Debat Forum > ALT DET ANDET

Materialer til hobbyfolket.

(1/5) > >>

Tommy:
Der spørges af og til herinde, hvor man skaffer materialer til hobbyprojekter.

HVIS nu nogen af jer ikke skulle være på "det der nymodens  Facebook" ;)  så skal I da ikke gå glip af det her.

Jeg har lige været en tur i Ålestrup, og fik 80 kg. meget fine og anvendelige stumper i alu og diverse ståltyper med hjem for godt under en plovmand. Nok til at jeg klarer mig mindst et års tid.

Det er en superfin værkfører, Jacob, som har startet "projektet".
Læg mærke til, at det IKKE sendes. Man skal lave en aftale, og så kommer man op og roder i kasserne omkring fyraften, hvor han har tid - også til rundvisning og hyggesnak.

Han vil helst kun kontaktes via Facebook, men kommer I ikke så fine steder ;) så kan I få nummeret, ved at sende mig en PB.

Der er nok ikke så mange af jer, der bor lige i nærheden. Men er man et par stykker, så er både virksomheden (den er STOR) og Jacob (han er også STOR) og hans rodekasser altså en køretur værd.

Teksten fra han opslag, prisliste og et par billeder af stumpelageret, da jeg var der, er i næste indlæg.

Tommy:
Jacobs annonce på Facebook:

"Diverse rester fra industriproduktion sælges.
Stål 5kr/kg  Der er st37, st52 42CrMo4, støbejern og diverse andre.
Aluminium 15kr/kg  Hovedsageligt 6082 men ad og til også 7075 og andre småting.
Rustfri 15kr/kg  Næsten udelukkende Aisi 304, men også af og til Aisi 303.
POM/nylon 10kr/kg  POM i hvidt og sort samt nylon. Denne type materialer har vi i noget mindre omfang end de andre.
NB: da der er tale om brok og reststykker fra en virksomhed, er der jævnligt “friske forsyninger” så der er ikke tale om en specifik mængde der skal afhændes her og nu, men nærmere et løbende tilbud. Materialet skal afhentes i Aalestrup og der kan frit vælges mellem de stykker der er sorteret fra. Ingen forsendelse og ingen salg til metalkøbmænd. Det er et tilbud til hobbyfolk."

Og billeder af det udvalg, jeg havde.

Hans Ingvorsen:
tak Tommy. det ser godt ud, så må vi heller tage trealeren med. den jeg har må hvis laste 200 kg. Så kan vi lige besøge Ålestrup knallert museum. Det var der Woller blev frenstillet

Neubert:
ja det var da ikke et ringe sted at komme ind omkring  :)
det må være målet næste gang turen går imod disse kanter.

Ulrik K:
Hej Tommy, har du et link til hans Facebook annonce?
Jeg kører næsten forbi der oppe i næste uge, så det ville da være fint at kunne tage nogle gode stumper med hjem.
Vh Ulrik

Sent from my SM-A520F using Tapatalk

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version