Frylunds Maskinforum
Debat Forum => Faglig debat => Emne startet af: Gordon efter April 14, 2009, 21:45:51
-
Da ISO 9001 af en eller anden grund får folk her, at tænke på måling, skulle der måske oprettes noget om det. Som sagt, så gjort.
Jeg kan bidrage med en del om skydelærer (digital, ure og nonius – fordele og ulemper, målenøjagtighed og lignende. Jeg, og sikkert mange andre her, vil også kunne give ”fiduser” og alternative metoder til løsning af måleopgaver.
Mit egen ”speciale” er gevindmåling med vægt på delediameter (udvendigt og indvendigt) på komponenter, dog også (i mindre grad) gevinddorne og - ringe. Udover det, plejer jeg at kunne komme med enkle løsninger, hvor det er som om nogle nærmest tilstræber de komplicerede – og kostbare.
Jeg tror, mange firmaer har måleværktøj, som bliver brugt for lidt i forhold til den høje indkøbspris.
Det er ikke for at ”pudse min glorie”, men personligt vil jeg sætte pris på en tilbagemelding vedrørende, om de råd, der måtte komme, har gjort nytte eller ikke kunne ikke anvendes og hvorfor – på den måde kan vi alle lære noget.
-
jeg tror da egentlig at du har overbevist mig om at
den digitale måling er vel den mest præcise
fordet er jo svært at aflæse en dybdemålers skala
du ved, lysets indfald kan jo nemt rykke synsoplevelsen:
jeg vil blot for en ordens skyld tilføje at dybdemålingen som jeg gør det
også involverer emnets (f.eks. en skive af en vis bredde) anlæg mod
parallelklodser, hvor så dybdemåleren ved den vel mest simple opbygning - en stang der udskydes aksialt i samme retning som den faste del med måleskalaen vel er den mest direkte måleaflæsning i modsætning
til den "vinklede" måling ved skydelæren"
derved er forskelligt måletryk af personen udslagsgiv. for resultatet
et sådant måletryk er uafhængig af måleresultatet ved den 1. metode
det giver ens måling hver gang- om det er Schwarznegger eller en fulderik-
altså påstanden er at måling må være afhængig af metode og material
og ikke af personens måletryk
-
Hvis vi holder os til skydelære lige nu, så vil jeg gerne høre, om nogen vil påstå at en skydelære med ure eller en nonius skala skulle være mere nøjagtig end en digital?
Som du er inde på, er måletrykket afgørende for et godt resultat med en digital skydelære. Ved specielt for meget eller varierende tryk ses et udslag omgående på en digital skydelære. Der findes anordninger på markedet, der kan påmonteres en skydelære og derved opnå ens tryk uanset brugeren.
Uffe, du forvirrer mig lidt ved at måle bredden af en skive (når jeg hører ”skive” ser jeg noget, der ligner en spændskive) med en dybdemåler. Med dybdemåler mener du en dybdeskydelære? Hvorfor ikke bare måle tykkelsen med de udvendige kæber af en skydelære?
Blød plastik og hård gummi kan sagtens måles med en digital skydelære, men måletrykket er alt afgørende og skal være så lille som muligt.
Det har altid undret mig, at en digital skydelære mig bekendt er det eneste nøjagtige måleværktøj, hvor hverken fabrikanten eller myndigheder har specificeret et anbefalet måletryk. ISO (ligesom EU) plejer ellers, at være helt vilde med at specificere alt.
-
Jeg vil give ulf ret i argumentet for at bruge en dybdemåler selv om det er mere besværlig end at bruge en skydelære.
Abbes princip:
Måleværktøj til nøjagtig måling skal være konstrueret, så den strækning der skal måles, udgør en retlinet forlængelse af målestokken. Målegabet og målestokken skal ligge i forlængelse af hinanden.
Skydelæren opfylder ikke Abbes princip men har fejl af 1. orden hvilket kan giver store målefejl.
-
Nej en skydelære, er ikke et unirversal instrument, som overflødigør andre måle instrumentet.
Jeg tænker eks på indvendig måling, af lange pasninger, her vil en trepunktsmåler, efter min mening være uonværlig.
Skal man måle om et emne har en trekantet formfejl, ja så går det jo ikke med en to-punktsmåling.
