Forfatter Emne: Frekvensomformer  (Læst 11827 gange)

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 126
Frekvensomformer
« Dato: August 09, 2017, 17:38:33 »
hej. Jeg går med tanker om, at udskifte min motor på fræseren en WMD30 med en 1,5 hk 400 v 3 faset motor og med frekvensomformer. Er der nogen her der ved hvilken frekvensomformer jeg skal bruge  og hvor stor skal den være i kw eller hvad det nu hedder?
mvh Jens.ews

Søren

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1363
    • Frylunds Maskinforum
Sv: Frekvensomformer
« Svar #1 Dato: August 09, 2017, 18:12:41 »
Hej Jens.

Du skal vist bruge en 1.1 Kw frekvensomformer.

Mvh Søren

Roder med (alt alt - ALT for) meget. :) Til gengæld så keder jeg mig heller aldrig. :D

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2610
Sv: Frekvensomformer
« Svar #2 Dato: August 09, 2017, 19:14:03 »
Ja en 1,1 kw, eller lidt større, frekvensomformere dækker flere størrelser motorer.
Jeg kan rigtig godt lide Danfoss VLT 2800, (det er fællesbenævnelsen hver størrelse har deres eget nummer, eks 2875, som jeg lige husker er til en 7,5 kw motor)
Der en nogle 1,1 kw til salg på DBA https://www.dba.dk/frekvensomformer-danfoss-vlt/id-1031106434/
Husk altid at skille tingene ad.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 126
Sv: Frekvensomformer
« Svar #3 Dato: August 09, 2017, 19:55:49 »
hej igen. Ja nu bliver jeg kun mere forvirret. Som jeg læser det er en vlt2811 = en 1,1 kw, en 2805 = 0,5 kw, men i dba du henviser til står der 2805 1,1 kva. Er det max ydelse?  den anden hedder 2830 4,8 kva. Så det forvirre lidt, Er det en 2811 jeg skal kigge efter.
mvh Jens.ews

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 126
Sv: Frekvensomformer
« Svar #4 Dato: August 09, 2017, 20:21:12 »
hej Jens og Søren.
så fandt jeg lige en side fra Danfos som beskriver typerne. den på dba 2805 er en 0,55 kw med en max udgangseffekt 1,1 kva, så det er en vlt2811 3x380 - 400 volt netspænding som er en 1,1 kw til en 1,5 hk motor og max 2,0 kva. jeg søger.
så hvis der er nogen her der har en til salg er jeg interesseret.
mvh Jens.ews

RH

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1377
Sv: Frekvensomformer
« Svar #5 Dato: August 09, 2017, 21:38:13 »
Nu kan jeg ikke huske hvordan det er. Men har fået en den lange historie fortalt snart mange gange af vores industri elektrikere på jobbet, og kan aldrig huske det
Kva er kilovolt ampere, og det skal helst være lidt/noget større end kw på motoren.

Der er også en masse andet i det, som jeg fik fortalt. Men til hjemmebrug, hvilket jo betyder begrænset antal drift timer, så gør det ikke noget den er noget for stor.  Kører den 24/7, skal den helst passe så tæt på motorens effekt som muligt. Ellers er der unødigt forbrug.

Jeg bruger selv som Jens danfoss vlt 2800 på både fræser og drejebænk. Og den gør det rigtig godt. 
Kan anbefales

Tommy

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1794
Sv: Frekvensomformer
« Svar #6 Dato: August 09, 2017, 21:47:55 »
Den du skal have skal hedde 2811 eller op til 2 numre større.
Jeg har en 2822 som du sådan set godt kan bruge, den fylder bare lidt mere.
Desuden er den til 3 x 380 ind. Hvis du kan finde en med 1 x 220 ind, så bedyrer Danfoss, at ydelsen er nøjagtig den samme, og så er der ikke noget krav om HPFI relæ i type 2.
Mvh. Tommy
Der skriver, som kvinder taler- Lidt hurtigere end hjernen kan følge med til. ;-)

System i rodet er bedre end rod i systemet.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 126
Sv: Frekvensomformer
« Svar #7 Dato: August 10, 2017, 08:09:31 »
I skal have tak for svar. Jeg holder øje på DBA om der skulle komme en 2811
mvh Jens.ews

