsende lidt. Men Honda går generelt godt/roligt.
- selv uden kniv eller andet på krumtappen..

Det er en fin Hustler du har. - super maskine.
Havde jeg mere græs at slå havde jeg også en jeg kunne sidde på.  Det er nu sjovt at slå græs på sådan en
Så synes bestemt ikke du skal bygge den om
Der er dog flere på YouTube der har gjort det har jeg set. Endda nogle små firmaer som sælger dem.


Tak Tommy.
Det er faktisk ret sjovt.
Og denne ville du hurtigt kunne styre
Det går jo noget langsommere