Ja et digetalt måleinstrument, udelukker jo en decideret aflæsningsfejl, og bruger man læsebriller som mig er det jo en extra fordel.
Man skal bare ikke altid tro, man har det korekte måleresultat, når man aflæser resultatet, i det lille display. Muligheder for målefejl, er jo stadig utallige.
-
Der er næsten altid alternativer. Men, og nu kommer det, hvis metoden med de udvendige kæber ikke er godt, hvorfor anbefaler alle standarder, at der bruges måleklodser til skydelære kalibrering? Personlig vil jeg foretrække, at brug en sleben aksel, da man dermed kan se om skydelærekæben har slør. "Fejlkilden" du rigtig påpeger, oftest kommer fra en måling af et (mindre) rundt emne for langt fra skaftet - og specielt når der anvendes for stor målekraft. Den valgte målemetode bør altid være afhængig af tolerancen.
Hvis "skiven" er maskinbearbejdet på begge sider vil den svare til måling af en måleklods. Hvis "skiven" derimod er meget ujævn vil jeg ubetinget give Uffe ret.
Hvis nogen holder en skydelære som vist på "billedet" vil jeg anbefale et målekursus til vedkommende ;)
-
Jens, du har ret med hensyn til tre-punktsmåling. Desværre er det meget kostbare, at have alle de tre-punkts måleværktøjer nødvendig til at klare et større område. Vi kan aldrig være uenige om, at en "trekantet" hul kræver en tre-punktsmåling. Men, hvis ikke emnet er fastspændt i en tre-klø, vil jeg måle med en to-punktsmåling. En skydelære er OK hvis tolerancen tillader denne. Husk dog, at en digital skydelærer har større tilladelige toleranceafvigelser ved indvendige og dybdemålinger end ved udvendig kæbemåling. Ca. 0,02mm.
Der findes digitale skydelærer med 16mm høje tal nu ;) - var det nok?
Jeg vil aldrig påstå, at en digital skydelære kan bruges til alt - men den er betydelig bedre end deres (gamle) rygte. Jeg kan stadigvæk huske da 1Mb var meget! ;D
Re "Muligheder for målefejl, er jo stadig utallige". Det størst målefejl skyldes næsten altid operatøren som bruger fpr stort (eller uens) målekraft. Jeg vil tro 80% af alle måleproblemer ligger her.
"Menneske laver fejl, maskiner laver afvigelser". Tilladelige måleafvigelser er nøje specificerede for skydelære i DIN862.
-
Hvis nogen holder en skydelære som vist på "billedet" vil jeg anbefale et målekursus til vedkommende ;)
Ups, min fejl, skulle naturligvis have skrevet at billedet var med for at illustrerer nogle af de ulemper der er ved måling med skydelære og ikke er en instruktion i måling med den.
-
Det billede viser blot hvordan en smed måler med en skydelære ;D
-
http://www.fagteori.dk/maaling.aspx#teoretisk%20grundlag
-
Frylund, Jeg gik også ud fra , at det ikke var din anbefaling ;) Jeg vil også tro det er en af de første ting læringe bliver undervist i - hvordan man holder og bruger skydelærere og andet håndmåleværktøj.
Dr. Metallic - i gamle dage, brugt de den også som (øl)oplukker! ;D Jeg har en gang set en svejser brug en mikrometer som spændeværktøj! ::)
-
ja den omhandlede skive var blot netop tænkt
som både og- det er egentlig diameteren jeg måler på skiven f. 10 mm bredde
når denne lægges mod fast anlæg
(men tilgiv mig denne perfektionistiske provokation)-
mvh
Ulf
-
Ulf, hmmm skulle jeg tilgi' dig eller ej? Du opnået i hvert fald, at skab en diskussion og det er aldrig dårlig så ja, jeg "tilgiver" dig ;D
"Jeg har ikke altid ret, men jeg har aldrig uret" ::)
-
Hvordan ved en Doktor (dr metallic) hvordan en smed måler med en skydelære, jeg føler mig alvorligt trådt på min faglige stolthed som gammel smed. :'(
-
J. Håndstad,
Måske er det fordi Dr. Metallic er flyttet til vestjyland og lært Janteloven ;D
Alvorligt, de smede og mekanikere jeg har set med en skydelære har næsten alle sammen behandlet dem på samme måde som et andet stykke værktøj (hammer, skruetrækker, nedstryger m.v.). Jeg tror i øvrigt jeg har aldrig set en smede med en digital skydelære - kun med nonius!