Tommy

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1794
Sv: Frekvensomformer
« Svar #8 Dato: August 10, 2017, 09:45:25 »
Der er en lille krølle på.
Danfoss skriver et eller andet sted i deres omfattende manualer, at du altid kan gå en størrelse ned og to op i forhold til motorstørrelsen. Så en 2807 kan godt styre din 1,1 kw. motor, og også genkende den til "automatisk motoroptimering".
Men de skriver samme sted, at man skal være obs. på max strømmen (når du optimerer effekten ved lav frekvens, går jeg ud fra) så det ved jeg ikke, om du har lyst til at eksperimentere med. ;-)  Det er jo 50 % "overstørrelse".
Mvh. Tommy
Der skriver, som kvinder taler- Lidt hurtigere end hjernen kan følge med til. ;-)

System i rodet er bedre end rod i systemet.

jens.ews

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 126
Sv: Frekvensomformer
« Svar #9 Dato: August 10, 2017, 10:30:38 »
Tommy jeg har for lidt forstand på el til at eksperimentere, men jeg har også lige kigget på 
https://www.elsag.dk/frekvensomformer-3x400v-1-5kw de er faktisk ikke så dyre, men er der nogen der kender holdbarheden/funktionen på disse typer?

mvh Jens.ews

Tommy

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1794
Sv: Frekvensomformer
« Svar #10 Dato: August 10, 2017, 10:44:06 »
Jeg kender dem ikke, men hvis du køber en brugt Danfoss 2800 (Eller Micro Drive, som iflg. Danfoss er fuldt lige så gode) så har du en fantastisk support / kundeservice på dansk.
Du kan bare maile eller ringe med de mest tåbelige spørgsmål (Jeg taler af erfaring ;D) og de svarer beredvilligt og udførligt HVER gang.
Mvh. Tommy
Der skriver, som kvinder taler- Lidt hurtigere end hjernen kan følge med til. ;-)

System i rodet er bedre end rod i systemet.

Bovbjerg

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 46
Sv: Frekvensomformer
« Svar #11 Dato: August 10, 2017, 16:01:52 »
Du skal være opmærksom på, at startstrømmen på en drejebænk er en del større end den nominelle strøm. Jeg har prøvet at sætte en Danfoss 2830 på min drejebænk, som har en 2,2 kW motor med en mærkestrøm på 4,8 A. Ifølge Danfoss kan en 2830 levere op til 7 A og en effekt på 3 kW, men kunne ikke starte op uanset hvordan jeg indstillede de forskellige parametre i frekvensomformeren. Det endte med at jeg opgav og pillede den af igen. Det var skønne spildte kræfter.
Så vælg hellere et par numre for stor.

m.v.h.
Jens

Bovbjerg

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 46
Sv: Frekvensomformer
« Svar #12 Dato: August 10, 2017, 16:06:02 »
Jeg opdagede nu, at det er en fræser, du vil sætte frekvensomformeren på. Jeg ved ikke helt om det samme gælder her, men du kan jo prøve at måle startstrømmen, hvis du har et amperemeter.

m.v.h.
Jens

Søren

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1363
    • Frylunds Maskinforum
Sv: Frekvensomformer
« Svar #13 Dato: August 10, 2017, 16:09:27 »
Det kommer jo meget an på den enkelte maskine. Mange drejebænke starter jo motoren op uden belastning og så har du en mekanisk kobling du bruger. En Cholet f.eks, den hugger jo lige i gang...

Sendt fra min SM-J510FN med Tapatalk

Mvh Søren

Roder med (alt alt - ALT for) meget. :) Til gengæld så keder jeg mig heller aldrig. :D

jens

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2610
Sv: Frekvensomformer
« Svar #14 Dato: August 10, 2017, 18:11:23 »
På min drejebænk har jeg en 1,5 kw motor, og bruger en vlt 2840, som kan håndtere op til en 3,7 kw motor.
På min fræser som har en 4 kw motor, bruger jeg en vlt 2875, som kan håndtere op til en 7,5 kw motor.
Det køre uden problemer.
Så jeg ville vælge en frekvensomformer, der er rigelig stor, hvis man køre mere end 50 Hz bruger motoren jo også mere strøm. (den på min drejebænk yder 1,5 kw ved 50 Hz, og 1,75 kw ved 60 Hz)

Husk altid at skille tingene ad.