Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Styring og El => Emne startet af: jens efter November 02, 2012, 19:48:48
-
Jeg skulle da også lige prøve at lave en punktsvejser, det gik desværre ikke ret godt i første forsøg :'( :'(
2 stk 1mm plader blev forsøgt punktet sammen, men den kunne ikke brænde den ortenligt sammen.
En gammel 150 ampere elektrodesvejser, der ikke har været brugt længe blev "slagtet"
Som sekundær spole blev brugt et 50mm2 svejsekabel.
Det det gav en tomgangsspænding på 3,5 volt
Med forsøg på at punkte to 1mm plader sammen, var spændingen nede på 0,85 volt
Desværre går mit amperemeter kun til 300 ampere med det røg da i bund.
På primær siden trak den 14.5 ampere.
Desværre er der ikke plads i spolen til at lave en extra vinding med det 50mm2 kabel.
Så jeg skal have fundet et lidt tyndere kabel, så der kan komme en extra vikling på, jeg skulle gene kunne trække 20-25 ampere på primær siden.
Jeg brugte poler med en trædeflade på ca 3 mm
Nå pyt det tog kun et par timer, og jeg havde det sjovt ;D
mvh jens
-
Prøv at gå den anden vej. Tag en vikling af.
Flere viklinger=flere volt = færre ampere.
-
Ja det var nok en god ide at prøve det :)
Ellers skal jeg vel ud i at have to hold viklinger på sekundær siden, og så paralel koble dem.
mvh jens
-
Hvordan forbinder du kablet med kobberspidsen? Der kan være stort tab der.
-
Der er alt for stort tab i den spole, det er jo mest luft og gummi.
Du skal have viklingen så tæt på kernen som muligt.
Virkningsgraden er for mig at se omkring 10%.
-
Palle 10% virkningsgrad ???
Jeg kender ikke virkningsgranden, men den bruger 6 ampere på primær ved 235 volt ( nu hvor jeg har taget en vikling fra)
Mit amperemeter går kun til 300, men sætter jeg to 1 mm plader, mellem polerne, og kun klemmer til den bruger 300 ampere, så ligger spændingen på 1,4 volt
Det må vel så give en virkningsgrad på ca 30 %
Men der er da plads til forbedring, men mon man opnår meget over 50 % virkningsgrad, med sådan en hjemmeruller?
Klemmer jeg helt sammen falder spændingen til 0,7 volt. og amperene vel så på 600.
Erling
Jeg prøvede at tage en vikling af, det hjalp ikke.
Den mistede power, primærstrømmen faldt til 6 ampere.
Så mon ikke jeg skal over i 2 -3 selvstændige viklinger, der paralel forbindes.
Det er et Esab stelkabel jeg bruger
Forbindelserne til polerne, er den orginale stelklemme i den ene ende, og det orginale dinse stik som er klemt ind mod kobberpolen, med en svejsetang.
Men et par loddede kabelsko, ville da være bedre.
mvh jens
-
Nu var mit overslag beregnet efter hvor mange watt du brænder af i primær, og hvor mange du har på sekundær.
Og det var dit første forsøg. Der fik jeg det til omkring 250W i udgangen, og det kan du dårligt riste en skive franskbrød med.
Du havde ikke skrevet at det var på 230V i primær, men med det første forsøg ville du have brugt mere end 3kW.
-
Underligt at der var sådan en opbakning omkring at lave et elforum :)
-
Underligt at der var sådan en opbakning omkring at lave et elforum :)
ov ja det havde jeg slet ikke tænkt på, som et el problem ;D
mvh jens
-
Der er alt for stort tab i den spole, det er jo mest luft og gummi.
Du skal have viklingen så tæt på kernen som muligt.
Virkningsgraden er for mig at se omkring 10%.
Som jeg også skrev, går mit amperemeter kun til 300, og det knaldede i bund.
I mit næste forsøg afpassede jeg så strømmen til 300, og aflæste spændingen-
Men kunne jeg lave 3 - 4 sæt viklinger, og paralel koble dem, så begynder det at ligne noget.
Gad vide hvor langt man kan gå ned i kvadrat?
Firkantet tråd ville jo være det mest ideelle.
Kan den ikke svejse mindst 2 x 1 mm plade sammen, er det ikke interesant-
mvh jens
-
Antallet af viklinger bestemmer strøm og spænding, ikke ledningens tykkelse.
Tykkelsen på ledningen afgør hvor meget strøm den kan transportere. Når ledningen er tyk nok til at transportere den strøm der dannes i spolen, hjælper det ikke at gøre den tykkere.
Lav en ordentlig fastspænding af de to kobberelektroder du skal svejse med, så er jeg ret sikker på at du nok skal se løjer.
Tag et kig nede i artiklen her.
http://hackaday.com/2009/06/23/how-to-build-your-own-spot-welder/
PS. Der er et eller andet med at det giver problemer hvis du lodder enderne på - de skal klemmes sammen. To metaller har forskellig modstand, og det metal, der har den største modstand vil blive varmet op.
Jeg er i gang med at fået lavet elektroder, men er kun nået til den ene ende. Jeg prøvede lige at lege med den alligevel. (Min løsning er to kobberplader, hvor der er boret et hul lige i samlingen (halvt hul i hver). Hullet er en smule mindre end kablet, så når pladerne skrues sammen klemmes kablet godt fast. Kobberet fandt jeg hos jernhandleren, men kan du finde et par sigøjnere, kan du jo se om Palles påstand er sand ;)
1.
Satte en 6 cm lang, afisoleret 1.5 mm² ledning fast til klumpen med en varmetang. Berørte den anden ende med kablet. Ledningen var væk så hurtigt, så jeg ikke kunne følge med.
2.
Satte et knækket 6.5mm bor (enden med skæret) fast og holdt kablet på. I løbet af under 5 sekunder var boret rødglødende.
Du kan jo prøve at lave et lignende eksperiment med dit kabel. Virker det har du fundet problemet.
-
Antallet af viklinger bestemmer strøm og spænding, ikke ledningens tykkelse.
Det er korrekt at antal af viklinger bestemmer spændingen, men strømmen bestemmes af transformatorens indre modstand, og den bestemmes af trådens tykkelse og jernets godhed.
-
Jeg tror nu ikke der er samlingen mellem kablet, og svejsepolerne der er problemet.
Men det er jo bare at måle, om der er spændingsfald over samlingen.
Men kommer jeg frem til, en brugbar opstilling, skal der selvfølgelig laves en orentlig forbindelse, med klemmemuffer.
Nu er det ikke kun amperene der tæller, voltene er lige så vigtige.
Har du 1000 ampere, og 1 volt, vil det afsætte samme efekt, som 500 ampere og 2 volt.
Men det kan jo godt være kernen er for stor og åben, men nu var det lige det der var ved hånden.
Nu skal jeg lige prøve, med 2-3 sæt viklinger, som paralen forbindes. så bliver spolen også fyldt bedre ud.
Jeg har noget tyndere svejsekabel liggende, ellers har jeg tænkt på at bruge noget indføringskabel i 16mm2.
mvh jens
-
Og hvis alt andet kikser, kan du jo nå at byde ind på den her: http://kjauktion.dk/lot/sview/lot/14714 :)
-
Erling
Det er nu en shaper, der er i dit link :)
Men en stor gammel punktsvejser, har jeg nu ikke plads til i hobbyrummet, og slet ikke i den elektriske instalation.