Mange smede behandler deres værktøj med respekt, andre ikke. Det samme kan siges om alle fag.
Jeg vil tro dem som besøger dette forum er bedre end gennemsnittet.
-
Det var nu ikke ondt ment, men jeg har altid ment at der var en lille krig de to faggrupper imellem. Ofte har jeg oplevet og deltaget i lidt godmodigt drilleri på arbejdpladsen, hvor især lærlingene har fået at hvis de dumpede til svendeprøven til maskinarbejder, så kunne de kalde sig smed. Jeg har hørt lignende fra smede om maskinarbejdere, så den går begge veje. Og ovenstående bemærkning til målingen med skydelæret, er i samme stil, og altså ikke ondt ment.
-
Og så var der den om de to overlæger som gik forbi to murer (med hver en bajer i hånden) som var ved at lave murerarbejde på hospitalet.
Man burde have været murer sagde den ene overlæge til den anden.
Jo, siger den ene murer, så kunne du jo bare have læst videre!
-
jamen det er jo altid rart at have ret Gordon
jeg ved dog ikke helt i hvad i denne sag?
følger lige lidt opsummering
vi er enige om at Abes princip er godtaget l
at digitalmåling er mest præcis
men- du kan iøvrigt selv efterprøve dokumentation på Abes princip:
2 måleklodser/parallel klodser placeres ovenpå hinanden forskudte
og sammenholdes/spændes
du anvender din gode skydelære der kan måle på fire sider- de store kæbes side og de små kæbers side - og bunden, og toppen
toppen udskydes så den berører bundfladen og samtidig presses
skydelæren ind mod den oprette parallelklods- når nu skyderen
skubbes nedad vil målet være nøjagtigt (efter Abes princip)
om du trykker skyderen ned med 200 gram eller 2 kilo
den viser det samme mål- der er ingen skæv måling som ved de store kæber- skydelæren med de store kæber kan derfor bedst give korrekt resultat dersom man med fingrene presser kæberne sammen om et emne-
der er da ingen skæv måling-
fjedertrykket på din skydelære kan nok give samme skæve gentagelsesmålinger
det er nævnt at mikrometer skruen er efter Abes princip- kun såfremt at metal buen mellem målefladerne ikke giver sig-
men det gør buen det er det som er årsagen til at det er umuligt at lave en perfekt måling -den sammenspænding af mikrometerskruen er af en forholdsvis stor kraft-(vi ved at en skrue har en stor momentoverførsel- mikrorometerskruen og kan jo anvendes som spændeværktøj ??
min ide er:
den fjeder som er indlagt bagest på skydelæren- burde indsættes
foran mikrometerskruens gevind- så ville et ensartet tryk kunne
opretholdes- men de digitale mikrometerskruer, hvor målingen sidder foran skruen er ideel efter min mening
-
Har lidt svært ved at følge dig
mikrometer skruen er efter Abes princip- kun såfremt at metal buen mellem målefladerne ikke giver sig-
men det gør buen det er det som er årsagen til at det er umuligt at lave en perfekt måling -den sammenspænding af mikrometerskruen er af en forholdsvis stor kraft-(vi ved at en skrue har en stor momentoverførsel- mikrorometerskruen og kan jo anvendes som spændeværktøj ??
Rigtig kalibreret skal måletrykket ligge mellem 5 - 10N når man bruger friktionsskrallen. Bøjlens udbøjning må for en 0-25 mm mikrometerskrue højest være 0.002 mm ved 10N
-
Ulf, jeg har det som Frylund og kan ikke helt følge dig. Hvis du bruger 2 kg. (20N) måletryk med en skydelære er det vold. Selve måletrykket bør ALDRIG være over max. 8N. Større skydelærer (over 600 mm) har brug for et del tryk bare for at flytte den bevægelige kæbe, men selve måletrykket skulle alligvel ikke være over 8N. Den skydelære trykanordning jeg har, går op til 8N men da den bevægelige kæbe’s friktion tages med er selve måletrykket altid nærmere 4 – 5N som middelværdi.
Ved at kalibrere de indvendige kæber vil jeg helst altid brug en prøvering – og helst omkring Ø5 mm.