Men sådan en fiks ting som denne, kunne da være nice to have.
mvh jens
-
Nu skal jeg lige prøve, med 2-3 sæt viklinger, som paralen forbindes
Hvis du så sætter dit amperemeter på en af dem, kan du måle strømmen. Den bliver fordelt lige mellem ledningerne, når de er lige tykke og lange, så det er bare at multiplicere. Jeg har bestilt et meget billigt tang-amperemeter hos www.miniinthebox.com. Når det kommer trækker jeg en 2,5 mm² ledning parallelt med den 25 mm² ledning der er nu, og måler strømmen på den. Den skal så multipliceres med 11 for at få en (tilnærmelsesvis) korrekt måling.
Max: Det er helt korrekt, at primærspolen og kernen bestemmer effekten - det er bare faktorer vi ikke kan ændre på. Det er muligt, at der kan komme lidt mere ud af kernen, hvis der bliver banket nogle strimler fladjern ned ved siden af den blok, der kan skrues ind og ud. Jo bedre forbindelse, jo mere effekt. Til gengæld kan der så ikke længere skrues ned for strømmen.
Palle var inde på at afstanden fra kernen til sekundærviklingen havde betydning. Hvis alt det hvide der er på billedet under sekundærspolen blev pillet ud, ville viklingen kunne laves meget tættere.
Punktsvejseren styres ikke kun af strømstyrken, tid og tryk ser ud til at have meget at sige http://www.robot-welding.com/Welding_parameters.htm
-
Jeg ved ikke rigtig med tykkelsen på viklingen, om det vil påvirke strømstyrken, men det kan jo nemt efterprøves.
Men kender man længden på viklingne og dens kvadrat, kan man jo regne dens modstand ud, kender man så spændingen, så burde man vel kunne regne amperene ud ?
At fjerne det hvide plastik, vil bringe viklingerne lidt tættere på kernen, men kun nogle få mm.
Jeg kunne jo også fjerne den forskydelige kerne, så flere viklinger ligger tæt på kernen.
Når den forskydelige kerne er ude af trafoen, stiger spændingen, og strømmen falder, og modsat når den sidder helt inde i traffoen.
De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.
mvh jens
-
De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.
Er dit svejsekabel også det?
Min startkabel er af kobber.
-
Måske er valget af aluminium til viklingen ikke så tosset, aluminium er en lidt dårligere leder end kobber, men til gengæld er aluminium uovertruffen når det gælder varmetransport, så aluminiumsviklingen vil køle af meget hurtigere end en kobbervikling.
-
De orginale sekundær viklinger, var for øvrigt af aluminium.
Er dit svejsekabel også det?
Min startkabel er af kobber.
Nej svejsekablet jeg bruger som sekundær vikling, er af kobber, men med mange tynde korder, det er nok ikke en fordel.
Ja aluminium er da oplagt en mulighed, til sekundær viklinger.
mvh jens
-
Kobber er en fremragende varmeleder, bedre end alu. Der er brugt alu fordi det er meget billigere.
-
På et tidspunkt fandt el-selskabet ud af at måleren skulle sidde udvendigt på sommerhuset. Elektrikeren trak alu-kabler ud til den nye måler. De var væsentligt tykkere end de kobberkabler, der fører strømmen ind til huset, og hans forklaring var, at det skyldes alu's dårligere ledningsevne.
Vekselstrøm løber på ydersiden af lederen, jævnstrøm gennem den.
Du kan lede vekselstrøm bedre med mange kordeller, da de har en større samlet overflade, og jævnstrøm bedre med en massiv ledning, da den har et større tværsnit (ingen luft mellem kordellerne der bare fylder op). Det er dog et spørgsmål om du kan registrere forskellen ved 50 Hz, det har større betydning ved høje frekvenser.
En induktionsvarmer kan laves med kobberrør med gennemstrømmende kølevand, fordi vekselstrømmen i den løber på rørets yderside.
Du skrev, at du overvejede at bruge en 6 mm² ledning. Prøv at give den tre omgange i trafoen, bind enderne sammen med en alm. 0.75 ledning og tænd apparatet. Hold dig for næsen, isolationen stinker.
-
Kobber er en fremragende varmeleder
Nej, kobber leder strøm godt, men ikke varme, aluminium leder varme meget bedre, derfor bruger man også aluminium til køleplader.
Forskellen på ledningsevnen er nu også til at overse, 1 meter ø10 kobber har en modstand på 0,000214 Ohm, den samme i aluminium har 0,000338 Ohm
-
Der kan jeg ikke give dig ret, jeg har lige været min bogsamling igennem, jeg mener jeg har noget med varmeledningsevne, men kan sgu ikke finde den.
Før i tiden brugte man kobberlegeringer til racermotorers topstykker. Selv Hondas multicylindrede fra tresserne havde bronzeforbrændingskamre.
OK, det havde nok også lidt at gøre med slidstyrken.
AJS lavede en racer omkring 1950 med sølvtopstykke!
Alu bruges mest på grund af vægt og pris.
Køleplader er normalt ekstruderet alu, samme proces lader sig ikke gøre med kobber.
Det hænger nogenlunde sammen med at materialer der leder varme godt gør ditto med el. Her tænker jeg på metaller.
-
Og jeg kan ikke overse en forskel i modstand på mere end 50%.
Jeg kan huske for en del år siden, at min daværende arbejdsplads en overgang fik leveret nogle forbindelser Ø4 , der skulle klare mange ampere.
Oprindeligt lavede vi dem selv af fortinnet kobbertråd, de holdt fint. De nye vi fik fra Kinesien smeltede. Det viste sig at være fortinnet messing.
-
Du har ret Palle, kobber har en bedre varmeledningsevne end aluminium, jeg formulerede mig forkert og brugte et forkert navn. Der hvor aluminium vinder er med evnen til at afgive varmen til omgivelserne, noget jeg engang så demonstreret meget tydeligt i et forsøg, man havde to kugler ø50, en i kobber og en i aluminium, man varmede dem så op til 200 grader og lagde dem på en voksplade, spørgsmålet var så hvilken kugle der først smeltede sig gennem voksen. Aluminiumskuglen røg nærmest igennem, og kobberkuglen nåede aldrig igennem.
Og der er ikke altid sammenhæng mellem elektriskledningsevne og varmeledningsevne, det ses f.eks. tydeligt på diamanter, de fleste af dem er isolatore, men de har den absolut bedste varmeledningsegenskab af alle materialer.
-
Jeg prøvede at bruge tyndere kabel i sekundær viklingerne, det var noget 20 mm2,
Det gav betydelig mindre strøm, i forhold til 50 mm2 kablet.
Måske det er vejen frem, at bruge kun 1 vikling, men på 180 mm 2 , det giver en strøm på knap 2200 ampere, og en spænding på 1 volt under svejsning.
I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt :) )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm
mvh jens
PS jeg havde et spændingsfald mellem poler og kabel på 0,04 volt ved max belastning, ved det første forsøg, så det er ikke så slemt, når man tager den intermistiske opspænding i betraktning.