Skralden i en micrometer giver altid den samme målekraft da den lille flad fjeder ”knækker” over ved for meget tryk. Nøjagtig den samme som ved en momentnøgle ved hjulskift. Møtrikken kan ikke overspændes.
Frylund har også ret med hensyn til bøjlen’s udbøjning på en micrometer. Det som DIN 862 er til skydelærere er DIN 863 til mikrometere.
Ulf, er du forenværende bryder eller vægtløfter med alle de krafter du ser ud til at have? Dr. Metallic vil måske tro du er smede. ;D
-
Ulf, hvis du kigger på link f-m-s vil du kunne se (udover gevind information) en del om skydelære specikationer og momentanordninger.
-
I mine næsten 25 år på maskinfabrik, har jeg set rigtig mange mishandlede skydelære, de være sig af maskinarbejder og smede. (spidserne til indvendig måling er ofte hårdest ramt, og kan tit ikke klare en calibrering)
Bare det at futte rundt med skydelæren i lommen, er efter min mening et skråplan, når den ikke bruges bør den opbevares i den kasse/itui som den blev leveret i.
-
Gi' Jens en guldmedalje - og jeg er ikke sarkastisk :D
Nogle passer på deres sager, andre er ligeglad. Det begynder nok når de var børn. For engangs skyld ikke samfundet men forældrenes fejl ;D
Jeg er en af dem som sjælden smider noget væk - man ved aldrig hvornår der er brug for den!
-
Uha man skulle næsten tro at skydelæren var en del af kronjuvelerne.
Når alt kommer til alt er det bare et billig måleværktøj
Jeg gik altid med en skydelære i lommen, den blev brugt til mange ting, bl.a måle på rå jern, måle om et bor var 6 eller 6.5mm til ridsespids som øloplukker og til at tage en spån ud af træskoen med.
Så vis nogen har set mig bruge min lommeskydelære havde de nok kaldt mig en rigtig "smed".
MEN ved min drejebænk havde jeg en anden skydelære, opbevaret i sin kasse og kun brugt til at måle på bearbejdede emner.
-
Frylund,
Da du havde to skydelære var en "bare" til det grov, mens den anden en var til at måle med. Jeg har også en meget gammel en til lommen (nonius),når jeg skal bare måle til en mm. Den er ca. 35 år gammel - måske mere. Jeg har også en (digital) til knap Kr. 3.000, som kan måle i 0,001 mm og er ligeså nøjagtig som en mikrometer. Vil du gå med den i lommen eller behandle det som et "billigt" stykke måleværktøj? Næppe.
De fornuftige bruger skridtbeskytter når "kronjuveler" skal beskyttes ;D Du passer på den "gode" skydelære.
Jeg vil nok ikke passe på en Kr. 100 skydelære fra Harald Nyborg som jeg vil en til knap Kr. 1.000 som er det en god skydelære koster. Jeg vil nok heller ikke brug dem til de samme tinge.
Der findes gode digitale sydelærer fra Kr. 400 og opefter, hvis man ved hvad man skal kigge efter.
P.S. Hvis nogen synes knap Kr. 3.000 er meget for en digital skydelære, selv om den kan måle i 0,001 mm, så husk lige, at den også kan måle indvendige og dybder med samme nøjagtighed ;)
-
jamen jeg har det da også sådan at jeg knap tør røre ved mit måleværktøj
-og ryger det på gulvet-uha-
jov jeg har også arbejdet i smede faget i mange år
og uden at diskrimenere vil jeg nok foretrække smedefaget
som kollegaer-
større armbevægelser - "ikke så megen tisken i krogene"
som måske stillestående arb. ved maskinen (opmuntrer til)
det var blot en arb. plads vurdering-
men ikke dermed sagt at nogle mennesker er bedre end andre,
men mine
anførsler angående måling:
som ofte fremhæves det som kan misforstås-
Altså jeg påstår blot at måling med en skydelære kun ved top og bund
må siges at leve op til Abbes krav og altså for at skære dette ud i pap
er der nævnt nogle teoretiske måletryk for at fremhæve at det er fysisk umuligt at måle forkert efter Abbes princip-
FRylund CITAT:
Rigtig kalibreret skal måletrykket ligge mellem 5 - 10N når man bruger friktionsskrallen. Bøjlens udbøjning må for en 0-25 mm mikrometerskrue højest være 0.002 mm ved 10N
min ide med måletrykket med mikrometer skruen er at den kunne forbedres
dersom friktionsskalden eller afglidningen, eller blot en fjeder (der ved visning kunne ses i positionen) var placeret i forbindelse med målingen og aftastningen af målingen før skruen- fordi selve skraldens afglidning har et moment interval med fejl
(vi kender vist dette med at gentage en måling med forskellig hastighed
af skralden, eller nogle kyndige foretrækker derfor endog at rotere tromlen
uden at anvende skralden) skrue momentet - skruen (tromlen med eller uden skralde) er istand til at rotere ganske lidt en sammenpresning af de glidende dele mof hverandre , målingen vil nu vises incl.
dette og en evt. udbøjning- derfor anføres tolerancens størrelse også nødvendigvis til et interval
men tak for tolerancerne dem havde jeg ikke helt styr på
mvh
Ulf
-
Det meste af det som efterhånden skrives i forbindelse med måleværktøj er langt fra hvad jeg havde forestillet mig ::)
Ulf, der er tider hvor din teori bekymrer mig ikke så lidt. Hvordan har du det med, at en humlebi kan flyve?
"Altså jeg påstår blot at måling med en skydelære kun ved top og bund må siges at leve op til Abbes krav og altså for at skære dette ud i pap er der nævnt nogle teoretiske måletryk for at fremhæve at det er fysisk umuligt at måle forkert efter Abbes princip"
En skydelære, mikrometer m.v. vil alle kunne udbøje og måle forkert, og gør det, når måletrykket er uansvarligt. Selv et måleure spindel vil bøje, hvis man trykker den ovenfra i stedet for at lade fjederen klare opgaven. Prøv med et 0,001 mm måleure på en solid målestand og øve vold på stangen. Du vil blive forbaset over hvor nemt det er, at flytte visningen nogle 0,001 mm.
"Min ide med måletrykket med mikrometer skruen er at den kunne forbedres dersom friktionsskalden eller afglidningen, eller blot en fjeder (der ved visning kunne ses i positionen) var placeret i forbindelse med målingen og aftastningen af målingen før skruen- fordi selve skraldens afglidning har et moment interval med fejl (vi kender vist dette med at gentage en måling med forskellig hastighed af skralden, eller nogle kyndige foretrækker derfor endog at rotere tromlen
uden at anvende skralden) skrue momentet - skruen (tromlen med eller uden skralde) er istand til at rotere ganske lidt en sammenpresning af de glidende dele mof hverandre , målingen vil nu vises incl. dette og en evt. udbøjning- derfor anføres tolerancens størrelse også nødvendigvis til et interval men tak for tolerancerne dem havde jeg ikke helt styr på"
Personligt mener jeg, at en bruger, som tror de måler med en mikrometer mere nøjagtig ved selv at bestemme trykket med tromlen fremfor skralden, er udenfor pædagokisk rækkevidde. Jeg bruger tromlen når jeg skal hurtig frem og tilbage, men når jeg måler bruger jeg skralden. Hvordan vil to (eller flere) menneske måle end hvis de hver især tror deres "måletryk" via tromlem er korrekt?
Jeg siger blot - et ensartede og passende måletryk er alfa omega ved ALLE målinger som kræver måletryk, hvis man vil kunne stole på resultatet.
-
Når vi nu er ned i at tale afbøjning på 0,001 mm
Så burde vi også nævne, at måleværktøjet, skal kontroleres over hele måleområdet.
Mekaniske måleure har ofte fejl her, det samme gælder stort set alt mekanisk måleværktøj.
(micrometerskruer,snelltaster,trepunktsmålere, osv.)
Jeg har ikke rigtig erfaring med det digitale, på det område.
Men det nytter jo ikke, at eks. den digitale skydelære viser korekt ved 5,0 mm, men ikke passer på eks. 150,0 mm
-
at presse om skydelæren med 2 fingre på kæberne ved målingen
af emner
at mikrometerskruen kan forbedres som anført
og at den mest præcise måling i overensstemmelse med Abbes princip
også kan udføres med skydelæren når toppen af denne udskydes
disse 3 punkter er ikke kommenteret
vi ser nok i fremtiden endnu en version af mikrometer skruen
jeg er da også blevet klogere- i min tiltro til den digitale måling
hvordan kan du Gordon stole på en måling i tusindedele med din skydelære ??