-
Du har ret Palle, kobber har en bedre varmeledningsevne end aluminium, jeg formulerede mig forkert og brugte et forkert navn. Der hvor aluminium vinder er med evnen til at afgive varmen til omgivelserne, noget jeg engang så demonstreret meget tydeligt i et forsøg, man havde to kugler ø50, en i kobber og en i aluminium, man varmede dem så op til 200 grader og lagde dem på en voksplade, spørgsmålet var så hvilken kugle der først smeltede sig gennem voksen. Aluminiumskuglen røg nærmest igennem, og kobberkuglen nåede aldrig igennem.
Og der er ikke altid sammenhæng mellem elektriskledningsevne og varmeledningsevne, det ses f.eks. tydeligt på diamanter, de fleste af dem er isolatore, men de har den absolut bedste varmeledningsegenskab af alle materialer.
den har jeg set , MEN det var bly mod aluminium
de fleste folk troede at den tungere bly kugle ville gå hurtigere igennem
men det gjorde den ikke
netop pga den dårlige varmelednings evne
så hvidt jeg ved går det lige hurtigt begge veje (varmen)
Højspændingsledninger er lavet af allu
men de er rombe formede ,en meget flad rombe . netop for at få en stor overflade som højspændingen kan løbe på
-
I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt :) )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm
mvh jens
Det er da HELT unødvendigt med SÅ meget kobber - før kablerne helt ud til elektroderne i stedet for !
-
I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt :) )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm
mvh jens
Det er da HELT unødvendigt med SÅ meget kobber - før kablerne helt ud til elektroderne i stedet for !
Ja der er da brugt pænt meget kobber ;D
Men på en fabriksfremstillet,håndholdt er armene jo også af kobber, det er jo med at have så lidt spændingsfald som muligt.
Men på stor punktsvejsere, er kablerne sommetider ført ud til elektroderne.
Jeg har ikke kunne finde et billede af trafoen, i en fabriksfremstillet punktsvejser, det kunne være sjovt, at se hvordan de viklinger ser ud.
Je prøvede i dag at lave to sæt sekundær viklinger, med 3 omgange om kernen, og så paralel forbinde dem, så kunne det godt klistre to 1 mm plader sammen, men ikke en kvalitet jeg er til freds med.
Men så brugte den også over 20 ampere på primær spolen.
mvh jens
-
Nyere store trafoer bliver ofte viklet med kobberbånd, der er temmelig tyndt og ret bredt. De er normalt belagt med Mylar på den ene eller begge sider.
-
Mener også sekundær viklingerne i mit gamle Esab æg, er flade kobberbånd.
mvh jens
-
I dette link ( bemærk alt det kobber der er blevet brugt :) )
http://www.sm7ucz.se/Spotwelding/Spotwelding.htm
mvh jens
Det er da HELT unødvendigt med SÅ meget kobber - før kablerne helt ud til elektroderne i stedet for !
Ja der er da brugt pænt meget kobber ;D
Men på en fabriksfremstillet,håndholdt er armene jo også af kobber, det er jo med at have så lidt spændingsfald som muligt.
Men på stor punktsvejsere, er kablerne sommetider ført ud til elektroderne.
Jeg har ikke kunne finde et billede af trafoen, i en fabriksfremstillet punktsvejser, det kunne være sjovt, at se hvordan de viklinger ser ud.
Je prøvede i dag at lave to sæt sekundær viklinger, med 3 omgange om kernen, og så paralel forbinde dem, så kunne det godt klistre to 1 mm plader sammen, men ikke en kvalitet jeg er til freds med.
Men så brugte den også over 20 ampere på primær spolen.
mvh jens
Hvor hårdt presser du pladerne sammen MENS du svejser
det er meget vigtigt at der ikke kommer luft imellem , så svider man pladerne .og det kan sprøjte gnister ud
tingene /pladerne skal blive rødglødende , og synke sammen mod hindanden så det lyder lidt som det knager
så trykket skal være der hele tiden , et skruetik eller lignende mister trykket ligeså snart tingen bliver varme
det er som de gamle esse smede svejsninger
prøv at reducere punktet der svejses med
doppelt diameter = 4 gange så stor overflade = eller korrekt sagt kvadratet på forstørrelses faktoren i anden potens 2 =doppelt = 2x2=4
2 til 3 = 1,5x1,5 =2,25
så en 2mm i stedt for en 3 kræver under det halve energi for at lave en dyb gennem svejsning
-
Jeg bruger min bænkeboremaskine, som press så der er nok tryk på, pladen bliver også rød men det er som om det lige mangle den sidste power, det tager også lidt tid at varme op.
Polernes spids er omkring ø 2,5 mm
Men jeg går og spekulere lidt på, nogle flade sekundær viklinger af ca. 2mm plade, det må vel være et must at der er isolering mellem lagene?
Jeg fandt lige nogle billeder af rigtige punktsvejse transformere.
mvh jens
-
det må vel være et must at der er isolering mellem lagene?
Nej, men mellem kobberet og jernkerne skal der være.
Du forbinder jo alligevel lagene i enderne.
-
Naturligvis skal der isoleres mellem lag og naboviklinger, ellers svarer det jo til, at man fyldte pladsen op med massiv kobber.
Og det er ikke ligegyldigt, hvad man bruger til at isolere med. Tykkelse og afstand heller ikke.
-
Palle, jeg kiggede på det link Jens sendte tidligere hvor der kun er en vikling.
-
Jo, men han tænkte i sidste indlæg på at klippe strimler i kobberplade. Det er ikke isoleret.
Lagene skal bare holdes fra hinanden på en eller anden måde. Prespan på et par tiendedele ville være godt.
Visse typer plastic er også godt. Bare det kan tåle varme. Det ekskluderer f.eks PVC og PE mm.
Der bliver jo ikke ret stor spændingsforskel mellem lagene, så det er ikke det store problem.
-
Fik lige lånt en 600 ampere tang-amperemeter, med hjem fra arbejde.
Jeg fik målt lidt på opstillingen, med de to paralel koblede viklinger.
Ampere-meteret ryger helt i bund, ved punktning af 2 x 1 mm plader, spændingen er 0,65 volt
Jeg letter på trykket på polerne, så den akurat trækker 600 ampere, så ligger spændingen på 1,6 volt
Så omregnet til 0.65 volt giver det godt 1450 ampere
Nu er der jo to viklinger a 50 mm2 , der er paralelkoblet, så det giver 2900 ampere.
Det lykkedes da også at punkte 2 x 1 mm plader sammen, med et nogenlunde resultat.
Nu er kablerne også rigeligt lange, og forbindelserne nok ikke helt optimale, så bliver det optimeret, bør det kunne fungere tilfredsstillende.
mvh jens
-
Det regnestykke forstår jeg ikke?
Noget helt andet er, at en kerne har en max effekt, og den kan ikke overskrides. Billige svejsetrafoer bruger nok det billigste jern.
Så det kan være at du er på grænsen?
-
Nej kernen er ikke perfekt, den er lavet i to dele, som bare er samlet med kiler,
og er alt for åben.
Det mest effektive er nok hvis primær, og sekundær viklingerne liger "oven" på hinanden.
Regnestykker er lavet efter jeg fiflede med poltrykket, til jeg ramte 600 ampere, aflæste volt, målte så volt ved max belastning, og gangede amperne op derefter.
Jeg lavede et kontroltjek, spændingsfald målt over 0,5 meter på 50mm2 kobber kabel, her er spændingsfaldet 0,25 volt. så første bud er vel ikke helt skævt.
(regnede med at der 0,0174 ohm i 1 meter 1mm2 kobbertråd)
mvh jens
Som det kan anes på billedet, består kernen af 2 "E" er, som bare er samlet med en kile i top og bund-
-
Jeg fik klunset et stykke 95mm2 elkabel, med 4 ledere i masiv aluminium, som jeg fik skildt ad, så det blev til 4 enkeltledere.
Jeg prøvede at lave 2 stk viklinger, med to omgange om kernen.
Ved kun at bruge den ene vikling, smeltede den lynhurtigt et stykke ø6 mm rundstål over, når det var direkte på viklingernes ende, som stikker ca 200mm uden for spolen.
Med begge viklinger paralelkoblet, kan den punkte 2 stk 1,5 mm plader sammen, enda med ø6 mm flade på polenderne, det var med kobberpolerne direkte monteret på viklings enderne.
Men plastiken på alu ledningerne, er ikke ligefrem varmebestandig, den bliver hurtig noget blød i det.
Så de skuffende resultater i de første forsøg, skyldes helt sikket, for lange ledninger til polerne.
mvh jens
-
Det regnestykke forstår jeg ikke?
1.6V*600A = 0.65V*xA
1.6/0.65*600A ~ 1477A
Men så kommer din bemærkning om begrænsningen i kernens evne til at overføre effekten.
-
Men plastiken på alu ledningerne, er ikke ligefrem varmebestandig, den bliver hurtig noget blød i det.
Jeg har lidt kig på PTFE krympeslanger http://www.krympslang.nu/krympslang_teflon.asp Det burde kunne du.
Din ide med boremaskinestativet er super. Jeg fik lige fat i nogle stumper corian. De skal bruges til en isoleret prop, som kan spændes op i holderen. Et stykke fladjern frem til kobberelektroden og en skruestik med den anden elektrode neden under. Det búrde kunne blive brugbart.
Corian bruges bl.a. til køkkenborde. Det bliver plastisk omkring 80°, så kobberelsktroden skal ikke monteres lige på det.
-
Ja jeg tror ikke det bliver nemt at opnå, en særlig stor virkningsgrad, vel næpper mere end 30 - 40 %
Men kan den bare lave nogle hæderlige punktsvejsninger, og sikringerne ikke springer, så er det også fint nok, primærspolen bliver slet ikke varm, selv om den sluger over 20 ampere.
mvh jens
-
Jeg tror nu ikke alu viklingerne, bliver den endelige løsning.
Jeg har lidt 2,5 mm kobberplade, som jeg går og spekulere lidt i at bruge, som sekundær viklinger.
Jeg købte et stykke pertinaxplade, i 2 mm som jeg regner med, at bruge til at isolere, kobberet fra kernen.
Men er stadig lidt i tænkebox ;D
mvh jens
-
Undskyld. Det var denne her: http://kjauktion.dk/lot/sview/lot/14714
-
Prøvestand til punktsvejser på 1 arbejstime hvis du har matrialerne.
Det er spændende at følge debatten om punktsvejsere alle har fokus på strømkilden. men,men ,men
en anden faktor der er lige så væsentlig bliver overset. Derfor en prøvestand.
Et stykke vilkeljern, 4 stykker kobber, en 40m/m luftcylinder ca. 5 bar et par sikkerhedsbriller og et 10m/m bor
alt kan laves hjemme på køkenbordet.
Start med at bore et 10m/m igennem bordpladen, en ande solid træplade vil også kunne bruges.
Monter vinkeljern på pladen, skru 2 stykker kobber sammen, bor hul til ledning i samling, monter ledning
kobber skal have et lille lodret v spor på ca. 1m/m, tag nu et stykke 5m/m tråd/rundjern på 15 cm. Sæt det
ned i hullet og hold det op i v sporet, med den anden hånd monterer du luftcyl. 2 cm. fra rundjern, kobber på cyllinder,
men med v spor vandret, nu kan du lave et kors med 2 stk rundjern bemærk at du har en lille berørings flade.
sikkerhedsbriller på og hold snotten væk ved første forsøg, sæt nu langsomt luft på den cyl. så du stadig har de små berøringflader. Klar til svp. nr 1
Hva kan jeg så: Du kan måle sammenpresnig på svejsestedet,du kan se svejsestedet mens processen foregård, du kan bryde svejningen og se kvalliteten (brudfladen laves ved at man langsomt drejer trådene fra hinanden kun i en retning)
overfladen vil være mat og ru samt ensartet over hele fladen. yes.
Ved for lavt tryk, så har du brændt elektroder og dit jern istykker.
Ved for højt tryk, så for du en blank overflade og noget snask i siderne.
Efter flere forsøg punkt 2. Læg din tråd på den flade kobber elektrode og fosøg igen.
Et godt resultat vil vise en svag varme på din tråd der ligger op mod elektroden og en lille flade på tråden, er den bredere en 1m/m skal der justeres.(ca. 0,5m/m flade).
Punkt 3. Et 5m/m hul i et stykke fladjern, 1m/m plade og en kørneprik, sæt de 2 plader sammen svejs med flade elektroder.
Punkt 4. Bor hul i dine elektroder bank et stykke kobber i hullet, fil det til som en skruetrækker, mont så du får et kors
prøvesvejs fil af bredden til du får noget der duer. (vupti nu har du fundet arealet af dine tangelektroder.)
God fornøjelse med jeres videre forsøg :D ;D
svend loksø
-
Indtil videre har jeg brugt min bænkboremaskine, som pres-tang, det virker ok.
Jeg har kun prøvet at punkte plader sammen, i forskellig tykkelse.
Og koncentere mig stadig, om at få strømkilden optimeret, dur den ikke kommer man jo ikke så langt.
mvh jens
-
Kommer der en lille fordybning der hvor eletroderne presses sammen
hvis det gløder men ikke kommer en fordybning skal du ha mere tryk/pres på
-
Ja der kommer en lille fordybning, men nu bruger jeg også min søjleboremaskine, så der kan komme ret meget pres på.
Men det er ikke perfekte punktsvejsninger endnu, jeg skal have optimeret lidt på primærviklingerne, samt have lavet bedre poler og kabel forbindelser.
mvh jens
EDIT Der skulle stå, optimere lidt på sekundærviklingerne.
-
Hvad vil du optimere på primærviklingen?
-
Der skulle naturligvis have stået sekundærviklingerne ;D
Sekundærviklingerne jeg lavede af 95mm2 alu, består af to viklinger, der paralelkobles, men sådan en masiv alu ledning, er ikke nem at ligge ens, så den ene vikling yder mindre end den anden.
Primær viklingerne, må jeg nok hellere holde nallerne fra ::)
De virker for øvrigt ret rubuste, der er mærket med 220 volt 16 ampere, og op til 30 ampere kortvarigt.
-
Læs og forstå hvordan min prøvestand vil virke:
Selv med en strømkilde der ikke er perfekt vil man kunne se mange ting, selv en punktsvejsning
på størrelse med et knappenåls hoved (brug en lup).