-
Når vi taler måling i 0.001mm området må måleværktøjet overholde Abbes princip, alt andet vil være behæftet med for store fejl.
-
Jens, du er inde på noget af det rigtige.
Heldigvis kender jeg lidt til nøjagtighedsspecifikationer for skydelærer og mikrometre. Der ligger meget mere om skydelærer på min hjemmeside, men nok om det.
Vi tager skydelærene først.
Efter min mening er den bedste standard DIN 862. Hver type skydelære har sin tolerancegrænse inden for specifikke længdemål, indvendige mål og dybdemål. En nonius skydelære fx skal være nøjagtig ved udvendige målinger indenfor 0,05 mm op til 399 mm. En digital skydelære skal være nøjagtig ved udvendige målinger indenfor 0,02 mm op til 99 mm og indenfor 0,03 mm op til 699 mm. Læse normen (eller spørg mig), hvis du (I) vil vide mere.
FVM (Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi) har nogle udmærkede vejledninger og retninglinier for skydelære. En om Kalibrerings – Information, en Kalibrerings – Instruktion og en Check – Instruktion. Det siger sig selv, at den om kalibrering er den mest detaljerede. Der er en forskel på daglig check og nøjagtighedsmåling. En 150 mm fx skydelære bør kalibreres ved følgende intervaller (afstande) 0 - 12,9 – 22,8 – 41,4 – 55,1 – 67,6 – 75 – 90,3 – 107,7 – 120,2 – 142,5 og 150.
Det største kritik jeg har med FVM (og DIN) er, at de skriverer (flere gange), at kalibrering skal foregå med ”en passende” målekraft. Hverken DIN normen eller FVM derimod specificerer, hvad et ”passende” måletryk er for en skydelære. 1 N eller 1.000 kg.? Dog nok mere den første end den sidste ;D
Din 863 gælder for mikrometre. En almindelig mikrometer på 0 – 25 mm og 25 – 50 mm skal være nøjagtig indenfor 0,004 mm, 50 – 75 indenfor 0,005 mm o.s.v.
Som ved en skydelære, kalibrering af en mikrometer foregår ved bestemte måleintervaller. Fx 0 – 2,5 – 5,1 – 7,7 – 10,3 – 12,9 – 15 – 17,6 – 20,2 – 22,8 – 25. Der SKAL bruges skralden!
Pas på dit måleværktøj og det vil holde næsten evigt. Hvis det er noget billigt kram, skift med passende mellemrum. God kvalitet koster – ellers kørte vi alle rundt i en Trabi.
”hvordan kan du Gordon stole på en måling i tusindedele med din skydelære” ??
Ulf, fordi jeg har kalibreret (afprøvet) den på måleklodser (samt prøveringe) – og den passer. Det vil sige, at som specificeret, er den lige så nøjgagtig som en mikrometer jfr. DIN 863. Tro du virkelig jeg vil have sådan en, uden at se og prøve om den passede? Jeg bruger også en tryanordning, for at jeg kan være sikker på andre også får de samme måleresultater som mig. Jeg har også en 150 mm digital skydelære som viser og måler i 0,005 mm – den er DOBBEL så nøjagtig som en standard digital skydelære. Den kan blot returneres, hvis ikke den er dobbel så nøjagtig som en standard digital skydelære! (jfr. DIN 862). ;)
-
Der er noget om kalibrering og kontrol her:
http://www.fagteori.dk/maaling/kontrol--kalibrering.aspx
-
Noget om .... ;) Jeg vil sige at linket fortæller er en hel del om!
Det dækker i hvert fald de tre mest anvendte måle- og kontrolværktøjer anvendt i de fleste maskinfabrikker.
Når man ser forskellen (fremstillings- og slidtolerancer) på dorne, og det gælder også for glatringe, gevinddorne og -ringe, kan man bedre se hvorfor der kan opstå problemer når både fremstilleren og modtageren bruger faste kontrolværktøjer. Det er farligt at ligge op ad tolerancegrænsen.
-
Ulf,
"hvordan kan du Gordon stole på en måling i tusindedele med din skydelære" ??