Hvis ikke man kan regulere trykket og styre det, får man nok ikke en punktsning.
Der skal jo skabes et smeltebad/der passer til strømmen/der passer til trykket. (luftcyl. følger lynhurtigt op når sv. begynder.)
Det er jo ikke nok at man varmer pladerne op og så bagefter trykker en elektrode ind i det bløde jern.
hej hej
svend loksø
-
> Jens
Jeg kan forstå, at du bruger ALU-ledning - betyder det, at man kan bruge ALU til at bygge selve tang-arrangementet med og blot afslutte ved at lave en lille kobber-elektrode, der hvor selve svejsningen foregår ?
(Det er unægtelig lettere (og billigere !) at lave den faste og den bevægelige kæbe i ALU end kobber)
-
Svend
Når jeg bruger min bænkboremaskine til pressetang, ligger jeg pres på før, og under hele svejsningen, og i afkølingstiden.
Med sidste opstilling, kan den brænde et stykke ø 6mm rundstål over, ret hurtigt, bare ved at bruge den en vikling.
Med begge viklinger paralelkoblet, kan jeg punkte 2 x 1.5 mm plader sammen, med poler der har en flade på ø 6 mm
Men jeg skal have hele opstillingen optimeret.
Men jeg skal da ikke afvise, at der måske bliver lavet noget med en luftcylinder, på et tidspunkt, jeg har faktisk en i passende størrelse, med styreventil.
KSOR
Ja jeg fik en stump 4 x 95 mm2 alukabel, jeg har forsøgt lidt med.
Modstanden er jo lidt større i aluminium, end i kobber, så det skal nok være lidt kraftigere, vil jeg tro.
Men hvis det er "microovns" har de fleste jeg har set, haft spole enderne, ført ud til polerne. Så er det jo lige meget, med materialet til armene, bare det er mekanisk stabilt, og isoleret fra hinanden, hvis det er elektrisk ledende materiale de er fremstillet af.
-
Jens ja det ser jo ud til at du har en strømkilde der kan give noget strøm.
men,men,men
jeg tror ikke på din boremaskine du kan jo ikke styre den
og det virker også noget forkert med 6mm elektroder til sammensmeltning af 1,5 mm. plader
der skulle jo gerne blive et smeltebad (det kan du se hvis du laver den prøveopstilling).
hej kaffe og sengetid
svend loksø
-
Et foreløbeligt forsøg jeg har lavet, kunne tyde på at brug af aluminium, til sekundær vikling giver bedre ydelse end kobber.
Men skal lige have det testet, lidt mere systematisk.
-
Selvom aluminium er lidt mere effektivt, i min svejsetransformer, går jeg dog lidt videre med kobberviklinger, da det er den nemmeste løsning ;D
Så lavede jeg nogle polsko, af 16 mm kobber, og et intermistisk presseværktøj.
som med 20 tons i presseren klemmer rigtig godt om kablet.
Så jeg har 2 stk ens 50mm2 kobberkabler med polsko, og afsluttet med kraftig krympeflex med lim.
Foreløbelig har jeg lagt, dem paralelt omkring kernen, så kan jeg både paralel og serieforbinde viklingerne.
Nu skal der så lige laves bedre poler, til boremaskine pressen.
Med begge vikliner paralelforbunden, og kortsluttet, trækker primærvilkingerne 30 ampere ved 230 volt (den må trække 31 ampere ved spidsbelastning)
Jeg forventer den falder til et forbrug på primærviklingerne på 25 ampere, ved en punktsvejsning.
jens
-
Ja, det er sådan man skal lave dem !
Jeg må kunne lave tilsvarende med min dejlige manuelle standser (tror du ikke Max ?) Den kan lave et 8mm hul i 4mm fladjern - så må den også kunne krympe sådan nogle polsko. (Min hydrauliske presse er desværre langt fra færdig !)
Jens, hvor stort er hullet i polskoen 8mm eller ..hva' ?
-
Jeg ved ikke om den kan presse nok, lige når det drejer sig op presning af polsko, ja der drejer det sig altså om koldsvejsning, materialet skal altså presses lige til flydegrænsen og det er vidst temlig store kræfter der er på spil.
At man skal koldsvejse det sammen skyldes at man ønsker at gøre termineringen gastæt, der mo ikke kunne snige sig molekyler ind mellem de to materialer, kabel og polsko.
-
Jeg ved ikke om den kan presse nok, lige når det drejer sig op presning af polsko, ja der drejer det sig altså om koldsvejsning, materialet skal altså presses lige til flydegrænsen og det er vidst temlig store kræfter der er på spil.
At man skal koldsvejse det sammen skyldes at man ønsker at gøre termineringen gastæt, der mo ikke kunne snige sig molekyler ind mellem de to materialer, kabel og polsko.
Ja, det er måske nok idealet, men tror du virkelig, at der forekommer næsten flydning i den proces ?????
Jeg vil synes de 8mm hul i 4mm fladjern - trykmæssigt - er sammenligneligt med det at krympe den kabelsko - der skal selvfølgelig lige laves det lille stykke værktøj, men det er da hurtigt overstået, så en test kunne laves.
Det er ikke nogen fordel efterfølgende at lodde eller ... hva' ?
-
Det er ikke nogen fordel efterfølgende at lodde eller ... hva' ?
Jeg sad netop og tænkte på det samme, er der en speciel grund til at i ikke lodder det??
-
Jeg sad netop og tænkte på det samme, er der en speciel grund til at i ikke lodder det??
Det er vist noget med OVERGANGEN mellem de forskellige metaller, som sammen med den store strømstyrke er "problemet", men jeg har ikke en dybere forklaring ... så det kan ligeså godt være løgn ;D
-
En lodning vil have en meget større modstand end presningen, den vil blive varm under brug og der er stor risiko for at den vil falde fra hinanden ved de strømme vi taler om her.
Ps: og husk aldrig at presse på en ledning der er fortinnet, tinnet flyder nemlig med tiden og presset forsvinder, det gælder også ledninger i kronmuffer og den slags. Man må heller ikke sno ledninger der skal presses på, trådene skal ligge parralelle i terminalen.
-
Ja, det er sådan man skal lave dem !
Jeg må kunne lave tilsvarende med min dejlige manuelle standser (tror du ikke Max ?) Den kan lave et 8mm hul i 4mm fladjern - så må den også kunne krympe sådan nogle polsko. (Min hydrauliske presse er desværre langt fra færdig !)
Jens, hvor stort er hullet i polskoen 8mm eller ..hva' ?
Hullet er ø9,5 mm før pres, (startede med et ø9,0 mm men så kunne ledningen ikke går i) polskoen er ø13mm udvendigt, før press, og 11 mm efter.
Max
Jeg var ikke opmærksom på at ledningerne ikke måtte snoes, det husker jeg næste gang.
mvh jens
-
Nu prøvede jeg at lave en sekundær viklíng i 10mm alu, den er 37 mm høj hvor den går gennem kernen, så det bliver 370 mm2
Som belastning brugte jeg 4 stk 6mm2 ledning, som er paralelkoblet, for at kunne måle ampere ydelsen, den lagde på godt 500 ampere pr ledning, så det giver jo 2000 ampere. Spændingen var på 0,5 volt.