Om det her er et godt svar eller ej, vides ikke men,
"Tillid er godt, kontrol er bedre".
Hvorfor har du tilsyneladene mindre tillid til (digitale) skydelærere end til andre måleværktøjer? Nonius skydelære og dem med ure, har stået stille i mange år, men de digitale (måleværktøjer) udvikles fortsat.
Det er ikke det samme som en bil speedometer - den viser (næsten) ALTID for meget. I hvert fald aldrig for lidt ;D
-
Ulf,
"hvordan kan du Gordon stole på en måling i tusindedele med din skydelære" ??
okay, vi forudsætter så at du måler på det samme sted
som anvendt til kalibrering- for ifølge Abbes princip vil der være en skævhed jo
længere ud på kæben der måles
iøvrigt ku jeg da godt tænke mig en skydelære der kunne måle ned i lejepasningsområdet, så var man jo fri for mikrometerskruen
Hvorfor har du tilsyneladene mindre tillid til (digitale) skydelærere end til andre måleværktøjer?
i min tidlige barndom drejedes telefonen med håndsving, ligesom de bedre regnemaskiner, så digital er nyere viden- der også kan vise fejl, dog ved jeg ikke
under hvilke omstændigheder disse fejl kan opstå-
et eksempel: jeg har selv samlet noget batteridrevet digitalt måle udstyr akser til fræseren, og koblet dette sammen ved hjælp af indbygget modstande (idet der er 2 kredsløb 1,5 og 3 V)og istedet fundet forbindelserne så at en transformator ku trække dette- Diessella var interesseret (jeg blev tilbudt en skydelære for det)og monteret dette sammen med skinner med videre på fræseren- hjemmelavet) præcisionen er fin de 3 akser indenfor 1-2/100 og en alt i alt kostede det mig i arbejdstid nok 3 gange mere end hvis jeg havde købt et færdigt sæt akser m. tilbehør-
Men: spænding fra fræseren ved start går af og til ind og forstyrrer den digitale aflæsning-
-
Ulf,
"okay, vi forudsætter så at du måler på det samme sted
som anvendt til kalibrering- for ifølge Abbes princip vil der være en skævhed jo
længere ud på kæben der måles"
Kig på den link Frylund henvist til og du vil kunne se, at der kalibreres (måles) tæt på skydelæreskinnen, ca. halvejs fra og helt ud ved enden. Der bør ikke være mere end 0,01 mm forskel ellers er der enten for meget slør i den bevægelig kæbe, en eller begge kæber er slidt eller der anvendes for stor en målekraft.
"iøvrigt ku jeg da godt tænke mig en skydelære der kunne måle ned i lejepasningsområdet, så var man jo fri for mikrometerskruen"
Den skydelære findes, og der findes også standard tilbehør, som kan påmonteres en almindelig skydelære. Du bør kigge på min hjemmeside uden at du skal tro jeg prøver, at sælge dig noget.
"et eksempel: jeg har selv samlet noget batteridrevet digitalt måle udstyr akser til fræseren, og koblet dette sammen ved hjælp af indbygget modstande (idet der er 2 kredsløb 1,5 og 3 V)og istedet fundet forbindelserne så at en transformator ku trække dette- Diessella var interesseret (jeg blev tilbudt en skydelære for det) og monteret dette sammen med skinner med videre på fræseren- hjemmelavet) præcisionen er fin de 3 akser indenfor 1-2/100 og en alt i alt kostede det mig i arbejdstid nok 3 gange mere end hvis jeg havde købt et færdigt sæt akser m. tilbehør-
Men: spænding fra fræseren ved start går af og til ind og forstyrrer den digitale aflæsning-"
Jeg vil tro en eller anden derud vil vide hvordan man "undgår" spændingsforstyrelser.
-
Jeg vender tilbage med kig på skydelære siden
lad os se hvad kyndige siger om spændings forstyrrelser
-talte med en kyndig om det på en større virksomhed-
han udtalte at det var netop det de selv brugte en masse tid på
at prøve at finde ud af-
(mit eget gæt er at der går nogle millisekunder i relæet med spænding undervejs at relæet mekanisk slår fra),
mvh
Ulf
-
Ved godt at det er en gammel tråd, men ville lige komplementere jeres gode indslag om måleteknik