Så nu skal der fræses 2 - 3 stk mere, som skal serie forbindes, så må vi se hvad det kan prestere.
mvh jens
-
Hej Jens
Jeg er simpelthen imponeret over den opfindsomhed du udviser, lave trafovikling af en 10 mm. aluplade, hvem tænker lige på det.
-
Her du prøvet at punktsvejse med de 0.5V og 2kA?
Hvis du skal serieforbinde to plader, skal den nederste arm på plade 1 forbindes med den øverste på plade 2. Hvordan vil du lave det zigzag, og hvordan vil du samle stumperne?
Du kan evt. overveje at fræse et zigzag-spor i en vermaculite-plade og smelte alu direkte ned i hullet. Det kræver ikke så meget varme, da det materiale, der smelter, ikke kan slippe af med varmen. Formen kan kun bruges en gang, og overfladen bliver ru, så der skal efterbehandles.
-
Jeg har tænkt over, hvordan jeg skal forbinde enderne, de stikker rigeligt igennem, så jeg kan godt fræse den lidt tyndere, uden at gå under de 370 mm2 som "viklingerne" har, så der kan blive plads til en forkrøblet laske.Jeg bliver så nødt til at skrue, eller nitte den sammen.
mvh jens
tegning set ind fra enden af.
-
Har du prøvet om de 0,5V er tilstrækkeligt til at svejse med?
Alt andet lige vil det jo være lettere at parallelkoble to eller tre lag, hvis det giver nok.
-
Ja jeg prøvede, men havde kun lige, 2 stk 50mm2 kabler a 1,3 meter.
Det virkede ikke, der var alt for meget spændingsfald i kablerne.
Men får jeg lavet nogle ortenlige arme, med ca samme kvadrat som viklingerne, kunne de jo være det vil virke.
Og det var jo unægtelig noget nemmere at paralel koble "viklingerne"
mvh jens
-
Alu pladerne til sekundær viklingerne, er foreløbelig lagt på hylden.
Jeg fandt nogle kobber vinkler i 10 x 60 mm, dem har jeg varmet op og rettet ud, og savet midt over, og fræst rene, så jeg nu har nogle stænger på 9 x 27 mm.
Der er skruet sammen, så der er to sekundær viklinger i serie.
Det ser ud til at fungere, nu er det nok på tide, at få lavet en tidsstyring, samt en ortenlig klemmetang. (tidsstyringen bliver nok et tidsrelæ, samt et stort 3 polet relæ, som er på lager)
Foreløbelig forsøg, med "poler" af 2,5x40 mm kobberplade, som bestemt ikke er optimalt, men for at undgå lange kabler, med deraf følgende spændingsfald.
Et forsøg med 1+1 mm rustfast, var ikke nem at styre, den brænde nemt igennem pladerne. (tidsstyring påkrævet)
Så prøvede jeg med 2+2 mm plader, det gik rimeligt, de intermistiske forhold taget i betragtning.
Og nej i får ikke billeder af prøveopstillingen, den er ikke egnet til det offentlige rum. ;D
Billede med 2+2 mm plader, første punkt fik ikke nok varme, og slap for nemt.
mvh jens
-
Der er skruet sammen, så der er to sekundær viklinger i serie.
Billede?
Har du lavet kobberskruer? Det vil nok være den ideelle løsning på det sted.
-
Der er skruet sammen, så der er to sekundær viklinger i serie.
Billede?
Har du lavet kobberskruer? Det vil nok være den ideelle løsning på det sted.
Det allerbedste ville jo være ... at punktsvejse ... nåh, nej, den skal jo først laves ::)
-
Der er skruet sammen, så der er to sekundær viklinger i serie.
Billede?
Har du lavet kobberskruer? Det vil nok være den ideelle løsning på det sted.
Nej der er alm. undersænkede M6 stålskruer, jeg tror ikke en kobberskrue i samme størrelse, vil kunne spændes tilstrækkeligt.
Umidelbart virket det til, at der ikke er problemer med samlingerne, for de bliver ikke varme.
Men der er nok risiko for at samlingen, bliver for dårlig over tid, når de to forskellige materialer opvarmes og afkøles.
Men det er ikke særligt godt med kun to sekundær viklinger, det giver en tomgangsspænding, på kun omkring 2.2 volt.
Det kræver meget kraftige forbindelser til svejsestedet, for at undgå spændingsfald.
Med to stk 50mm2 kabler a 0.44 m, til prøveopstilling, er der kun 0,5 volt på svejse-polerne, men inde på afgangen på sekundær viklingerne, er spændingen 1,7 volt.
Så forbindelsen til polerne, skal nok op på omkring 240 mm2 som sekundærviklingerne.
Så et tangsystem, med faste stænger, vil nok være en god løsning.
Jeg har dog ikke pt, en god ide til et tangsystem.
mvh jens
-
Jeg tror, at du kigger i en forkert retning.
Hvis kablet æder så meget strøm, må det blive ganske varmt.
Hvis du har dårlige forbindelser gennem samlingerne kommer strømmen ikke frem, men det giver ikke nødvendigvis en masse varme.
Fra den ene ende af den sekundære spole har du fem samlinger. Prøv at måle spændingen de fem steder.
1. Fra spole til kabelsko,
2. fra kabelsko til kablets kobber,
3. fra kobber i den ene ende af kablet til kobber i den anden,
4. fra kobber til sko i den anden ende og endelig
5. fra den yderste sko til elektroden.
Summen af de fem forskelle skal give de 0.6 V der forsvinder i hvert kabel.
Det er kun hvis punkt 3 giver et relativt stort fald, at det vil hjælpe med tykkere kabler.
-
Jeg er nu ret sikker på, jeg kikker i rigtige retning :)
Det er i de 2 stk 50 mm2 kabler, det store spændingsfald finder sted, og de bliver rygende varme på få sec.
I mit første forsøg med kobberviklingerne, bruge jeg to stykker kobberplade 2.5 x 40 mm og ca 150 mm lange, skruet direkte på viklingerne, her kunne jeg punkte 2 + 2 mm plader sammen, og viklingerne blev ikke varmere nogen steder en man kunne holde en finger på dem, heller ikke de sammenskruede samlinger.
Med de to stykker 50mm2 kabler, der hver er 0,44 m, kan jeg ingen gang punkte
1 + 1 mm plader sammen.
mvh jens
-
Det er rart, når problemerne selv fejlmelder.
-
Jens: Hvad var grunden til at du opgav al lave alu-vikling af U-stykker?
-
Jens: Hvad var grunden til at du opgav al lave alu-vikling af U-stykker?
De er måske heller ikke helt opgivet, men jeg ville prøve med kobber, da jeg fandt lidt, der kunne bruges i gemmerne.
Nu går jeg er tumler lidt, med at lave et tang system, så jeg får ikke testet mere, før det er lavet.
Jeg havde egentlig regnet med, at lave armene i messing, men til min store overraskelse, er modstanden i messing omkring 3,5 gange højere end i kobber.
Er du kommen i gang, med at bygge en punktsvejser?
mvh jens
-
Er du kommen i gang, med at bygge en punktsvejser?
Ja. Venter på et amperemeter, som skulle ankomme fra Kina i løbet af ugen.
Jeg fik fat i et stykke kobber på 11*100*500 mm i går, som jeg har tænkt mig at lave to viklinger af. Ved lige nu ikke om de skal saves groft ud med bajonetsav eller fræses hele vejen. Det bliver nok en kombination.
Ideen er, at den lange arm i nederste lag skal have elektroden (en rund stang drejet med en excentrisk spids) for enden.
På den øverste stang skal der så hængsles et vinklet stykke med den anden elektrode. For at få strømmen uskadt gennem hængslet, skal der skrues nogle kobberkabler på arm/vippearm.
ZigZag-stykket støber jeg af kobber ved at fræse et hul ud i en vermaculite.-plade og derefter hælde smeltet kobber i det. Det fungerer fint. (Min første prøve lavede jeg med en lille brænder fra HN (http://www.harald-nyborg.dk/p5070/express-blaeselampe). Den har nu fået stukket snuden gennem et stykke vermaculite, så plasten ikke smelter mere end det skete i første eksperiment.)
ZigZag stykket skal skrues fast fra ydersiden, og der kommer en afslebet printplade mellem lagene og mellem jernkerne og vikling. Samlingerne har et areal på 350 mm², det burde kompensere for eventuelle ujævnheder i overfladerne.
Målene bliver omkring 180 mm² i tværsnit (16,5*11 mm) og med 200 mm lange stænger ud i verden.
Jeg har ikke så store ambitioner som du har. Kan jeg punktsvejse en 1 mm plade (siden fra en computer-kasse) vil det fint dække mit behov.
Hørte lige i går om en elektrodesvejser, der endte sine dage hos jernhandleren. Kobberet alene indbragte over 2000 kr. Den kunne nu også punktsvejse 5 mm syrefrit stål, så helt lille har den ikke været.
PS. Endestykket bliver 23 mm højere, så det går over/under de to plader.
-
Det lyder jo som om du er godt igang :)
Du kunne jo også bruge et svejsekabel, som viklinger det er mest det der er brugt, i micro-ovns punktsvejsere.
Svejsekabler er faktisk ikke så dyre igen, jeg fandt noget 95mm2 kobberkabel til 145 kr pr m
mvh jens
-
Nu kom jeg lidt videre - kineserne fik endelig nusset et amperemeter op til mig.
Med 2*50 mm² startkabel parallelt viklet 1 3/4 omgang måler jeg 520A på det ene kabel.
Målt på begge, når den op på 930A, men da skalaen er til 600A er det nok ikke helt korrekt.
Kabelenderne blev mast fast på en kobberklods med et par varmetænger, igen ikke specialt ideelt og præcist.
Kablerne bliver ganske lune, men primærviklingen holder sig nede i temperatur.
Hvordan går det med dine eksperimenter? Eller er du - som jeg - lettere arbejdsramt og forstyrret af andre spændende projekter?
-
Nej jeg er ikke gået helt i stå, jeg laver lidt i ny og næ.
Jeg er ved at lave et tangsystem, og nogle kabler til den bevægelige del.
Jeg har købt noget 95mm2 svejsekabel, som skal bruges til forbindelsen, fra de sekundære viklinger (der er 225 mm2) og til den bevægelige del i tangen.
Jeg sætter 3 x 95mm kabler her, for ikke at få spændingsfald her.
forbindelsen til den faste del af tangen, laver jeg i 2,5 mm kobber plade. (285mm2)
Jeg har drejet/fræst kabelsko med gevind og møtringe i kobber.
mvh jens
-
Det ser rigtigt flot ud.
SÅ vidt jeg kan tolke billederne kører du også 13/4 omgang rundt i den sekundære vikling.
Jeg er ret misundelig på dine kabelsko - mangler lige 20 t for at kunne efterligne dem. Jeg håber, at du har enderne af kablerne helt i bund i hullerne, ellers bliver det jo kun den tynde side, der skal transportere strømmen. Jeg regner med at skrue en plade med lidt for små huller oven på enden af viklingen, og så lade den mase kablerne godt sammen.
Det bliver spændende at følge dit projekt.
-
Ja Kabelskoene er nok et lidt svagt punkt, men kabelenden er helt i bund af hullet.
Kabelskoene har et hul på ø 12,5 og er ø 17mm udvendig, inden presningen.
Men om der bliver meget spændingsfald, det kan jeg jo måle mig frem til, når jeg kommer så langt.
Jeg fandt frem til, at bedste måde at skære kablerne over (for mig), er at bruge en kraftig hobbykniv, og så banke den igennem med en fiberhammer, det giver et helt rent snit, som ikke stubber kabel enden op.
Svejsekablet købte jeg her, det var lige i nærheden, men de har også en web shop.
http://shop.randersindustriservice.dk/shop/svejsekabel-stelkabel-20.html
mvh jens
-
Så kom jeg lidt videre, jeg har lavet en ramme i rustfast, som fundament til klemmetangen.
Jeg har kortet en luftcylinder op, så den passer i længden.
Armene er i ø 25mm kobber, jeg mangler at bore hullerne op til polerne, jeg regner med at lave dem ø 16mm. Jeg har slidset armen op, så de kan klemme om polerne. Det er en af de måder, fabriksfremstillede små punktsvejsere bruger. (andre bruger kilebolte, som i gammeldags pedalarme. De store punktsvejere sidder polerne i en konus.)
Foreløbelig er det bygget ind, i det gamle svejsekabinet, desværre bliver der ikke plads til el og luftstyringen.
Begge arme er isoleret fra, så de ikke har forbindelse, til metallet i rammen og kabinettet.
mvh jens
-
For hulen det ser godt ud!
-
Rigtig flot lavet - men en formue er sat i alt det kobber !
Og dine kabelsko - de er lige til at kopiere ;D !
-
Er den vinkel du har i bunden lige så tyk som de klodser, der danner primærspolen?
Har du tænkt dig at styre tiden med trykluft, eller bliver det en kombination af Tryk sammen med luft og tænd for primærspolen i en kort tid?
Det er altid godt at have noget at stræbe efter, men kvaliteten af dit arbejde tager næsten modet fra mig. Utroligt flot at se.
-
Kobberet var på lager, men nu er der kun tilbage, så der kan laves lidt forskellige poler.
Ja kobbervinklen i bunden er 285 mm2, og viklingerne er 225 mm2
Om det så er klogt, at viklingerne er tyndere, en de andre forbindelser vil jo vise sig, om de bliver varme. Men jeg håber jo på at alt varmen bliver afsat i punktsvejsningen. ;D
Jeg har en tovejs 230 volts magnetventil til luft, som jeg regner med at bruge, til at åbne og lukke luftcylinderen med, jeg mener også jeg har en drosselventil, da direkte luft på cylinderen er for voldsomt.
Jeg regner ikke med at have tidsstyring på kæbernes lukketid, bare konstant tryk, og en manuel on/off kontakt, men en trykregulator skal der dog nok på.
Strømmen styres med et stort relæ, og et tidsrelæ 0-60 sec (brugte klunsede dele)
mvh jens
-
Har du prøvet at svejse allu med kræet ,,pas på det sprøjter mere
-
Nej det går ikke så stærkt med at få lavet svejseren færdig, men er dog ikke gået helt i stå.
Hvis det kniber med at svejse i alluminium, så skulle det hjælpe, hvis man ligger en tynd jernplade på begge sider af allu'en.
mvh jens
-
Så fik jeg stykket tidsstyringen midlertidig sammen, det var det sidste der manglede, for at testkøre den sidste opdatering.
Jeg har bygget det ind i det gamle svejekabinet, dog ikke tidstyringen og hovedrelæet, det er der ikke plads til.
Et nyt større kabinet ville jo være det optimale, men det bliver ikke lige nu.
Jeg har ikke kunne måle amperene, da jeg kun kan måle 600 ampere, med de 3 stk paralelkoblede 95 mm2 kabler trækker over 600 ampere pr stk, så den prestere over 1800 ampere, ved en spænding på 1,2 volt.
Jeg har målt alle samlingerne igennem, dem der er skruet sammen, incl polerner, er der ingen der har et større spændingfald end 0,07 volt.
De 3 stk 95mm2 kabler, er der et spændingsfald på 0,1 volt, så presningen af kabelskoene må være ok.
Hvis jeg får behov for at svejse ind i hjørne, fremstiller jer et par forkrøblede poler.
Men jeg skal lige have rundet enderne af, på de tykke kobber arme, så kan den komme lidt tætter på en kant.
-
Fik ikke lige billeder med af punktsvejsninger
Kontaktpunkterne på poler er 5.5 mm
Første billede viser 2 stk 2mm plader der er punktet sammen, som det ses var trykket på polerne nok lige i overkanten.
Andet billede viser hvor jeg har prøvet at vride dem fra hinanden.
tredie billede viser 2 stk 3 mm plader der er punktet sammen
Fjerde billede hvor de er åbnet op til svejsningen.
Men det kan på ingen måde sammenlignes med en stor punktsvejser.
Varmezonen bliver meget større, da den skal køre længere for at varme pladerne op. De 2 stk 3mm plader fik 35 sec i svejsetid.
2 stk 1 mm plader kan nøjes med 3 - 4 sec, så er varmezonen ikke ret stor.
Jeg prøvede at punkte 2 stk ø 6mm rundjern sammen, det gik ikke så godt, de fik lidt for lang tid og nedsmeltede total, så der kom 4 stk hvidglødende metal ud af det. (ingen skader de røg ned på klinkegulvet :))
-
Flot, billederne virker meget overbevisende, synes jeg ;D
-
5,5mm :o det er delemæ også en stor overflade
prøv med det halve , så er overfladen kun en fjerde del , så burde svejsetiden komme ned på noget mere fornuftigt , varme udbredelsen ville så være meget lille
ang tryk , det ser fint ud ,der skal være en fordybning . prøv at se efter på en alm. bil
men overfladen er brændt sort på grund af laaaaang svejse tid , hvis du svejsede galvaniseret jern , så ville du brænde zinket væk ,og muligvis få en væmmelig sink infuenza (og det er meget ubehagligt )
ellers kan jeg ikke sen noget negativt ,det er kanon godt bygget
-
Ja mindre poler vil være et forsøg værd :)
Den lange opvarmningstid, giver glødeskaller.
Det kunne have været godt, hvis der havde været plads til en vikling mere, så spændingen blev lidt højere.
Især alluminium er svær at svejse med lav spænding, da modatanden, er betydelig lavere end i jern, så kniber det med at få nok spændingsfald, til at varme materialet op.
Derfor hjælper det med to jern plader, på begge sider af alluminiummet.
Bruger man egentlig poler af rustfast, til allu ? Mener vi lavede nogle i rustfast på mit tidligere arbejde...
mvh jens
-
Det ser godt ud jens
Men du bevæger dig den forkerte vej:
Status på dit sidste forsøg, det er ret tydeligt at du har problemer med strømstyrken(du har nok ikke mulighed for at regulere den)
så er der jo kun tiden tilbage, desværre er det sådan at strømmen og tiden er afhængie af hinanden(hvad skal tiden så være)
mit bedste bud er hvis du har nogle børn eller børnebørn så få dem til at slå dig i maven, den tid det tar dig at opsuge slaget det er svejsetiden og lyden det er sådan træfferen skal lyde. ;D :o
og igen det er ikke nok at opvarme jernet og så trykke nogle elektroder ind i det varme jern. :'( :-[
men du kunne jo kikke lidt på den prøvestand jeg har foreslået tidligere disse forsøg kan du nemt gøre oven på dine flade elektroder
så vil du få en viden om punktsvejsning som jeg ikke kan forklare dig her.
og der kommer heller ikke forslag til at lave elektroderne på en anden måde. Det vil bare gøre det mere uoverskueligt.
hej hej
svend loksø
-
Som før nævnt prøvede jeg med 2 stk ø 6 mm rundstål, de nedsmeltede total, så de fik nok for lang tid ;)
De første forsøg med at punktsvejse, var mere koncentreret om, at teste maskinen og dens ydelse, samt at få alle samlingerne i sekundærkredsen testet for spændingsfald, samt måle at primærstrømmen ikke oversteg max, så de svejsninger har fået for lang tid. Og der er ikke forsøgt, at finde den korekte tid-
Jeg prøvede igen i dag, med 2 x 1mm plade både i rustfast og alm jern.
Når man lige får tide indstillet, giver det nogle fine svejsningen, som ikke kan trækkes fra hinanden, men det er pladen uden om der brydes, og uden stor varmezone.
Jeg startede med minium tid, og øgede tiden til punkterne var tilstrækkelig "brændt" sammen, så det er ikke så svært at indstille.
Det samme med 2 x 1,5 mm prøvede dog kun i alm plade jern, det blev også ok svejsninger.
Så skal jeg op i tykkere plade, skal jeg have nogle mindre spidser på polerne, for at undgå at få for stor varmezone.
Men den kommer jo aldrig til at virke så godt, som de store prof. maskiner.
Så alt i alt er jeg godt tilfreds, med at kunne punkte op til 2 x 1,5 mm plade sammen.
Jeg skal have lavet et par poler, med spor i til at svejse tråd sammen med, det er ikke nemt, at få anbragt to stykker tråd på de flade poler, og få lukket tangen samtidig. Så skal der laves meget af den slags, ville en fodpedal til at betjene tangen med være et must.
mvh jens
-
Så længe det er forsøg og hvis du vil svejse eks. 2stk Ø6 rundjern sammen så:
Alle har en rundsav eller overfræser lav 2stk 6mm. riller 12 dybe som et kryds i et 1 tommer brædt
bor hul midt i krydset lidt større end dine flade elektroder i med tråden og svejs.
svend loksø
-
Ja det var jo en nem, og god måde at styre det på..
mvh jens
-
Fik aldrig sat de sidste billeder ind, af styringen.
Da der ikke er plads inde i kabinettet, har jeg skruet en boks oven på.
Så må vi jo se om, der bliver tid/lyst til at lave et større kabinet.
Jeg fandt et tidsrelæ, der går fra 0,8 - 18 sec, det passer fint, nu kommer jeg jo ikke ned på de tider, en prof punktsvejser køre med, det er der ikke power nok til.
Jeg fandt også et SSR relæ, det kan håndtere 50 ampere, og fylder en del mindre, end de almindelige spole relæer
m.v.h. jens